Home » UB1901 » Vaarskov-show da 2.holdet ydmygede SIF Holbæk

Vaarskov-show da 2.holdet ydmygede SIF Holbæk

Jimmi Zachariassens 2.hold besejrede her til formiddag SIF Holbæk med hele 7-0, efter en kamp hvor de blå/hvide var en total kontrol.

Magnus Holt Jensen var rigtig stærkt spillende, og han var med i sit holds tre første mål, og generelt rigtig stærk i duelspillet i begge ender af banen.

1-0 målet blev sat ind Frederik Fischer, efter at Jimmi Vaarskov elegant havde serveret bolden til ham på tværs.

Jimmi Vaarskov stod selv for både 2 & 3-0 målet, da han to gange assisteret af Magnus Holt Jensen placerede gæsternes keeper, der ved 2-0 målet ikke så specielt heldig ud.

Emil Skrædderdal debuterede i Undløse BK-trøjen, og spillede en rigtig stærkt kamp i midterforsvaret, og fik også krydret indsatsen med en scoring, da han kort før pausen headede Niels Hansens fine frispark i kassen.

Jimmi Vaarskov fik sit hattrick kort efter pausen, da han iskoldt satte bolden i kassen, på den friløber Benjamin Jensen havde sendt ham afsted på.

Unge Tobias Holst Nielsen spillede en rigtig fin kamp på hjemmeholdets venstreside, og han fik også scoret sit første mål i den blå trøje, da han uden problemer satte Jimmi Vaarskovs tværbold i kassen til 6-0.

Tobias Holst Nielsen var klar til at betale tilbage kort efter, men denne gang svigtede højrepoten hos Jimmi Vaarskov.

Det gjorde den tilgengæld ikke kort før tid, da Benjamin Jensen endnu en gang sendte Undløse BK-angribere alene med keeperen. Jimmi Vaarskov burde muligvis have ‘foræret’ scoringen til Frederik Fischer på tværs, men valgte i stedet at drible udenom målmanden, for så sikkert at sætte sin fjerde scoring i nettet til slutresultatet 7-0.

Skriv en kommentar