Old Boys Landsholdet
Her finder de alle de opslag vi har lagt på vores Facebook-side vedr september måneds Opvisningskamp imod Old Boys Landsholdet, og vi vil forsøge løbende at opdatere siden, med det seneste opslag øverst.
I vil lige ledeledes kunne læse meget mere om både Undløse Boldklub All Stars & OLd Boys Landsholdets trup, når disse er blevet offentliggjort.


7.september
🔵Formanden har ordet – Og Undløse BK har brug for dig…🔵
Undløse Boldklub’s Formand Jimmi Elsted Vaarskov var i fredags på scenen ifm klubbens 125 års Jubilæumsfest, og I får herunder hans tale, der til sidst indeholder et meget vigtigt budskab, som vi kommer tilbage til nederst i dette opslag, og som I kan springe direkte til, ved at scrolle ned til opslagets “flag-allé” 🇩🇰
🎙
“Undløse Boldklub – 125 år i fællesskabets tjeneste. Det var det Chap Gpt brugte som overskrift, da jeg for at drille Rene lidt forsøgte at lade AI skrive denne tale. Men bare roligt, det er også hvad det blev det, selvom det faktisk rammer spot on.
Jeg vil gerne starte med at takke Simon Rasmussen & Old Boys Landsholdet for jeres besøg i dag. Det er en drøm jeg har haft siden jeg sendte den første ansøgning i 2017. Og det blev lige præcis den fantastiske oplevelse jeg havde drømt om, og når jeg ligger mig til at sove i nat, så vil jeg aldrig glemmer at Thomas Kahlenberg har spillet fodbold på Undløse Stadion.
Jeg vil også gerne takke vores fantastiske sponsorer & samarbejdspartnere, tak til vores fantastiske borgmester & de øvrige fra Kommunalbestyrelsen, Jakob fra DBU Sjælland samt Zak Egholm der igennem hele dagen bare har fået tingene til at glide. Og ja, så selvfølgelig alle jer der på den ene eller anden måde har gjort denne dag & aften mulig.
Og så havde jeg bestemt mig for ikke at skulle nævne nogle navne i denne tale, af frygt for at glemme nogen (og ja, jeg har allerede nævnt seks stk, så det går jo meget godt). Men der er alligevel tre jeg gerne vil se heroppe. Hovedparten af jer der sidder herinde ved godt at jeg kan have et meget, lad os bare kalde det passioneret forhold, til de danske fodbolddommeres præstationer, men det til trods så var det en nem opgave at få Rune, Joel & Steen overtalt til at styre slagets gang i dag, og endda ganske gratis. De har alle tre været en stor del af Undløse Cuppen igennem de sidste 10 år, og det var helt naturligt & rigtigt for os at det var netop dem der skulle dømme i dag, fremfor den mulighed DBU gav os med nogle mere prominente navne. Giv lige dagens dommertrio en hånd, imens de kommer herop til mig.
“Hurrighed, snarrådighed, behændighed & en vis grad af selvbeherskelse & hensynfuldhed”. Det var sådan Tømrersvend Jens Jensen beskrev den nye “fornøjelige fritidsbeskæftigelse” da han for 125 år opfordrede Undløse, Østrup & omegns ungdom til dannelse af en fodboldforening på Sportspladsen.
De krøllede bogstaver hænger stadig ovre i Foreningshuset, og jeg er helt sikker på at han ville være stolt over at se hvor vi er i dag.
Der sidder mange i salen i aften der husker Undløse Boldklub fra før start 90’erne hvor mine første minder er fra, udekampe med et helt hold samlet i Dions bil, og et anlæg der kun tillod at vi spillede fodbold fra ca marts-oktober, og så spillede vi håndbold i den hal der dengang kun var halv størrelse af den vi sidder i i dag.
Igennem de sidste 25 år har Undløse BK udviklet sig på en meget imponerende vis, og med et fantastisk sammenspil mellem byen, de frivillige, vores sponsorer osv så har vi skabt et fællesskab som mange andre større byer, og større klubber kun kan misunde os. Nye generationer af spillere, trænere og ledere har sat deres præg, og klubben har løbende udvidet både aktiviteter & faciliteter.
Vi har et anlæg der er dansk divisionsfodbold værdigt, med Tribune, en flot & moderne Salgskiosk, og ikke mindst en Kunstgræsbane-anlæg som selvfølgelig er kommet til.
Klubben har været rammen om både store sejre & nederlag, men især om venskaber, kammeratskab & livslange minder. Hvis alle jer fantastiske mennesker der er samlet i dag skulle ud med alle de mange Undløse BK-røverhistorier & minder, så ville vi formentlig ikke komme hjem før en gang i slutningen af næste uge. Og der sidder rigtig mange herinde vis primære fælles bånd er Undløse Boldklub, og det gør mig både glad & stolt.
Undløse Boldklub har altid været mere end bare fodbold. Vi har fungeret som et socialt omdrejningspunkt i byen – et sted hvor børn, unge og voksne mødes på tværs af alder, baggrund, niveau & hvilke kasser samfundet ellers smider os ned i i disse dage.
Og der gør mig ligeledes glad & stolt at have fået lov til at være formand for denne fantastiske fodboldklub i næsten 10 år, og at være gået store personligheder som bl.a Tom & Benny i fodsporene. Og hvorfor skal det så slutte nu? Det bliver også både svært & hårdt, og jeg har fortrudt det rigtig mange gange, men når alt kommer til alt, så er jeg sikker på at det er det rigtige for klubben lige nu, og selvom jeg på mange måder har fyldt rigtig meget de sidste 10 år, så har jeg haft så mange fantastiske & uvurderlige mennesker omkring mig, og jeg er sikker på at klubben står et så stærkt sted, at den imponerende udvikling også vil fortsætte de kommende år, måske endda med en Formand der er vokset op i Sønder Jernløse, og som er en legende på det hendengangne Silver Park, men som blev draget af vores særlige fællesskab, og det synes jeg faktisk der er en smuk symbolik i.
Men klubben har brug for jer. Om ca 2,5 måneder står vi og mangler to eller tre bestyrelsesmedlemmer, og jeg håber meget at der sidder nogen herinde, der som minimum kunne tænke sig at høre mere om bestyrelsesarbejde, og som vil række ud til enten Rene, mig eller en af de øvrige i bestyrelsen. Og så slipper I jo ikke for mig, for jeg kan slet ikke undvære byen, klubben og mest af alt alle jer fantastiske mennesker.
Og så vil jeg lade ChatGpt få det sidste ord, da jeg faktisk ikke kunne have sagt det bedre selv. “I dag står Undløse Boldklub på skuldrene af 125 års engagement, frivillighed & lokal stolthed. Jubilæet markerer ikke kun en lang historie, men også et levende fællesskab, der fortsat ser fremad.
Og så håber jeg at I allesammen vil rejse jer op, og for jer der kender den, råbe vores sejrssang sammen med mig, 2, 1 – Hvem var det der vandt i dag, det var dem fra Undløse af….Allivivu Allivejvu Allivivuvejvuvum”🎙
🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Og så klipper vi lige den vigtigste del ud..
“Men klubben har brug for jer. Om ca 2,5 måneder står vi og mangler to eller tre bestyrelsesmedlemmer, og jeg håber meget at der sidder nogen herinde, der som minimum kunne tænke sig at høre mere om bestyrelsesarbejde, og som vil række ud til enten Rene, mig eller en af de øvrige i bestyrelsen”.
Som situationen er lige nu, så står Undløse Boldklub og mangler 2-3 bestyrelsesmedlemmer, når vi den sidste torsdag i november afholder Generalforsamling. Og det er på skulderne af en tid hvor rigtig meget ansvar & arbejdskraft har været placeret hos nogle meget få personer. Så vi har brug for dig der er klar til at tage et ansvar for at Undløse BK også i fremtiden bliver det samlingspunkt for byen, som den har været i efterhånden rigtig mange år. Men et stort setup omkring lørdagens kampdage, et ungdomsstævne en søndag formiddag ellers arrangementer som Undløse Cup, Jubilæumsfest mv kommer ikke af sig selv. Og ingen i den nuværende bestyrelse ønsker at geare ned, men det kan jo i sidste ende blive resultatet, hvis ikke vi får samlet en ny stærk bestyrelse.
Så ræk ud til os, skriv eller ring til Jimmi Elsted Vaarskov eller Rene Skovgaard Hendriksen, og lad os få en snak om hvad du kan tilbyde verdens bedste klub.

6.september
🔵Diverse Billeder-pakker🔵
Undløse Boldklub All Stars – Old Boys Landsholdet
📷 Mikkel Munkholm
Del 1 – Ungdoms-Edition: https://www.facebook.com/photo?fbid=1972073067510491&set=pcb.1972075257510272
Del 2 – Gallamiddag-Edition: https://www.facebook.com/photo/?fbid=1972079177509880&set=pcb.1972080357509762
Del 3 – Kamp-Edition: https://www.facebook.com/photo/?fbid=1972085404175924&set=pcb.1972092104175254

6.september
🔵Når en scoring til 1-7 er en kæmpe sejr…🔵
Vi har modtaget de første billeder fra MB Media DK v/Mikkel Munkholm, og vi glæder os rigtig meget til at dele en større pakke senere på ugen, men vi bliver simpelthen nødt til at tyvstarte med en lille fotocollage herunder.
Jonas Bruun Næsborg har lavet rigtig rigtig mange mål i sin seriebold-karriere, og han har uden tvivl fejret langt de fleste med store smil & glade holdkammerater. Men vi kan alligevel godt forsikre at den tidligere Tuse IF & Jyderup BK-profil aldrig nogensinde har modtaget så mange smil, og så stort et jubelbrøl fra op imod 500 tilskuere for en scoring til 1-7, som han gjorde det fredag aften på Undløse Stadion.
Man skal huske at fejre selv de mindste succeser, og at Undløse Boldklub All Stars kom på tavlen, ikke bare en gang, men to gange imod Old Boys Landsholdet var en kæmpe sejr, hvilket billeder herunder også bevidner.
5.september
🔵5,5 minuts “pre & post-match interview” med +200 landskampe & +15 år i Undløse Boldklub🔵
Ifm gårdagens Opvisningskamp mellem Undløse Boldklub All Stars & Old Boys Landsholdet havde vi Zak Egholm med på sidelinjen, og det gav følgende fire forrygende post-match interview med den firedobbelte målscorer Uffe Bech, Formandens favorit Thomas Kahlenberg, anfører William Kvist & den lokale Holbæk B&I-helt Christian Poulsen.
I kan ligeledes høre at Undløse BKs mest scorende spiller de sidste 50 år, Casper Larsen, også kan gøre sig som sidelinje-reporter, da han før kampen fangede Old Boys Landsholdets William Kvist & Mads Junker for en kommentar, ligesom også hjemmeholdets mangeårige Herre Senior-træner, og på dagen, Undløse BK All Stars-Cheftræner, Tommy Søgaard Gotfredsen, udtalte sig om dagens opgør.
I kan høre dem alle seks i videoen herunder, og kunne I tænke jer at høre hvordan hjemmeholdets anfører & Formand, Flemming Gotfredsen & Jimmi Elsted Vaarskov så på fredagens opgør, så finder I TV2 ØST ’s interview på følgende link (efter 7.38 min)
https://www.tv2east.dk/…/04-09-2026/1930/2009-04-sep-2026 , hvor der ligeledes er pre-match interview med Christian Poulsen & Mikkel Thygesen.
Følg dette link –> https://www.facebook.com/share/v/1B4QZGw4fp/
5.september
🔵Christina Krzyrosiak Hansen’s jubilæumstale🔵
I videoen herunder giver vi jer den fine tale, som Holbæk Kommune’s Borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, afholdte i pausen af gårdagens Opvisningskamp mellem Undløse Boldklub All Stars & Old Boys Landsholdet.
Casper Larsen stod for præsentation & speak fra sidelinjen 🎙🎙
Følg dette link –> https://www.facebook.com/share/v/19WtSPPC2D/
5.september
🔵Video-højdepunkter Undløse Boldklub All Stars – Old Boys Landsholdet🔵
Så er klar til at give jer gårdagens første 10 mål, og derfra mente Veo åbenbart det var nok, i hvert fald er Martin Spelmanns scoring til 2-9 ikke med i videoen herunder.
Undløse BK All Stars – Old Boys Landsholdet 2-9 (0-5)
1-7, 2-8 ⚽️⚽️ Jonas Bruun Næsborg
0-1 ⚽️ Danny Olsen
0-2, 0-3, 0-4, 0-7 ⚽️⚽️⚽️⚽️ Uffe Bech
0-5, 0-6 ⚽️⚽️ Jeppe Curth
1-8, 2-9 ⚽️⚽️ Martin Spelmann
Følg dette link –> https://www.facebook.com/share/v/1BbVxf7az3/
5.september
Old Boys Landsholdet – Regnen piskede nede, og målene piskede ind – Da regnen forsøgte at stjæle festen i Undløse.
Undløse BK og hele byen havde ikke sparet på noget, da Old Boys Landsholdets spillere og ledere satte kursen mod den lille by syd for Holbæk. Alle sejl var sat til – og det var ikke kun på stadion. Hele byens hovedgade var pyntet med flagallé, og rundt omkring på stadion havde klubben bygget et imponerende set up op med boder, aktiviteter og alt det, der hører en rigtig fodboldfest til.
Der var bare én lille detalje, som ingen i Undløse havde taget højde for denne september aften… vejret!
Regnen kom nemlig for alvor på besøg og gjorde sit bedste for at ødelægge det store arbejde, som klubbens mange frivillige havde lagt i dagen. Efter et sandt skybrud et par timer før kampen og derefter lidt opholdsvejr begyndte regnen igen at piske ned da kampen skule fløjtesop. Og på flere tidspunkter lignede det, at Vorherre havde besluttet sig for at teste både spillere, tilskuere og arrangører med et par regulære skybrud.
Men Undløse lod sig ikke slå ud.
For selv om regnen piskede ned, så troppede omkring 500 mennesker alligevel op for at være med. De fandt regnjakker, paraplyer og det gode humør frem og viste, at en rigtig fodboldfest ikke nødvendigvis kræver solskin.
Old Boys Landsholdets kamp i Undløse endnu et godt eksempel på, hvad der sker, når en hel by, en fodboldklub og en masse frivillige beslutter sig for at skabe noget sammen. Regnen kunne godt spolere lidt af festen – men den kunne ikke få folk til at blive hjemme.
Efter en flot præsentation af spillerne og afspilning af nationalsangen var de to hold klar til kamp. Hjemmeholdet lagde godt fra land og de første 15-20. min. bød hjemmeholdet på god modstand, men der var dog farlige chancer fra bl.a. Undløse efter bare 2. min., skud på overliggeren af Mads Junker, stor chance til Uffe Bech der sparkede bolden langt over mål, og det samme gjorde Thomas Kahlenberg bagefter. Disse chancer blev efterfulgt af et godt langskud fra Landsholdet anfører William Kvist og et skud på stolpen af Michael Lumb. I denne periode måtte Mads Junker også udgå med en fiber og han blev erstattet af Jeppe Curth.
For at alle Landsholdets spillere skal få mest muligt spilletid skiftede Landstræner Michael Schäfer to spillere efter 23. min., idet Mikkel Thygesen, en af dagens to debutanter, blev skiftet ud med Martin Spelmann og Martin Albrechtsen med Jan Frederiksen.
Efter 25. min. fik Landsholdet endeligt bolden i kassen, da Jan Frederiksen spillede Uffe Bech, der let kunne gøre det til 1-0 for Landsholdet, og bare minuttet efter gjorde samme Uffe Bech det let til 2-0 efter en misforståelse mellem Undløse spillerne. Uffe Bech lavede et hattrick på bare 4. minutter da han også gjorde det til 3-0 på en flot bold i dybden af Michael Lumb, og misanden om ikke Uffe Bech igen var på spil et par minutter efter med et mål efter en flot dribletur i Undløse-forsvaret.
1.halvleg sluttede med endnu en scoring af Landsholdet da Danny Olsen lavede et indlæg fra højre, som Jeppe Curth headede i nettet.
I pausen skiftede landsholdet målmand idet Jan Hoffmann blev udskiftet med Peter Skov-Jensen, der dermed skulle stå i den ende af banen, hvor banen var meget våd og fedtet og det skulle senere give et par mål til det flot kæmpende Undløse mandskab.
2. halvleg blev skæmmet af en ordentlig skylle igen men der blev vist flot fodbold af Landsholdet, og allerede efter 42. min. kunne Jeppe Curth score til 6-0 på et indlæg Martin Spelmann, der var en af Landsholdets debutanter. To minutter efter kunne Uffe Bech score sit 5. mål, da han udnyttede et fælt drop af Undløses målmand.
Martin Albrechtsen var lige blevet skiftet ind for Michael Lumb da han havde en kanonskud på overliggeren, men efter 54. min. fik hjemmeholdet en hurtig omstilling og hjemmeholdets Jonas Næsgaard kunne gøre det til 1-7 da Peter Skov-Jensen gled i sit afsæt på den glatte og våde bane og derfor ikke nåede ned til bolden. Tre minutter efter scorede Martin Spelman til 1-8 men hjemmeholdet havde fået lidt blod på tanden og Jonas Næsgaard kunne igen score for Undløse BK til 8-2.
Kampen lakkede mod enden og i de sidste minutter kunne Martin Spelmann score sit andet mål på en flot frispilning af Thomas Kahlenberg, således at Landsholdet vandt kampen 9-2.
Landstræner Michael Schäfer var efter kampen meget tilfreds med sit mandskab. Han syntes der blev spillet flot fodbold med et fint tempo og gode sideskift. Igen en flot og helstøbt indsats og han havde stor ros til de mange store profiler der spillede med denne aften.
Efter kampen var Undløse BK-vært ved en flot middagsbuffet i den lokale idrætshal, hvor der blev holdt taler af bl.a. Zak Egholm fra ViaPlay, Undløse BK’s formand Jimmi Vaarskov, DBU Sjællands formand Jakob Koed og selvfølgelig af Old Boys Landsholdets anfører William Kvist. Han benyttede lejligheden til at takke de mange frivillige i klubben der havde gjort kampen og mulig. De er også samtidig årsagen til at Danmark stadig kan producere talenter på stribe for uden jer, så havde hverken jeg, Chr. Poulsen, Thomas Kahlenberg ja faktisk hele holdet fået den karriere vi har haft. Han roste sine holdkammerater for at møde op denne fredag aften og støtte alle de frivillige ledere og trænere. Det er flot I bruger en fredag aften på at værdsætte deres store arbejde i stedet for at sidde på en eller anden fancy restaurant i København. Tak for et flot arrangement til jer alle i Undløse og Undløse BK.
Kampfakta:
Undløse BK – Old Boys Landsholdet 2-9 (0-5).
Tilskuere: 500 (på trods af regnen)
Mål: 25.: 0-1 Uffe Bech, 26.: 0-2 Uffe Bech, 29.: 0-3 Uffe Bech, 31.: 0-4 Uffe Bech, 33.: 0-5 Jeppe Curth,
42.: 0-6 Jeppe Curth, 44.: 0-7 Uffe Bech, 54.: 1-7 Jacob Næsgaard, 57.: 1-8 Martin Spelmann, 62.: 2-8 Jacob Næsgaard, 69.: 2-9 Martin Spelmann.
Jan Hoffmann (36.: Peter Skov Jensen) – Jores Okore, Christian Poulsen, Martin Albrechtsen (23.: Jan Frederiksen) – Mikkel Thygesen (debutant) (23.: Martin Spelmann), William Kvist (anf.), Danny Olsen, Thomas Kahlenberg, Michael Lumb (46.: Martin Albrechtsen) – Uffe Bech og Mads Junker (13.: Jeppe Curth).

5.september
🔵Undløse Boldklub All Stars holdt Old Boys Landsholdet væk….i 25 minutter i hvert fald🔵
Undløse BK havde i går aftes besøg af det danske Old Boys Landshold ifm klubbens 125 års jubilæum, og selvom vejrguderne ikke ligesom havde tilgodeset hjemmeholdet, så var det et velbesøgt Undløse Stadion, og meget imponerende kulisse med tilskuere hele vejen rundt om banen & selvom på en tætpakket Tribune.
Gæsterne måtte grundet skader undvære Nicolai Stokholm, Anders Due & Thomas TK Kristensen fra den oprindelige trup, men havde i stedet den tidligere Brøndby IF-spiller Jan Frederiksen med. Hjemmeholdet var uden Ronnie Rasmussen & desværre også Faton Gjyrevci, der trak en ærgerlig skade onsdag aften imod Fårevejle BK.
Vores fantastiske U6- & U8-hold indledte festlighederne med en lille miniturnering omkring midterlinjen, og efterfølgende gik de våde drenge & piger hånd i hånd med landsholdsspillerne ind på Undløse Stadion anført af vores to fanebærere Tommy Nilsson & Tom Søgaard.
Før kick off blev de 36 spillere præsenteret enkeltvis af Casper Larsen & Tommy Poulsen fra kommentator-boxen, inden de to hold & de mange tilskuere sang “Der er et yndigt land”. Og selvom det hverken var Parken eller Wembley, så gav flere af hjemmeholdets spillere i hvert fald udtryk for at netop det var et stort øjeblik.
Hjemmeholdets trænerduo Tommy Søgaard Gotfredsen & Anders Taverna Nielsen startede med Henrik Olsen, Marcus Primgaard-Hansen, anfører Flemming Gotfredsen, Kenney Zøllner-Pedersen, Magnus Herforth, Kim Schlicker, Benjamin Jensen, Thomas Spenner Søgaard Terkelsen, Jonas Møllnitz, Martin Aaberg Hansen & Daniel Skovgaard, mens gæsterne havde Jan Hoffmann i mål, og så ellers en perlerække af flotte navne såsom Jan Frederiksen, Martin Albrechtsen, Jores Okore, Michael Lumb, Christian Poulsen, William Kvist, Danny Olsen, Mikkel Thygesen, Thomas Kahlenberg, Uffe Bech & Mads Junker.
Og så med lille håndfuld minutters forsinkelse kunne Rune Moll kl 18.35 fløjte opgøret igang med @Steen Jensen & Joel Beckmann på linjerne. Og hjemmeholdet kom overraskende flot fra start, og det var med ligedele irritation & et glimt i øjet at gæsternes anfører, William Kvist, efter 10 minutter råbte ud til sidelinjen “hold da op hvor de løber meget”. Og det gjorde hjemmeholdets All Stars i den grad, og de fik også kampens første store chance, da Thomas Spenner Søgaard Terkelsen sparkede bolden i sidenettet. Og da stadionuret rundede de 25 minutter stod der stadig 0-0 på tavlen, selvom Uffe Bech & Danny Olsen havde haft nogle rigtig store muligheder, og da der endelig gik hul på bylden, når gik det pludselig stærk, og med bl.a et rekordhattrick på under 5 minutter af Uffe Bech, så var 0-0 pludselig vendt til 0-4, og det blev også 0-5 inden de to kunne trække i omklædningsrummet til en småkage & en mulighed for at søge lidt ly af regnen.
Holbæk Kommune ’s Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen holdt i pausen en meget flot tale til & om Undløse Boldklub, og også TV2 ØST kiggede forbi til live-interview med både Flemming Gotfredsen & Formand Jimmi Elsted Vaarskov, samt båndede interview med Christian Poulsen & Mikkel Thygesen, som vi selvfølgelig nok skal linke til i løbet af ugen.
Christian Nøhr kom i aktion allerede før pausen, og der var selvfølgelig også godt med spilletid til Peter Damborg Schrøder, Frederik Otto Jensen, Frederik Fischer, Kim Olsen, Jakob Kildegaard Møller Smidt, Kevin Bernhard Pedersen, Daniel Nesbit Rohde & Jonas Bruun Næsborg, og sidstnævnte vender vi tilbage til.
Gæsterne trak en smule i håndbremsen efter pausen, men med yderligere en scoring af Uffe Bech, et flot hovedstødsmål af Jeppe Curth samt to scoringer af Martin Spelmann gjorde at gæsterne sluttede med i alt ni scoringer. Men de mange tilskuere på sidelinjen fik dog også noget at glæde sig over, da Jonas Bruun Næsborg med to scoringer reducerede til både 1-7 & 2-8, og så kan det godt være at han aldrig før havde spillet i den blå trøje, med han har altid været “en god ven af huset”, og så har han jo vist rigtig mange gange (desværre..) at han kan lave mål på Undløse Stadion, og det var dejligt at det var en gang skyld skete i den blå trøje. Også et par store redninger fra Daniel Nesbit Rohde, og ikke mindst en heroisk redning på selve målstregen fra Kenney Zøllner-Pedersen, der forhindrede William Kvist i at komme på tavlen, affødte store & højlydte bifald.
Det blev alt i alt en fornem indsats fra begge hold, og hjemmeholdet havde stor ære af opgøret, hvor der naturligvis var stor klasseforskel, men hvor det også var tydeligt at de blåklædte i momenter sagens kunne spille med.
Hvis vores VEO Cam ellers har klaret de store mængder regn, så bringer vi naturligvis også de elleve mål i løbet af de kommende dage, ligesom vi har interviews fra “vores mand i marken”, Zak Egholm, fra både Christian Poulsen, William Kvist og firedobbelte målscorer Uffe Bech.
Ifm den efterfølgende Gallamiddag i Undløse Hallen var der taler fra Formand Jimmi Elsted Vaarskov, Old Boys Landsholdets anfører William Kvist samt Dbu Sjælland’s Formand @Jakob Koed.
Vi kommer til at dele meget mere indhold de kommende dage, og håber også at I vil dele billeder & videoer fra dagens festligheder.

4.september
🔵 Undløse Boldklub All Stars – Old Boys Landsholdet – Find al relevant info her🔵
🏆 Opvisningskamp, 2 x 35 minutter
🔖 GRATIS ADGANG
🏟 Undløse Stadion, Kampbanen
⏰️ Kick off kl 18.30
🏢 Pladsen åbner kl 16.30
👤 Rune Moll, Joel Beckmann & Steen Jensen
Så er det endelig blevet d. 4.september, og vi er mange der har glædet os til denne dato siden en gang i december måned, og vi er endnu flere der har knoklet for at skabe en fuldstændig fantastisk dag, aften & nat ifm Undløse Boldklubs 125 års Jubilæum.
På de følgende link finder I al den info I har brug for, og skulle der være noget vi har misset, så send Formand Jimmi Elsted Vaarskov en besked på Messenger, og så vil I forsøge at hjælpe efter bedste evne.
📄 Dagens program:
https://www.facebook.com/share/p/1BP383pJqW/
(Bemærk at Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen holder tale v/Tribunen kl 19.05)
📰 Online Kampprogram m/velkomst, værternes & gæsternes trup samt meget meget mere:
https://ub1901.dk/kampprogram-undloese-bk-all-stars-old…/
🚙 Parkering:
https://www.facebook.com/share/p/1Liq5xEPaw/
⚽️ U6- & U8-mix “forkamp(e)”:
https://www.facebook.com/share/p/1CksW2sbeJ/
🌭 Mad & Drikke:
https://www.facebook.com/share/p/1DVWZA2CQ8/
🌐 Facebook-opslag i kronologisk rækkefølge:
Og slutteligt vil vi minde om at alle omkring dette arrangement er frivillige, og selvom vi har forbedret os bedst muligt, så har det været ud fra en scenario hvor vi ikke har vidst om der kommer 500 & 1500 tilskuere, og derfor kan vi risikerer lidt længere kø end normalt, og så håber vi meget at I vil tage det hele med et smil.
Og så hold øje med hele pladsen, da der er udskænkning af drikkevarer tre forskellige steder, og mad i både Teltet & i vores Salgsvogn.
Og lad os så vise Old Boys Landsholdet at Undløse Stadion på de gode dage nææææsten kan matche Anfield, Wembley, Parken, Brøndby Stadion og hvor de rød/hvide ellers har huseret igennem deres karriere.
Vi ses på Undløse Stadion… Allivivu, Allivejvu Allivivuvejvuvum 🔵🇩🇰

30.august
🔵Old Boys Landsholdet kommer med rigtig stærk trup på Undløse Stadion🔵
Thomas Kahlenberg, Christian Poulsen, William Kvist, Mads Junker & Mikkel Thygesen kommer til Undløse!! Prøv lige at smag på de navne, det er ret vildt ik?
Da vi tilbage i december måned kunne fortælle, at det danske Old Boys Landshold havde udvalgt Undløse Boldklubs 125 års Jubilæum til deres 2026-tour, så handlede de fleste spørgsmål selvfølgelig om gæsternes trup.
Og vi har løbende hen over året fået lidt indikationer ud fra deres øvrige kampe i bl.a Dalby, Rosenhøj mv, men nu kan vi endelig afsløre Old Boys Landsholdets trup til Opvisningskampen imod Undløse BK All Stars, og det er en virkelig spændende & stærk trup.
Daniel Agger & Martin Jørgensen havde til det sidste håbet at blive deres skader kvit, men er desværre ikke at finde i den endelige trup, som ser ud som følger:
(Der tages selvfølgelig forbehold for skader & sygdom)
1. PETER SKOV-JENSEN
2. CHRISTIAN POULSEN
3. THOMAS “TK” KRISTENSEN
4. JORES OKORE
5. MICHAEL LUMB
6. NICOLAI STOKHOLM
7. WILLIAM KVIST (ANF.)
8. UFFE BECH
9. MADS JUNKER
10. THOMAS KAHLENBERG
11. JEPPE CURTH
12. MARTIN ALBRECHTSEN
13. MARTIN SPELMANN
14. ANDERS DUE
15. MIKKEL THYGESEN
16. JAN HOFFMANN
17.DANNY OLSEN
Træner: MICHAEL SCHÄFER
Holdleder: JOHN HOLGER LARSEN
Assisterende Holdleder: JAN VEST
Læge: GUNNAR HOLM
Fysioterapeut: JOHANNES BREUM
Team Manager: SIMON RASMUSSEN
I kan læse en kort præsentation af hver enkelt spiller, samt læse alle de øvrige opslag vi har lavet ifm Old Boys Landsholdets besøg på Undløse Stadion, og de kan findes på klubbens hjemmeside.
Og husk der er GRATIS ADGANG, så har I ilke allerede sat kryds i kalenderen, så få det gjort, det bliver en eftermiddag & aften man aldrig glemmer.

27.august
🔵Præsentation af Old Boys Landsholdet, Staben🔵
Vi har de sidste ti dage fået præsenteret Old Boys Landsholdets bruttotrup til Opvisningskampen imod Undløse BK All Stars fredag d. 4.september, men de rødklædte gæster skal selvfølgelig også have nogle til at styre løjerne på sidelinjen, og det bliver med nedenstående stab:
👤 Michael Schäfer
🏆 Cheftræner
🎭 Michael Schäfer har med sine 482 kampe klubrekorden i Lyngby BK, der i 2023 valgte at hædre sit klubikon ved at opkalde Lyngby Stadions Hovedtribune efter deres tidligere anfører & cheftræner, der på sine tretten år som “one club player” i blåt vandt tre pokaltitler, samt et enkelt mesterskab.
Michael Schäfer har desuden været træner i bl.a FC København, samt ekspert på tv, og han overtog i 2025 jobbet som Old Boys-landstræner, og bliver en dermed en del af en glorværdig liste af trænere, da “De gamle drenge” tidligere har haft Sepp Piontek & Allan Michaelsen ved roret.
Michael Schäfer nåede selv tre A-landskampe for Danmark i starten af 80’erne.
👤 Simon Rasmussen
🏆 Team Manager
🎭 Simon Rasmussen er et velkendt ansigt for alle der har set det danske fodboldlandshold op igennem 80’erne, 90’erne, 00’erne & 10’erne, han nåede nemlig 44 år & 11 store slutrunder som Holdleder for det danske A-landshold. Han startede sin karriere i DBU tilbage i 1973, som kontorelev, og har været tilknyttet landsholdet siden 1979. Han opsagde sin stilling hos DBU i 2017, men har siden været Team Manager & koordinator for Old Boys Landsholdet, og det var således også ham vi selv havde besøg af tilbage i december 2025, hvor han skulle se vores faciliteter, og snakke om diverse krav & muligheder ift. at få Old Boys Landsholdet på besøg.
👤 John Holger Larsen
🏆 Holdleder
👤 Jan Vest
🏆 Assisterende Holdleder
👤 Gunnar Holm
🏆 Læge
👤 Johannes Breum
🏆 Fysioterapeut

26.august
🔵Præsentation af Old Boys Landsholdet, Del 5🔵
Så er vi klar til at give jer de sidste fem spillere i Old Boys Landsholdets bruttotrup, og allerede på fredag kan vi melde den endelig trup ud, og det er klart at det er med en vis spænding at vi afventer de 14-16 navne.
Dagens “pulje” af spillere var en del af en rigtig stærk talentmasse, som har fået rigtig mange U-landskampe, men der grundet den hårde konkurrence på A-landsholdet måske nok ikke fik de landskampe de kunne have fortjent.
👤 Kim Aabech
⚽️ Lyngby BK, FC Nordsjælland, AGF, AC Horsens, Hvidovre IF
🏆 Ligalandsholdet: 2
🎭 Kim Aabech’s far, Hans Aabech, kaldet “Baronen” blev kåret til Årets Fodboldspiller i Danmark i 1973 efter han var den helt afgørende faktor i Hvidovre IFs mesterskab. Kim Aabech nåede ikke samme højder, men 37 mål i 177 kampe fortæller en historie om en rigtig flot Superliga-karriere, der også kastede to Ligalandskampe af sig i 2008.
👤 Tommy Løvenkrands
⚽️ SønderjyskE, St Johnstone, AB & Esbjerg fB
🎭 Navnet “Løvenkrands” vækker nok for de fleste minder om den tidligere Newcastle United & Glasgow Rangers-angriber, Peter Løvenkrands, men storebror Tommy Løvenkrands fik også omkring 100 kampe i Superligaen, ligesom han også fik 71 kampe i den skotske Premier League, hvor han nettede 8 gange.
👤 Jores Okore
⚽️ FC Nordsjælland, Aston Villa, FC København, Aab, Changchun Yatal FC, B93
🏆 A landsholdet: 11 kampe
🎭 Store stærke Jores Okore imponerede alt & alle da han trådte ind på scenen i FC Nordsjælland som 18 årig i april 2011, og han spillede en stor andel på Kasper Hjulmands mesterhold i 2012, der efterfølgende gav Farum-klubben kampe i Champions League imod bl.a Juventus FC & Chelsea FC, og disse kampe banede vejen for Okore’s store skifte til Premier League, men diverse skader gjorde at hans ophold i Aston Villa aldrig blev den succes hans talent ellers var til.
👤 Michael Lumb
⚽️ AGF, Zenit, SC Feyenoord, AaB, SC Freiburg, VfL Bochum, FC Vestsjælland, Lyngby BK, AC Horsens, Brøndby IF, Fremad Amager, Holbæk B&I, Brønshøj BK
🏆 A landsholdet: 2 kampe
🎭 Michael Lumb har repræsenteret hele tretten forskellige klubber, og også været en del af alt fra U16- til A-landsholdet, hvor det blev til to kampe i alt. Lumb fik tidligt i karrieren flere forskellige talentpriser, og blev af flere udnævnt som fremtidens venstreback på det danske landshold, men sådan gik det desværre. Dog fortæller 260 Superliga-kampe, samt tre år i udlandet, en historie om en rigtig flot karriere.
👤 Uffe Bech
⚽️ Lyngby BK, FC Nordsjælland, Hannover 96, Greuther Fürth, Brøndby IF, Panathinakos FC
🏆 A landsholdet: 3 kampe
🎭 “Det danske Messi”, det var det prædikat Uffe Bech fik i sine ungdomsår, og han gik da også hele vejen fra U16- til A-landsholdet, hvor han opnåede tre kampe i rødt hvidt. Bech scorede senest to mål, da Old Boys Landsholdet for 14 dage siden slog Rosenhøj BK med 2-0

25.august
🔵Præsentation af Old Boys Landsholdet, Del 4🔵
Så er vi klar til at give jer den næstsidste “pulje” af Old Boys Landsholdets bruttotrup til vores Jubilæumskamp imod Undløse BK All Stars fredag d. 4.september, og vi nærmer os med hastige skridt den endelige trup, som gerne skulle lande hos os på fredag, og derfor får I også yderligere fem spillere i dag, og de sidste fem spillere allerede onsdag.
Og i dag ligger vi ud med to af dem der aldrig nåede en A-landskamp, men som har været en del af Old Boys Landsholdet ved flere lejligheder, og som også er et par navne der vækker gode minder for dem der forelskede sig i Superligaen op igennem 90’erne & 00’erne.
👤 Jan Hoffmann
⚽️ AB, FC Nordsjælland, Esbjerg fB, Vejle BK
🏆 Ligalandsholdet: 3 kampe
🎭 Jan Hoffmann har tre gange været udtaget til det danske landshold, dog uden at få debut, og han må derfor “nøjes” med tre uofficielle kampe ifm Ligalandsholdets tur til Dubai i 2001.
👤 Danny Olsen
⚽️ AB, FC Nordsjælland, FC Midtjylland, AGF, Hobro IK,
🏆 A landsholdet: 1 kamp
🎭 Danny Olsen er det man kan kalde en vaskeægte Superliga-legende med 15 sæsoner i fem forskellige klubber, men det fleste husker ham nok for tiden i FC Midtjylland, hvor han vandt to sølv- & to bronzemedaljer, og i alt er han noteret for 57 mål i landets bedste række. Danny Olsen fik sit første & eneste A-landskamp på det mytiske Wembley Stadium i 2014, hvor Morten Olsens landshold tabte 1-0.
👤 Martin Spelmann
⚽️ Brøndby IF, AC Horsens, OB, Gençlerbirliĝi, AGF, Strømsgodset, Mjällby AIF, Hvidovre IF
🏆 Ligalandsholdet: 2 kampe
🎭 Spelmann har spillet på samtlige danske U-landshold, og opnåede i alt 33 kampe fra U/16 til U/21. Han blev udtaget til Ligalandsholdet i december 2012, og fik to uofficielle kampe på turen til Thailand.
👤 Anders Due
⚽️ Nykøbing F.A., FC Nordsjælland, Vitesse Arnhem, Aab, FC Vestsjælland & Nykøbing FC
🏆 Ligalandsholdet: 3
🎭 Anders Due var en del af AaB’s mesterhold i både 2008 & 2014, og viste sig efterfølgende flot frem i Champions League, med bl.a en scoring imod Villareal & en assist imod Manchester United. Due imponerende Morten Olsen så meget på Ligalandsholdets tur til Hong Kong i 2006, at han blev udtaget til forårets venskabskampe imod Paraguay & Frankrig, dog uden at han fik sin landsholdsdebut.
👤 Jeppe Curth
⚽️ SC Feyenoord, SC Excelsior, Aab
🏆 U21 landsholdet: 10 kampe 2 mål
🎭 Jeppe Curth har spillet på samtlige danske U-landshold, og scoret flotte 15 mål i 44 kampe. Hans karriere peakede i 2008, hvor han som Superliga-topscorer vandt DM-guld med AaB, og i den efterfølgende Champions League-kampagne scorede han til 2-1 i AaBs 2-2 kamp på Old Trafford imod de forsvarende Champions League-vindere Manchester United, og hans scoring blev efterfølgende nomineret til gruppespillets flotteste mål. Jeppe Curth er i dag Formand for Spillerforeningen.

24.august
🔵U6- & U8-mix skyder festen igang d. 4.september🔵
Ifm med Old Boys-landsholdet på Undløse Stadion 🇩🇰⚽️, så skal vores ungdomshold selvfølgelig også i aktion, da de spiller “forkamp/turnering” på Kampbanen fra kl 16.45, imod Svebølle Bold- og Idrætsforening 2016 & Tuse IF Fodbold, og I kan se hele turneringsplanen på grafikken herunder ➡️
Efterfølgende vil de gå ind med Undløse Boldklub All Stars & Old Boys Landsholdet til den fælles indmarch, nationalmelodi mv.
Og vi har i samarbejde med Falck Sport & Profil & Iwitek v/Jonas Ipsen sørget for at alle Jimmi Hergott Zachariassen, Rene Skovgaard Hendriksen, Mike Gauger Kaspersen & Valdemar Alving Faurholt’s spillerne får en gave & et fint minde fra dagen med hjem efterfølgende, men for at bevare overraskelse, så må I vente til dagen med at se hvad denne “minde-pakke” indeholder.
Vi håber selvfølgelig meget at se jer på Undløse Stadion allerede fra kl 16.45, hvor de mange seje ungdomshold løber på banen, og der vil selvfølgelig også være åben i diverse boder, så der vil være mulighed for at købe mad & drikkevarer.

23.august
🔵Præsentation af Old Boys Landsholdet , Del 3🔵
Så er vi klar til at give jer “Del 3” af Old Boys Landsholdets bruttotrup til vores Jubilæumskamp imod Undløse BK All Stars fredag d. 4.september, og da der nu blot er seks dage til vi får den endelige trup, så kommer det til at gå lidt hurtigt de kommende dage, og I kan herunder blive lidt klogere på yderligere fem spillere.
Og vi ligger ud med den eneste fra Old Boys Landsholdets trup der kan prale af at have scoret på Undløse Stadion. Mads Junker var nemlig en del af det Presselandshold, der gæstede Undløse Stadion i 2023 ifm indvielsen af vores Kunstgræsbane-anlæg, hvor de rødklædtes nr. 10 scorede tre gange.
👤 Mads Junker
⚽️ Lyngby BK, Fremad Amager, Brøndby IF, FC Nordsjælland, Vitesse Arnhem, Roda JC, KV Mechelen, Dehli Dynamos
🏆 A landsholdet: 7 kampe, 1 mål
🎭 Mads Junker havde reelt stoppet karrieren, da indiske Dehli Dynamos fik ham til at forlænge den med yderligere et halvt år, da den nyopstartede Indian Superleague ønskede at promovere sig selv ved at hente diverse europæiske profiler til ligaen, og Junker fik bl.a lov at danne angrebsduo med Morten Skoubo & selveste Alessandro Del Piero. Siden da har Junker været en af landets mest anerkendte fodboldeksperter, og efter flere år hos TV2, så bliver han fra den nye sæson en del af Disney+’s store satsning på La Liga.
👤 Mikkel Thygesen
⚽️ BK Frem, FC Midtjylland, Borussia M’Gladbach, Brøndby IF, Hobro BK, Randers FC, Roskilde FC
🏆 A landsholdet: 3 kampe
🎭 “Thyge” er i dag cheftræner i 2.divisionsklubben Nykøbing FC, og han har faktisk flere gange været på besøg i Undløse, da han via sit venskab med tidligere Undløse BK-træner Didi Ahmed både har været en del af et større sponsor-arrangement v/Brugsen i Undløse, ligesom han skrev autografer ved et Ungdomsstævne i Undløse Hallen, dengang han stadig var på kontrakt hos Brøndby IF.
👤 Thomas ”TK” Kristensen
⚽️ Lyngby BK, FC Nordsjælland, FC København, ADO Den Haag, Brisbane Roar FC, FC Helsingør
🏆 A landsholdet: 7 kampe
🎭 “TK” var en del af FC Københavns succesfulde hold i 2008-2014, hvor hans 220 kampe for “Løverne” kastede fire mesterskaber & to pokaltitler af sig, inden han tog familien med på eventyr til Australien, hvor han nåede tre sæsoner i Brisbane Roar FC.
👤 Nicolai Stokholm
⚽️ Holbæk B&I, AB, OB, Viking Stavanger, FC Nordsjælland
🏆 A landsholdet: 8 kampe
🎭 Nicolai Stokholm blev i 2014 den ældste målscorer i Superligaens historie, da han for FC Nordsjælland scorede imod AaB i en alder af 37 år & 364 dage – en rekord der stadig står den dag i dag. Den tidligere Holbæk B&I-spiller er i dag Formand i DGI, og har tidligere været på besøg i Undløse Hallen som ungdomstræner for sin barndomsklub.
👤 Peter Skov-Jensen
⚽️ Esbjerg fB, Herning Fremad, FC Midtjylland, VfL Bochum, Sandefjord Fotball, Køge BK
🏆 A landsholdet: 4 kampe
🎭 Peter Skov-Jensen stod bag Peter Schmeichel & Thomas Sørensen i landsholdskøen, og måtte derfor nøjes med blot fire landskampe, fordelt på to kampe i 2002 & to kampe i 2004, og faktisk blev han først placeret i det 70.minut af sin fjerde landskamp, da han i øvrigt som kampens bedste spiller var helt afgørende for at Danmark spillede 1-1 imod Tyrkiet. Undløse BK har et par ganske stiftet bekendtskab med den tidligere landsholdsmålmand, da han den sidste håndfuld år har været dommer i de sjællanske serie-rækker.

20.august
🔵Præsentation af Old Boys Landsholdet, Del 2🔵
Så er vi klar til at give jer “Del 2” af Old Boys Landsholdets bruttotrup til vores Jubilæumskamp imod Undløse BK All Stars fredag d. 4.september.
Og endnu en gang er det nogle yderste velkendte navne bi skal have præsenteret, og vi ligger ud med en mand med over 100 landskampe, og som vi allesammen kom på fornavn med i sommeren 1998, hvor han som ganske ung tog hele Danmark med storm til VM i Frankrig, bl.a med en meget tidlig scoring i kvartfinalen imod Brasilien.
👤 Martin Jørgensen
⚽️ AGF, Udinese Calcio, ACF Fiorentina
🏆 A landsholdet: 102 kampe, 12 mål
🎭 Martin Jørgensen er den med niende flest A-landskampe for Danmark, og med afstand den dansker der har spillet flest kampe i Serie A (335 stk), og hans i alt 407 kampe for Udinese Calcio & ACF Fiorentina har de da heller ikke glemt i Italien, for blot to dage før opgøret på Undløse Stadion, så er Martin Jørgensen en del af Fiorentina All Stats, der skal op imod et blandet Serie A-Legende hold, med bl.a Javier Zanetti & Francesco Totti i truppen.
👤 Lars Jacobsen
⚽️ OB, FC København, Hamburger SV, FC Nürnberg, Everton FC, Blackburn Rovers, West Ham United, EA Guingamp
🏆 A landsholdet: 81 kampe, 1 mål
🎭 “Landsholds Lars” har tidligere besøgt Undløse, da han sammen med Zak Egholm holdt foredrag tilbage i 2020. Efterfølgende bar han den Undløse BK-trøje han havde fået i gave, i Fodboldministeriet på tv.
👤 Morten Wieghorst
⚽️ Lyngby BK, Dundee FC, Celtic FC, Brøndby IF
🏆 A landsholdet: 30 kampe, 3 mål
🎭 Morten Wieghorst fik en af de hurtigste udvisninger på det danske landshold, da han af den colombianske skandaledommer, John Rendón, fejlagtigt blev udvist imod Sydafrika ved VM i Frankrig 1998. Senere i karrieren fik han Den Olympiske Komités Fair Play-pris, da han som anfører for Ligalandsholdet brændte et straffespark med vilje, efter at en iransk modstander havde samlet bolden op i feltet efter et fløjt fra tilskuerpladserne.
👤 Martin Albrechtsen
⚽️ AB, FC København, West Bromwich A., Derby County, FC Midtjylland, Brøndby IF, AC Horsens
🏆 A landsholdet: 4 kampe
🎭 En af blot 14 spillere der har spillet for både Brøndby IF & FC København, og den eneste i den pulje der også har repræsenteret FC Midtjylland. Albrechtsen har inden for de seneste 12 måneder været i kamp for Svebølle BI & Gislinge BK i de danske serie-rækker.

18.august
🔵Præsentation af Old Boys Landsholdet, Del 1🔵
Søndag aften satte Old Boys Landsholdet navn på deres 23 mand store bruttotrup, som fredag d. 4.september skal op imod Undløse Boldklub All Stars på Undløse Stadion.
Truppen vil ca en uge før blive skåret ned til 14-16 mand, men I vil hen over den næste uges tid kunne læse en samlet præsentation hen over fem del.
Ud af de 23 spillere er der blot fem spillere der ikke har fået debut på A-landsholdet, men som tilgengæld har både U- & Ligalandskampe på cv’et. Alt i alt kan de øvrige 18 spillere prale af hele 558 A-landskampe i den rød/hvide trøje, og vi ligger ud med fire af de mest prominente navne.
De færreste af spillerne kræver den helt store præsentation, og derfor vil I blot få en kort gennemgang af tidligere klubber, antal kampe/mål samt måske et enkelt “fun-fact” eller to.
Vi ligger ud med fire spillere, der i henholdsvis Brøndby IF & FC København er nogle af de største spillere i de to ærkerivalers historie, og fire der allesammen har båret anførerbindet i enten den gule eller den hvide trøje.
👤 Daniel Agger
⚽️ Brøndby IF, Liverpool FC
🏆 A landsholdet: 75 kampe, 12 mål
🎭 Daniel Agger har båret anførerbindet for både Brøndby IF, Liverpool FC & A-landsholdet, og fik landsholdsdebut allerede som 20 årig, og han nåede i alt 232 kampe (14 mål) for Liverpool FC i Premier League, Champions League & diverse Cup-turneringer. Og kun skader gjorde at hans karriere ikke nået den absolutte verdenselite, for der var perioder hvor han blev betegnet som en af verdens bedste forsvarsspillere, og hvor både FC Barcelona & Manchester City hev i Danmarks nr 5.
👤 Christian Poulsen
⚽️ Holbæk B&I, FC København, Schalke 04, Sevilla FC, Juventus FC, Liverpool FC, Evian FC, Ajax Amsterdam
🏆 A landsholdet: 92 kampe, 6 mål
🎭 Christian Poulsen startede sin karriere i Asnæs BK, inden han via Holbæk B&I & FC København opnåede kampe i Europas seks største ligaer, som én af blot to spillere i fodboldens historie. Han var i øvrigt den første nogensinde til at vinde prisen som Årets Fodboldspiller i Danmark to år i træk (2005 & 2006).
👤 William Kvist
⚽️ FC København, VfB Stuttgart, Fulham FC, Wigan Athletic
🏆 A landsholdet: 81 kampe, 2 mål
🎭 Old Boys Landsholdets anfører, og et af de største ikoner i FC Københavns flotte historie med stribevis af nationale titler, Champions League-kampe mv., og han besidder fortsat “Løvernes” kamprekord med 425 kampe.
👤 Thomas Kahlenberg
⚽️ Brøndby IF, AJ Auxerre, VfL Wolfsburg, Evian FC
🏆 A landsholdet: 47 kampe, 5 mål
🎭 I Brøndby IF var han aldrig andet end “Tommy”, og på landsholdet bare “Kalle”. Han blev rykket op i Brøndby IFs A-trup af selveste Michael Laudrup, og var en af de største profiler i Superligaen & på landsholdet fra midt 00’erne & 10-15 år frem, og fik en flot udenlandskarriere i Frankrig & Tyskland.
En af de kommende dage kan I læse “Del 2” her på siden, hvor vi bl.a skal have præsenteret en spiller med over 100 A-landskampe, samt en spiller der i mange år blot har gået under navnet “Landsholds Lars”

17.august
🔵Voldsomt imponerende Bruttotrup offentliggjort til Opvisningskampen 4.september🔵
Old Boys Landsholdet har her til eftermiddag offentliggjort den bruttotrup der kommer til at danne grundlag for den endelige trup til opgøret imod Undløse BK All Stars fredag d. 4.september.
Og truppen indeholder bl.a Daniel Agger, William Kvist, Christian Poulsen, Martin Jørgensen & Lars Jacobsen. Se hele truppen på opslaget herunder. Vi kommer selvfølgelig til at sætte lidt flere ord på truppen de kommende dage & uger som optakt til kampen.
Så har Old Boys Landsholdet allerede spillet fire kamp i år og den 5. kamp venter i Hadsund Boldklub på torsdag.
Den 6. og sidste kamp i dette års program spilles mod Undløse Boldklub, der kan fejre sit 125-års jubilæum.
Undløse Boldklub hører hjemme mellem Holbæk og Sorø og kampen spilles fredag d. 4. september kl. 18.30 på Undløse Stadion, Øvej 3, 4340 Tølløse.
Old Boys Landsholdets bruttotrup ser således ud:
Peter Skov-Jensen,
Jan Hoffmann
Lars Jacobsen
Morten Wieghorst
Martin Albrechtsen
Daniel Agger
Jores Okore
Christian Poulsen
Michael Lumb
William Kvist
Nicolai Stokholm
Martin Spelmann
Thomas ”TK” Kristensen
Thomas Kahlenberg
Uffe Bech
Martin Jørgensen
Mikkel Thygesen
Anders Due
Tommy Løvenkrands
Kim Aabech
Jeppe Curth
Mads Junker
Danny Olsen

14.08.2026 – Oldboyslandskamp på Avedøre Stadion – Rosenhøj Boldklub vs. Oldboyslandsholdet –
Photo: Anders Kjærbye – fodboldbilleder.dk
14.august
🔵Undløse Boldklub All Stars – Old Boys Landsholdet , Dagens program🔵
Vi er nu nået så langt i forberedelser til vores store 125 års jubilæumsfest, at vi er klar til at offentliggøre programmet for dagen, og der bliver knald på fra første fløjt, og langt ind i overtiden.
BEMÆRK: GRATIS ADGANG FOR ALLE
DAGENS PROGRAM:
16.30 🍔: Pladsen & Øl-vogn/Madteltet åbner
16.45 ⚽️: Ungdomsstævne på Kampbanen
17.45 ⚽️: Opvarmning Undløse BK All Stars & Old Boys Landsholdet
18.15 🇩🇰: Fælles indmarch & Nationalsang
18.30 ⚽️: 1.halvleg Undløse BK All Stars – Old Boys Landsholdet
19.05 🎭: Pauseunderholdning
19.20 ⚽️: 2.halvleg Undløse BK All Stars – Old Boys Landsholdet
19.55 📸: Fællesbillede m/mulighed for autografer
20.30 🍺: Undløse Hallen åbner for de inviterede til aftenems Gallafest, men festen fortsætter v/Øl-vognen til Hallen åbnes for alle omkring kl 23.30
I kan på klubbens hjemmeside (under fanebladet Old Boys Landsholdet) se & læse alle vores Facebook-opslag vedr kampen, bl.a arrangementets sponsorer, truppen mv.
Vi får besøg af både Holbæk Kommune’s Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen flere fra Kultur & Fritidsudvalget samt DBU Sjælland’s Formand Jakob Koed, og vi har Zak Egholm på som konferencier til at styre løjerne igennem hele aften. Vi håber at vi sammen kan skabe en fuldstændig fantastisk dag & aften.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer til Old Boys-landsholdet på Undløse Stadion 🇩🇰⚽️
Undløse BKs bestyrelse, Rene Skovgaard Hendriksen, Daniel Nesbit Rohde, Daniel Zøller, Jimmi Hergott Zachariassen, Thomas Forsingdal Hansen, Thomas Erik Arnø & Jimmi Elsted Vaarskov ⚽️⚽️

10.august
🔵Uden mad & drikkevarer duer helten ikke🔵
Vi har selvfølgelig også tænkt på det gode gamle danske ordsprog ifm vores besøg af Old Boys Landsholdet fredag d. 4.september 2026.
Og der bliver god mulighed for at få slukket tørsten, da vi har udskænkning fra hele tre forskellige steder. Der vil på sin “sædvanelige” Undløse Cup-plads blive stillet en Øl-vogn, og så vil vi for at undgå for lange køer også kunne tilbyde drikkevarer fra både Kiosken samt endnu en Øl-vogn i hjørnet v/flagstangen.
Alle tre steder vil I kunne købe Grøn Tuborg & Tuborg Classic fadøl, Mokai, Shaker Sport, Coca Cola, Coca Cola Zero, Faxe Kondi, Faxe Kondi 0, Pepsi Max, Squash, Exotic, Ramlösa & Kildevand samt diverse shotsrør. Og skulle der være nogen der efterspørger alkoholfri øl, så kan vi også godt finde det frem, dog kun i Kiosken 🥃🥤
Og vi håber selvfølgelig at se jer på pladsen så tidligt, at I også skal have stille den lille (og store) sult i løbet af eftermiddagen/aften, og det vil der også være rig mulighed for når vi i Madteltet foran Børnehuset sælger Franske hotdogs & den traditionelle stadion-platte. Derudover vil det være muligt at købe Bøfsandwich fra Salgsvognen, der også vil blive placeret på græsset foran Børnehuset 🌭🌭🍔🍔
Sidst men ikke mindst står Undløse Idrætsforening også her klar med bland selv slik, chokolade mv, så dagens “fredagsslik” er der også sørget for, og de mindste kan i mellem franske hotdogs, slik & fodbold brænde lidt krudt af i en af vores to hoppeborge, der selvfølgelig også bliver sat op.
Og så husk at give vores mange fantastiske frivillige et ekstra smil & et klap på skulderen. Vi har efterhånden mange gange afholdt Undløse Cup, og bliver hvert år skarpere & skarpere på optimeringen, men vi har aldrig tidligere afholdt et endags arrangement af denne størrelsesorden, hvor vi reelt ikke ved om der kommer 350 eller 1000 mennesker. Men vi har forsøgt at stable et fuldstændig fantastisk setup på benene, og skulle der så blive lidt ekstra kø ved Øl-vognen eller i Madteltet, så håber vi at I vil tage det hele med et smil.

8.august
🔵Konkurrence: Vind en EM 1988-replica trøje🔵
Ifm vores kommende Opvisningskamp imod Old Boys Landsholdet så udlodder vi en Landsholdstrøje fra EM 1988.
Den kan vælges i størrelse Large eller XL, og hvis vinderen ønsker det, så vil vi sørge for at hele Old Boys Landsholdet skriver deres autografer på trøjen.
Det eneste I skal gøre er at skrive hvem I tror vinder opgøret d. 4.september, Undløse BK All Stars eller Old Boys Landsholdet ⚽️⚽️, og så finder vi en vinder i uge 35 blandt alle deres har skrevet en kommentar herunder ⬇️
“Denne konkurrence er på ingen måde sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook”

5.august
🔵Iwitek støtter Undløse Boldklub’s 125 års Jubilæum🔵
Ifm med Old Boys-landsholdet på Undløse Stadion 🇩🇰⚽️ fredag d. 4.september så skal vores ungdomshold selvfølgelig også i aktion, da de spiller “forkamp/turnering” på Kampbanen fra kl 16.45, og efterfølgende vil de gå ind med Undløse BK All Stars & Old Boys Landsholdet til den fælles indmarch.
Og vi har i samarbejde med Falck Sport & Profil & Iwitek v/Jonas Ipsen sørget for at alle Jimmi Hergott Zachariassen, Rene Skovgaard, Mike Gauger Kaspersen & Valdemar Faurholt’s spillerne får en gave & et fint minde fra dagen med hjem efterfølgende.
IWITEK ApS blev stiftet i 2024 af Jonas Ipsen med en vision om at kombinere teknisk ekspertise, praktisk erfaring og stærke netværk i én fleksibel og løsningsorienteret virksomhed. Navnet ‘Iwitek’ udspringer af en personlig og meningsfuld kombination:
‘I’ – står for innovation.
‘W’ – står for Wilhelm (vores søn).
‘i’ – står for Ipsen, som er mit efternavn.
‘Tek’ står for – virksomhedens fundament i udvikling og teknisk kunnen
Navnet repræsenterer både familie og faglighed, og dermed også det hjerte og den drivkraft, virksomheden er bygget på.
Iwiteks logo er også inspireret af familiens betydning. Det består af fem prikker – tre hvide og to sorte – som symboliserer, at familien tæller fem medlemmer: tre piger og to drenge. Det visuelle udtryk afspejler ønsket om at have helheden med i rejsen som selvstændig – både det faglige og det menneskelige.
IWITEK ApS arbejder med fire kerneområder, og har du en specifik opgave der skal udføres, eller er du i tvivl om Iwitek Aps kan hjælpe dig, så er du velkommen til at kontakte dem via nedenstående kontaktinfo, og nederst giver vi jer selvfølgelig også et fint indblik i firmaets mange muligheder.
📱60 14 30 00
📧jonas@iwitek.dk
1️⃣ Teknisk Konsulentarbejde & Automatisering
Vi har dyb erfaring inden for el-teknik, særligt PLC-styring og automatisering af vaskeanlæg til transportbranchen.
Vi udfører både installation, reparation, test og kvalitetssikring – og vi er leveringsdygtige på de fleste mærker og maskintyper.
Iwitek bistår både i nyopførelser og udvidelser af anlæg, samt i den daglige drift, hvor vi også hjælper med at opfylde miljøkrav og udarbejde driftsrapporter. Vi fungerer som tekniske samarbejdspartnere med blik for både detaljer og driftssikkerhed.
2️⃣ Effektiv Logistik og Pladsservice – Hele Vejen fra Leverandør til Montage
Iwitek ApS leverer komplette løsninger inden for logistik og pladsservice på byggeprojekter. Vi er med hele vejen – fra indkøb og leverandørkontakt til modtagelse, kvalitetssikring, lagerstyring og levering direkte til montøren på pladsen.
Vi skaber struktur og overblik i komplekse byggeprojekter med hundredvis af leverancer og aktører. Med et stærkt og alsidigt team håndterer vi både de fysiske opgaver – som maskinhåndtering og tunge løft – og de administrative – som ordrekoordinering og fragtstyring.
Vores mål er klart: At sikre et gnidningsfrit flow, hvor materialerne er klar, dér hvor de skal bruges – når de skal bruges.
3️⃣ Grøn Pleje & Landskabsservice
Vores grønne afdeling passer alt fra enge og jagtområder til villaer og sommerhuse. Vi tilbyder:
• Græsslåning, hækklipning og brakpudsning
• Vedligehold af grønne områder for private og virksomheder
• Miljørigtig drift: alle håndbårne maskiner er eldrevne
Uanset om det er sæsonpasning eller én enkelt opgave, går vi op i at levere ordentligt og miljøbevidst arbejde.
4️⃣ Administrativ Support og Tværfaglige Løsninger
Iwitek ApS er en alsidig virksomhed sammensat af en blandet og dynamisk medarbejdergruppe. Vores hold spænder bredt – fra tekniske specialister og håndværkere til logistiske koordinatorer og administrative kræfter. Det betyder, at vi med stor fleksibilitet kan løse opgaver på tværs af fagområder – uanset om det handler om teknik, fysisk arbejde eller grøn pleje.
Vi tilbyder også en stærk administrativ afdeling, som leverer skræddersyede løsninger til mindre virksomheder. Her varetager vi bl.a.:
• Ordrehåndtering og kundekommunikation
• Mailbesvarelser og kalenderstyring
• HR-opgaver og personaleadministration
• IT-struktur og digital organisering
Vi gør det muligt for vores kunder at udlicitere deres administrative og digitale opgaver, så de kan fokusere på deres kerneforretning – med ro i maven og struktur i hverdagen.
Vi takker Jonas Ipsen for støtten, og håber I vil tænke på IWITEK APS hvis I i fremtiden skulle få brug for hjælp indenfor deres stærke portefølje af arbejdsopgaver

4.august
🔵Undløse BK All Stars – Truppen🔵
Så har vi fået sat navn på de to trænere & de toogtyve spillere der skal i aktion for Undløse Boldklub All Stars, når vi fredag d. 4.september får besøg af Old Boys Landsholdet, og herunder finder I samtlige præsentationer i kronologisk rækkefølge fra vores Facebook-side
Trænerteamet:
Tommy Søgaard Gotfredsen
Anders Taverna Nielsen
Truppen:
Faton Gjyrevci
Flemming Gotfredsen
Kim Olsen
Peter Damborg Schrøder
Kim Schlicker
Jakob Kildegaard Møller Smidt
Kevin Bernhard Pedersen
Kenney Zøllner-Pedersen
Jonas Bruun Næsborg
Martin Aaberg Hansen
Frederik Fischer
Marcus Primgaard-Hansen
Frederik Otto Jensen
Daniel Nesbit Rohde
Henrik Olsen
Magnus Herforth
Daniel Skovgaard
Ronnie Rasmussen
Christian Nøhr
Benjamin Jensen
Thomas Spenner Søgaard Terkelsen
Jonas Møllnitz

1.august
🔵Præsentation af Undløse BK All Stars, Del 9🔵
Så er vi ved at være kommet igennem hele Undløse Boldklub All Stars-hold til 4.septembers Opvisningskamp imod Old Boys Landsholdet, og I kan på linket herunder se både Trænerteamet samt de første atten spillere: https://ub1901.dk/oldboyslandsholdet/
Men der mangler stadig to navne på den meget fine & flotte liste, og de sidste to er ikke “Hr. Hvem som helst”. Det er to knægte der stadig er aktive, to der er lige i starten af 30’erne, men som har været en del af “familien” siden de kunne gå.
Og det bliver lidt langt, men det fortjener de to drenge, så vi håber at I vil tage det hele med.
De har begge to været andre steder henne, men kun for en kort periode, og hvor vi fra midt 00’erne & start 10’erne husker tiden som Flemming Gotfredsen, Kim Schlicker & Kim Olsen’s storhedstid, så er de tre vi skal have præsenteret i dag symbolet på Undløse Boldklub i slut 10’erne & 20’erne, og to der på hver sin måde for evigt har printet deres navn ind i Undløse BKs historie.
Og hvor nr 4 & 6 stadig er “FG” & “Oi’s” numre, så vil man nok om 5-10-15 år have rigtig svært ved at se nogen i nr 9 eller 10, uden at tænke på netop disse to spillere.
Og vi ligger ud med klubbens nr 9 igennem de sidste 20 år, og man fornærmer næppe nogen, hvis man udråber Jonas Møllnitz som den mest betydningsfulde spiller i Undløse Boldklub siden årtusindeskiftet.
Møllnitz havde egentlig mistet fodboldlysten, da Kevin Bernhard Pedersen fik ham overalt til at snøre støvlerne igen som 16 år, og siden da har han været en fast del af klubbens 1.hold, bortset fra de to sæsoner han havde i Tuse IF, hvor han bl.a kåret til Årets profil i Serie 1 af Ligabold.dk, kort efter at han også var blevet kåret til Årets Spiller i klubben. Møllnitz nåede da også en halv sæson som Sjællandsserie-spiller, inden han til glæde for alle igen trak den blå Undløse BK-trøje over hovedet.
Møllnitz startede 2014-sæsonen på den centrale midtbane, men det var først da han efter fire-fem runder blev rykket ud på kanten, at han for alvor blev kampafgørende med mål & assist, og midtvejs i efteråret lavede Møllnitz 13 ”point” (mål + assist) i tre kampe, og hele ni mål i træk havde Møllnitz enten sidste eller næstsidste fod på.
Og generelt set var hans mål- & assisttal af en hel anden verden i de år, hvor han også støvsugede næsten alle “Månedens- & Årets Spiller”-titlerne, og det var derfor også helt naturligt at Tommy Søgaard Gotfredsen i 2016 gav, den dengang 23 årige Jonas Møllnitz, anførerbindet, der har siddet på hans arm lige siden.
I 2019 blev han den første til at runde 100 mål på klubbens 1.hold, og i dag er han noteret for 138 mål i alt, og specielt de seneste års skadesproblemer har holdt “kaptajnen” mere på sidelinjen end indenfor kridtstregerne, og derfor er målene naturligvis også blevet færre.
Men udover Møllnitz’ helt enestående tal, så har han også været en gave for en hver af de cheftrænere han har haft i sine 18 år som 1.holdsspiller, med sit store træningsengagement, og iver til at vinde alt hvad han er gået ind i – uanset om det har været en vigtig turneringskamp eller en simpel træningsøvelse.
Møllnitz har gået forrest hver eneste gang, og man er tit blevet imponeret over hvad han har kunnet overkomme, og givet til holdet af energi & arbejdsiver. Og selvom hans bedste år uden tvivl ligger bag ham, så kan man ikke udelukke at han stadig kan komme til at spille en rolle for klubben, hvis han kan komme sine skader til livs.
Den toogtyvende, og sidste, spiller der skal i aktion for Undløse BK All Stars er en vaskeægte målmaskine der igennem hovedparten af sine år i blåt har båret 10-tallet på ryggen, og Søgaard Entreprise på maven, og det er selvfølgelig Thomas Spenner Søgaard Terkelsen, der også skal være en del af festlighederne.
Thomas’ tip oldefar var med til at stifte klubben for 125, og han gik sin far, Tom Søgaard, og farbror, Paw Søgaard i bedene, da han fik sin senior-debut i 2010 i en alder af blot 16 år, og allerede i sin første halvsæson (2010/11), scorede han fem gange på klubbens 2.hold, og derfor væltede målene ind på kontoen.
De efterfølgende to sæsoner imponerende han alt & alle med henholdvis 17 & 32 mål, hvor han bl.a. satte den fortsatte klubrekord, ved at score hele otte mål i samme kamp, da Ørslev Solbjerg IF i april 2012 blev slået hele 15-0.
Anders Taverna Nielsen gav i 2013 unge Søgaard 1.holdsdebut, hvor han også straks viste sin målnæse, og pr dags dato står han noteret for vanvittige 227 mål, heraf 134 mål på 1.holdet, og mon ikke han også runder de 100 mål på 2.holdet i den kommende efterårssæson, hvor han sammen med Frederik Otto Jensen skal være spillende træner.
Udover Søgaards imponerende måltal, så har han en anden, og endnu mere imponerende rekord, som næppe nogensinde bliver slået, da han hen over en periode på 7,5 år spillede hele 162 kampe i træk, inden en skade holdt ham ude i en enkelt kamp, hvorefter han har spillet 105 kampe ud af 105 kampe – enkelte af dem dog på klubbens 2.hold, men henover en periode med 268 kampe, så har han spillet 267 kampe, og der er jo intet der indikerer at han ikke ligger yderligere på den statistik i efteråret. Det viser både dedikation, passion & en fantastisk evne til at passe på sig selv og sin krop, og den tilgængelighed har naturligvis været en gave, ikke bare på kampdagene, men også til træning, hvor det er meget sjældent at Søgaard har været fraværende.
Og det siger også en del at han i den klub hans tipoldefar stiftede, klubben hans far har repræsenteret altid, og været Formand i i over ti år, der hvor hans farbror har været anfører over en længere periode, og hvor også hans to yngre fætre også spiller, og ikke mindst “Søgaard Entreprise” har været den mest loyale & trofaste støtte igennem årene, så er det ham, Thomas, alle kender som “Søgaard”. Og det navn glemmer man aldrig i Undløse Boldklub, og man glemmer heller aldrig Thomas’ imponerende tal & dedikation, og vi glæder os rigtig meget til at opleve ham i trænerrollen her i efteråret.
Møllnitz & Søgaard fuldender dermed Undløse BKs toogtyve mands store All Stars-trup, som vi en af de kommende dage giver jer et samlet overblik over her på siden.

30.juli
🔵Præsentation af Undløse BK All Stars, Del 8🔵
Så er vi ved at have fået præsenteret hele Undløse Boldklub’s All Stars-hold til 4.septembers Opvisningskamp imod Old Boys Landsholdet, og I kan på linket herunder se både Trænerteamet samt de første atten spillere: https://ub1901.dk/oldboyslandsholdet/
Men der mangler stadig fire navne på den meget fine & flotte liste, og I får de to første herunder, og de sidste to på søndag.
Vi ligger ud med en af dem der stadig er aktive, og en af dem der på sin helt egen måde har været en af de vigtigste spillere op igennem 10’ere & 20’ere på klubbens 1.hold.
Og det er ham der til dagligt løber rundt med nr 8 på ryggen, Undløse BKs egen “Andres Iniesta”, en fantastisk teknikker med en eminent evne til at tage temperaturen på kampene, og en helt særlig evne til meget ofte at ramme de vigtigste mål, bl.a det matchvindende mål i Vig, i det der viste sig at være den afgørende sejr i 1.holdets oprykning til Serie 2 tidligere på året.
Det er selvfølgelig Benjamin Elzamouri Jensen vi nu kan placere på taktiktavlen.
“Benja” fik 1.holdsdebut som 19 årig efter et par sæsoner på klubbens 2. & 3.hold, hvor Tommy Søgaard Gotfredsen også hurtigt fik øjnene op for den lille teknikker, der faktisk var tiltænkt en stor rolle i foråret 2016, hvor han startede ind i opstartens første træningskamp, der dog kun gav ham en lille håndfuld minutter før han rev sin skulder af led, hvilket kostede ham resten af opstarten på sidelinjen. Han kom dog alligevel til at spille en rolle det forår, og siden da har han været en fast bestanddel af klubbens 1.hold, og han har repræsenteret klubben tæt på 300 gange, hvilket har kastet i alt 47 mål af sig, heraf 22 stk på klubbens bedste hold, hvilket gør ham til den tiende mest scorende spiller siden vi begyndte at tælle i 2004, hvor der fortsat var syv år til han overhoved måtte spille senior-fodbold.
Derudover er Benja en af dem vi altid ser når der holdes “Arbejdsdag”, når der skal sættes telt op til Cuppen osv osv. Han er en rigtig Undløse BK-dreng, og ham kunne vi selvfølgelig ikke komme udenom på dette Undløse BK All Stars-hold.
Den næste vi skal have præsenteret er en fighter af guds (eller måske rettere Kongens) nåde, en spiller der aldrig giver op, og som har ekstremt stor betydning indenfor kridtstregerne, men også i “3.halvleg” er en kæmpe gevinst med sit smittende humør & altid lune måde at være på. Det er selvfølgelig vores helt egen “sømand”, Christian Nøhr, der i 2.holdets sidste kamp i foråret spillede sin kamp nr 100 i den blå trøje. 100 kampe lyder måske ikke af så meget, når man tænker på at “Nøhr” fik debut i april 2017, men skader & lange perioder på søen har gjort at det “kun” er blevet til 100 kampe, fordelt på klubbens 1., 2. & 3.hold.
Nøhr var særligt i perioden 2021-22 Tommy Søgaard Gotfredsens “schweizerkniv”, der både kunne udfylde en plads på midten, men også på de to backs, og som altid kom ind med en 100%-indsats, hvilket gjorde ham til en rigtig vigtig del af holdet i den periode. Nøhr er desuden noteret for 15 mål på klubbens 2.hold, og mindst det samme antal assist, og han har i flere perioder båret anførerbindet for diverse skiftende trænere i Serie 4.
Vi glæder os rigtig meget til at se Benja & Nøhr d. 4.september, og ikke mindst til at kunne fuldende truppen med det niende og sidste opslag i denne føljeton, der udkommer på søndag.

28.juli
🔵Præsentation af Undløse BK All Stars, Del 7🔵
Så er det blevet tid til at smide endnu to spillere på holdkortet til Undløse Boldklub Opvisningskamp imod Old Boys Landsholdet , og husk at I altid kan holde jer opdateret på følgende link: https://ub1901.dk/oldboyslandsholdet/
I dagens præsentation ligger vi ud med spiller der godt nok kun fik et par håndfulde kampe tilbage i 2015, da skader desværre ødelagde store del af Ronnie Rasmussen’s tid i den blå trøje. “Ronnie Ras” fik debut i august 2015, og den dengang 35 årige midtbanespiller var hevet ind for at skabe noget balance & lederskab på et ellers ungt Tommy Søgaard Gotfredsen-hold, og den daværende cheftræner fik da også præcis det han ønskede, med desværre gjorde skader hans ophold i Undløse BK ganske kort, men her 11 år efter holder han sig stadig igang, og var i uge 26 på besøg til Undløse Cup med Tuse IFs Old Boys-hold.
Den næste mand vi skal have præsenteret er en af de største mysterier der har været i Undløse BK i nyere tid, nemlig den nu 34 årige Daniel Skovgaard, der kom til fra Vipperød BK i sommeren 2014, og han proklamerede relativt hurtigt at han faktisk ikke rigtig interesserede sig for fodbold, og nærmest aldrig havde set en fodboldkamp på tv, og derfor var vi også mange der havde svært ved at forstå at han kunne så meget med en bold.
Der var kampe & særligt træningspas var Skovgaard var fuldstændig ustyrlig, og hvor han kunne “drible fire mand i en telefonboks”, og han scorede mål næsten efter behag. Hans lynhurtige fødder kombineret med en stor arbejdsindsats gjorde ham til en uvurderlig del af Tommy Søgaard Gotfredsen’s hold i midten af 10’erne, hvor han nettede 30 gange i den blå trøje, og i den periode var “Skovgaard-show” en af de mest benyttede overskrifter i datidens kampreferater.
Og der er ingen tvivl om at Skovgaard “på dagen” var en af dem med det hurtigste topniveau i Undløse BK, og måske var det hans manglende fodboldinteresse der gjorde han aldrig prøvede sig selv af på et højere niveau, og også valgte fodbolden fra da han stiftede familie, men heldigvis har han sagt ja til at blive en del af Undløse BK All Stars, og vi glæder os rigtig meget til at se ham tilbage på Undløse Stadion.

24.juli
🔵Præsentation af Undløse BK All Stars, Del 6🔵
Så er det blevet tid til at sætte navn på yderligere tre spillere til september-måneds Opvisningskamp imod Old Boys Landsholdet, og i dagens præsentation kan I bl.a læse hvem der skal forhindre gæsterne i at komme på tavlen som holdets målmand.
Truppen er ved at være fuldendt, og I kan læse alle de tidligere præsentationer på linket her: https://ub1901.dk/oldboyslandsholdet/
I dag ligger vi ud med en “ung” mand der faktisk blot har spillet 78 kampe for Undløse Boldklub’s 1., 2. & 3.hold, men som siden sin debut i 2015 har været på banen for de blåklædte i samtlige kalenderår, nogle år blot én enkelt eller to gange, men han har altid været en af dem vi har forsøgt at holde kontakten til, da han udover at være en fremragende forsvarsspiller, også er en fantastisk fyr i “garderoben”. Det er selvfølgelig vores helt egen “Norge”, aka Magnus Herforth – halv Brede Hangeland, og halv Erling Braut Haaland.
Vi skal 12 år tilbage hvor en lidt ranglet ung knægt dukkede op til træning, netop hjemvendt fra Norge, hvor han i Madla IL havde spillet U19 Elite & norsk 3./4.division, men han aldrig i kamp i efteråret 2014 grundet problemer med hans spilletilladelse fra det norske fodboldforbund. “Norge” flirtede lidt med Tuse IF i vinteren 2015, men til stor glæde for cheftræner Tommy Søgaard Gotfredsen så havde “Norge” forelsket sig i Undløse BKs særlige sammenhold, og valgte derfor de sociale aspekter i Undløse BK, fremfor det højere niveau i Tuse IF. Og han gik straks ind og blev en stor profil for de blåklædte, hvor den lynhurtige midtstopper imponerende til både kamp & træning, hvor han holdt nogle af områdets mest fysisk stærke spillere på afstand.
Vi ville da helt sikkert have ønsket at “Norge” havde fået endnu flere kampe end det er blevet til, men efter han flyttede til København, så blev der længere i mellem træningspassene, og han spillede sin sidste 1.holdskamp i foråret 2023, og siden da er kun blevet til et par håndfulde 2. & 3.holdskampe, når de to hold har manglet spillere. Magnus Herforth kom på måltavlen henholdsvis tre & fire gange for klubbens 1. & 2.hold, bl.a et sent & mindeværdigt matchvindende mål på Fårevejle Stadion i 2016.
Den næste mand på holdkortet blev i første omgang udtaget som den ene af truppens to målmænd, men om det bliver i målet eller i marken vi får ham at se til september er endnu lidt uvist, efter at han i hele 2026 har spiller midtstopper for 2.holdet, efter han ellers var mere eller mindre fast mand mellem stængerne i Serie 2 siden sin debuten i april 2021.
Det er selvfølgelig Henrik “Heintze” Olsen, som vi første gang stiftede bekendtskab med i 2019, da han som Sorø Freja-spiller passede målet for Vestsjælland All Stars i Undløse Cuppens opvisningskamp. Og siden hans ankomst i 2021 så har han været en af de mest vellidte i klubben, hvor han på beundringsværdig manér har investeret i at blive en del af fællesskabet, og udover at have været en rigtig dygtig målmand igennem årene, så har man altid kunne regne med “Heintze” i 3.halvleg, og han har også taget stor del i det frivillige arbejde, både i Øl-vognen, med opsætning & nedtagning af telt osv osv, og nogle gange glemmer man lidt at den 33 årige Stenlille IF-“dreng” ikke har været en del af Undløse BK hele sit fodboldliv, da det er det indtryk han giver når han begiver sig rundt i klubben, senest som målmandstræner for klubbens stærke målmandsteam.
Og apropos vores stærke målmænd, så skal vi nu til en der i den grad har investeret i at blive del af fællesskabet, og som for mange i dag er selve symbolet på den helt særlige Undløse BK-ånd, bedst symboliseret ved at klubben i 2017 valgt at opkalde vores snart 10 årige “Frivillighedspris” efter ham, og det er selvfølgelig Daniel Nesbit Rohde vi nu skal have på holdkortet.
Rohde kom til Jernløse BK i 2009, og spillede i marken på klubbens 3. & 4.hold de første år, men omkring 2011-12 røg han ind i mellem stængerne når der manglede en målmand, og da han i samme periode blev ramt af en alvorlig ankelskade, så blev pladsen i målet hans fra han vendte tilbage i efteråret 2012.
Han har været med siden det elektroniske holdkorts fødsel i 2014, og har siden da 241 kampe på cv’et, og dermed må han været tæt på de 300 kampe, hvis man tager årene med det håndskrevne holdkort med. Det er der vidst ikke nogen der kan matche i den 17 årige periode, ligesom der nok også kun er en enkelt der kan matche hans træningsindsats, der i de fleste sæsoner har ligget lige under eller på præcis 100%, og uden at have det præcise tal, så ligger det nok omkring de 90% hen over 17 sæsoner, og dermed kan man næppe finde en der har brugt flere minutter på & udenfor banen end netop Rohde siden årtusindeskiftet.
Rohde har desuden været en del af klubbens bestyrelse siden 2018, og har også fået lokket Fru Rohde til at være en fast del af foreningslivet, selvfølgelig primært i Kiosken, men også til Undløse Cup, diverse arbejdsdage osv osv. Så man kan faktisk ikke sige Undløse Boldklub, uden at Rohde, og udover familiens store indvirkning udenfor banen, så er han også blevet bedre & bedre i målet, hvor han bl.a løb med prisen som Månedens Spiller april 2026, og han er også i flere sæsoner blevet kåret til Årets Spiller på 2. eller 3.holdet.
Daniel Rohde fik i øvrigt sin 1.holdsdebut 27.august 2016, og er noteret for i alt otte kampe i Serie 2, hvor det er blevet til fem sejre, og han har også været en del af diverse All Stars-hold igennem årene ifm Undløse Cup, og selvfølgelig også i 2023 da vi holdt indvielse af Kunstgræsbanen med besøg af Presselandsholdet, hvor han var millimeter fra at snuppe Mads Junkers afslutning fra straffesparkspletten.
Vi glæder os rigtig meget til at se Norge, Heinzte & Rohde til september, og de to sidstnævnte har vi jo heldigvis stadig glæde af i efteråret, hvor de sammen med 2.holdet er tilbage i Serie 4.

20.juli
🔵Præsentation af Undløse BK All Stars, Del 5🔵
Så er det blevet tid til at sætte navn på yderligere tre spillere til september måneds Opvisningskamp imod Old Boys Landsholdet , og i dag skal vi have præsenteret tre vaskeægte 2.holdslegender.
Men husk også at I altid løbende vil kunne læse alle præsentationer på vores hjemmeside via dette link: https://ub1901.dk/oldboyslandsholdet/
Og i dag handler det altså om tre spillere der har tegnet Undløse Boldklub’s 2. & 3.hold de sidste 14 år, hvor de samlet set har spiller over 600 kampe, mens det “kun” er blevet til ca 30 kampe i Serie 2, 3 & DBU Pokalen for klubbens 1.hold.
Det er den slags spillere der er ekstremt vigtige for en klub som vores, hvor de med en stabil høj træningsindsats altid har bidraget til en solidt fundament i et ellers meget omskifteligt miljø omkring et 2.hold. Og har 3.holdet manglet en spiller i en svær periode, så har de også mange gange spillet “dobbelt” for at forhindre klubben i at skulle melde afbud.
Og lad os starte med Frederik Fischer, der er født & opvokset i Undløse, og aldrig har repræsenteret andre end Undløse BK, og havde det ikke været for et par frivillige fodboldpauser, så havde han formentlig også spillet langt flere kampe i den blå trøje, og nok også scoret mere end de 43 mål han er noteret for, bl.a et enkelt på 1.holdet, da han som blot 18-19 årig spillede en rigtig flot debutsæson som mere eller mindre fast mand. Siden da har han dog gjort sig mest på klubbens 2.hold, hvor han altid er en af de spillere man kan forvente noget ekstraordinært fra, både som oplægger, men særligt med en rigtig giftig afslutningsfod.
Hverken Frederik Otto Jensen eller Marcus Primgaard-Hansen kan prale af deres mange mål, men tilgengæld et stabilt højt bundniveau, og de har igennem alle årene været to af de største profiler på i vores hold Serie 4 & 5.
“Otto” som den dybe playmaker, altid med et godt blik for sine medspillere, og som oftest den med dirigentstokken på midten, hvor hans kølige overblik & gode teknik har været en gave for de mange skiftende trænere på 2.holdet, der dog for de flestes tilfælde alle har været enige om at “Otto” skulle være en del af anførergruppen. Og derfor glæder det os også rigtig meget, at han sammen med Thomas Spenner Søgaard Terkelsen i efteråret har sagt ja til stå i spidsen for klubbens 2.hold, et projekt vi ser frem til med stor forventningsglæde.
Og det bliver med hans gode ven Marcus Primgaard-Hansen i forsvaret, ligesom det selvfølgelig også bliver på vores All Stars-hold, hvor Marcus selvfølgelig var selvskrevet efter næsten 15 år som en af de første på 2.holdets holdkort. Marcus er ligesom Frederik Fischer noteret for et enkelt mål på klubbens 1.hold, og det er en scoring der har sin egen helt specielle plads i klubbens 125 årige historie, da han blev en yderst overraskende matchvinder imod Svogerslev BK på Undløse Stadion, i det opgør der dengang i 2017 sikrede Tommy Søgaard Gotfredsens mandskab en ny sæson i Serie 2.
Både Otto & Marcus er desuden nogle af dem der altid bakker op om vores mange arrangementer, bl.a den årlige Gadefodbold-turnering, hvor de har været klædt ud i de mest vanvittige kostumer, og det er sådanne ting der gør at de begge to har printet sig ind i historiebøgerne som nogle af de største personligheder i 10’erne & 20’erne, hvor de har været et samlingspunkt på & udenfor banen.

15.juli
🔵Præsentation af Undløse BK All Stars, Del 4🔵
Så er det blevet tid til at sætte navn på yderligere tre spillere til vores Undløse BK All Stars, og selvom det måske ikke er den gruppe med flest 1.holdskampe, så er det alligevel nogen vi glæder os rigtig meget til at se i den blå trøje, og tre spillere der på hver sin måde har sat spor på Øvej i Undløse.
Husk at I altid løbende vil kunne læse alle præsentationer på vores hjemmeside via dette link: https://ub1901.dk/oldboyslandsholdet/
Den første har lavet mål nok på Undløse Stadion til at komme i top 50 på vores All Time-Topscorerliste, og det er til trods for at han aldrig nogensinde har spillet en betydende kamp for klubben. Han er dog en af de farligste angribere der har været i Midt/Vestsjælland de sidste 15 år, og hans mange mål for Jyderup BK & Tuse IF har desværre også gået udover Undløse BK.
Det til trods så har han altid været “en god ven af klubben”, og derfor var han faktisk også et af de første navne der dukkede op, da truppen skulle suppleres efter de mest oplagte var krydset af. Og det er selvfølgelig Jyderup BK-ikonet, og dagens fødselar (Tillykke 🇩🇰🇩🇰) Jonas Bruun Næsborg, vi snakker om, der udover sine mange gæsteoptrædender i hvidt & rødt på Undløse Stadion, også har deltaget i Undløse Cuppens Opvisningskampe i både 2019 & 2023, som en del af de udvalgte Team Vestsjælland & Holbæk Kommune All Stars-hold.
Og det samme har hans gode ven, Kenney Zøllner-Pedersen, der har scoret 10 mål for klubbens 1.hold, og selvom vi til evig tid vil betegne ham som en “rigtig Undløse BK-dreng”, så kan Tuse IF med rette også gøre krav på ham hvis de en dag skal stille et All Stars-hold, da han de sidste 14 år har repræsenteret de rødklædte i Danmarksserien, Sjællandssserien & Serie 2.
Der var desværre aldrig nogen tvivl om at Kenney Pedersens niveau var højere end det vi kunne tilbyde i Undløse BK, og det er ikke uden grund at han er blevet en legende i Tuse IF, med hans fantastiske væremåde på & særligt udenfor banen.
Både “KP’s” forældre & nogle af hans bedste venner er stadig bosat i Undløse, og derfor har vi igennem alle årene også haft glæde af hans tilstedeværelse på Undløse Cuppen, både som en del af diverse All Stars-hold, på vores egne Senior-hold, og som ham Øl-vognen var lidt ekstra efter, når han år efter år har haft samlet et Tuse IF-hold til Senior-turneringerne.
Og selvom han har over 250 kampe for Tuse IF, så kommer vi aldrig til at acceptere at han er and
et end vores, og derfor var han selvfølgelig også selvskrevet til vores Jubilæumskamp imod Old Boys Landsholdet.
Den sidste spiller vi skal have fat i i denne omgang blev af daværende cheftræner Tommy Søgaard Gotfredsen døbt som “Manden med tyrehugget”, og det blev af mange betegnes som et kæmpe scoop, da Undløse BK i 2016 kunne byde velkommen til Martin Aaberg Hansen, og han gik da også direkte ind og markerede sig fra dag 1, og i hans første halvsæson tegnede han sig for otte mål & otte assist i ti kampe.
Aabergs daværende firma “AH Lift Aps” var hurtige til at smide penge i klubben via et sponsorat, og han meldte sig også relativt tidligt som en af “Bødekasse formændene”, ligesom han også var med til at arrangere diverse fester de fire år han havde i klubben, og det er kun fair at sige at han tog alle med storm for sin tilgang til tingene udenfor banen.
Men også indenfor kridtstregerne var han en af holdets største profiler fra 2016-2020, og det var til trods for at han blev rykket længere tilbage på banen, til en noget mere uvant position.
Aaberg indledte 2017 i Serie 2 som en af to 6’eren i Tommy Gotfredsens eksperiment med at vende midtbane-trekanten om, men da cheftræneren gik tilbage til sin vanlige 4-1-4-1 opstilling længere fremme i turneringen, så var det med Aaberg i den defensive 6’er-rolle, og hans eneste kommentar dertil var, ”Jeg spiller der, hvor det er bedst for holdet”, og lige præcis den holdånd, og hans evne til at gå forrest både til træning og i kamp var guld værd.
Aabergs ekstraordinære evne til kontrollere, og tage temperaturen på kampene, var virkelig en gave for vores unge fodboldhold, og det kom nok som en overraskelse for de fleste at han også viste sig som så stærk og hårdt arbejdende en holdsspiller, og ikke “blot” en dygtig afslutter.
Aaberg indledte sin tid i klubben med en næsten 100%’s træningsindsats, hvor han bidragede til at holde niveauet oppe både verbalt og som den der gik forrest i flere øvelser & spil. Og også i kamp var han klar med en skideballe når det har var nødvendigt, med primært med guidende & rosende ord, når det var det der skulle til.
Udover at være afgørende på banen, så viste Aaberg sig også som en særdeles vigtig brik udenfor, hvor han hurtigt faldt perfekt ind i omklædningsrummet, og generelt i det sociale liv, og han blev relativt tidligt en vi tog til os som vores “egen”. Og selvom det kun blev til fire år i blåt grundet et øget arbejdspres & familieforøgelse, så må vi også have gjort et vist indtryk, da Aaberg både til Undløse Cuppens opvisningskampe, og senest som en del af “På tur med gutterne”-Old Boys-holdet, er vendt tilbage med den samme glæde & engagement som i midten af 10’erne
Aaberg løb flere gange med titlen som Månedens Spiller, og på blot fire år spillede han sig ind på en 8.plads over de mest scorende spillere siden 2004, og han scorede hele 42 gange i 83 kampe, og lavede derudover 22 assist – altså alt i alt 64 målinvolveringer på 3,5 år – det er ganske enkelt enestående. Og specielt hans stærke “dødboldsfod” stod bag rigtig mange flotte frisparksmål.
Han er siden blevet skubbet ud af top 10 på topscorerlisten, men hans sidste aktion i den blå trøje blev en assist til Jonas Møllnitz’ matchvindende mål ude imod Kalundborg GB, et mål der senere viste sig at give en ny sæson i Serie 2, da forårssæsonen blev annulleret pga corona.

11.juli
🔵Præsentation af Undløse BK All Stars, Del 2🔵
Så er det blevet tid til at sætte navn på yderligere tre spillere til vores Undløse Boldklub All Stars, der d 4.september skal op imod Old Boys Landsholdet, og det er nogle af de helt store personligheder vi i dag skal have præsenteret.
Vi indleder dagens præsentation med en spiller der blot har fået en enkelt kamp i den blå trøje, men tilgengæld har adskillige kampe på sidelinjen, og det bliver heldigvis til endnu flere i fremtiden. I hvert fald har Jakob Kildegaard Møller Smidt netop underskrevet en ny kontrakt med Undløse BK, der betyder at han til nytår går ind i sit fjerde år som cheftræner for de blåklædte.
“Smidt” har tidligere været gæst på Undløse Stadion for Hagested/Tuse Næs, og i flere år stod hans navn øverst på den “shortlist” over navne der en dag skulle erstatte Tommy Søgaard Gotfredsen, efter han havde haft stor succes i Hagested IF & Jyderup BK, og ikke mindst fordi han tog sin træneruddannelse sammen med både “TG” & “Morf”, der begge to tidligt i forløbet sagde at der her var en mand der ville passe perfekt til Undløse BK.
Og da omstændighederne så passede sammen i efteråret 2023, så fik vi lukket en aftale vi bestemt ikke har fortrudt, da Smidt udover hans store fodbold & ledelsesmæssige kvaliteter også er en fantastisk fyr udenfor banen, hvor ham, og hans hustru Sabine, flere gange har åbnet deres hjem for spillere, trænerstab mv, og det var fra dag 1 vigtigt for dem også at skabe en stærk social base omkring det seriøse på trænings- & kampbanen.
Og for nuværende, så glæder vi os rigtig meget til at opleve den næste fase i hans Undløse BK-ære, hvor det ikke længere bliver i en trænerduo med Kevin Bernhard Pedersen.
De to skal dog lige have gjort efteråret færdigt sammen, og de bliver også holdkammerater på Undløse BK All Stars, hvor Kevin Bernhard Pedersen selvfølgelig også er selvskrevet. “Morf” har grundet diverse skader i årenes løb ikke helt gjort den forskel han selv & vi havde drømt om indenfor kridtstregerne, men tilgengæld er der ingen der har haft større betydning på sidelinjen, hvor han i flere omgange har været både assistent & cheftræner på klubbens 1.hold, samt været træner for vores stærke 2003-årgang næsten hele vejen om igennem deres ungdomsår.
Vi kunne tidligere på sommeren fortælle at “Morf” til vinter stopper som cheftræner i Undløse BK, og det bliver mærkeligt ikke at se ham med dirigentstokken på sidelinjen, men mon ikke vi stadig kommer til at se ham i en eller anden rolle i fremtiden, i hvert fald ser vi ham igen i den blå trøje d. 4.september.
Den sidste vi skal have præsenteret i denne omgang er endnu en der ikke helt har lagt støvlerne på hylden, og som vi glæder os over fortsat dukker op til træning, og som i efteråret også fik en enkelt kamp på 2.holdet, hvor han selvfølgelig lavede to assist i 7-1 sejren over Nykøbing IF. Og det er trods for at dåbsattesten tillader ham at spille Veteran-fodbold.
De to assist til trods, så er det nok for meget at give Kim Schlicker æren for forårets store succes, men et af de helt store spørgsmål er vel i virkeligheden, hvor Undløse Boldklub ville være, hvis det ikke var for Schlis og hans familie. Schlis flyttede til Undløse med sin far, da han gik i 7.klasse, og han fik debut på Undløse BKs 1.hold allerede da han var 16 år, og han havde også en afgørende fod med da 1.holdet rykkede op fra Serie 5 til Serie 4, som på daværende tidspunkt var klubbens højeste placering i rigtig mange år, og det var med Schlis som matchvinder i den afgørende oprykningskamp.
Siden har Schlis spillet et hav af 1.holdskampe for klubben, scoret +40 mål, samt bidraget med endnu flere assist. Og så siger man vidst ikke for meget, hvis man kalder Schlis for den spiller der har haft det højeste niveau i Undløse BKs historie.
Schlis havde sine bedste år omkring 2002 og i årene frem, hvor han også var en tur forbi Slagelse B&I i 2.division, hvilket måske ikke kastede så mange kampe af sig, men de fleste på de kanter husker stadig hans matchvindende mål imod Kalundborg GB i 2002/2003 sæsonen. Schlis tog også en enkelt sæson i Sjællandsserien med Sorø Freja, inden han vendte hjem til Undløse BK, hvor han efter spillertruppens ønske blev ny cheftræner.
Det var også Schlis der revolutionerede Undløse BK, da han lokkede flere af sine gamle venner til fra Brøndby Strand, med Kevin Morf Pedersen som den første, og de to fik efterfølgende Peter Peter Damborg Schrøder, Faton Gjyrevci, Didi Ahmed, Anders Petersen, Alen Adjulovic, Martin Müllertz, Ercan Yildiz mf til at trække den blå trøje over hovedet, altså bl.a tre af de spillere vi allerede har præsenteret som en del af Undløse BK All Stars.
Schlis har udover cheftræner-posten også været assistenttræner i flere omgange, han har siddet i klubbens bestyrelse i flere omgange, og han har også ved flere lejligheder båret anførerbindet på klubbens Senior-hold, hvor han også ofte har stået for træningen, når diverse trænere har været forhindret selv. Schlis er desuden blevet kåret til Årets Spiller fem gange i karrieren – senest i kalenderåret 2012.
Og selvom han de seneste år har trukket sig mere & mere tilbage, og ikke har haft en officiel rolle siden 2021, så kommer han aldrig til ikke at have en holdning til hvordan fodbolden skal spilles i Undløse BK, og det er også helt fair, for klubben har simpelthen så meget at takke Schlis for.
Undløse BK All Stars – Old Boys-landsholdet er sponsoreret af….:
Hummel & Stark (DBU partnerskab)
Søgaard Entreprise v/Tom & Paw Søgaard
Stavnskær Elektrik A/S v/Søren Stavnskær
Montagegruppen.dk v/Karsten Andersen
Asbjørn Biler ApS v/Jacob Søgaard
Falck Sport & Profil v/Jesper Falck
Holbæk Green Corner
Pattegrise.dk
Eriksen Vinhandel
Sydbank Fonde

9.juli
🔵”Den store målmand”, “Topscoreren” & “Kuglepennen” bag mikrofonerne🔵
Når Undløse Boldklub fredag d. 4.september får besøg af Old Boys Landsholdet, så skal der selvfølgelig også være et kompetent kommentator-hold der kan guide jer igennem aftenen med lige dele røverhistorier & information om dagens to hold.
Og i ren beskedenhed, så har vi fundet den absolut bedste trio til denne opgave – intet mindre.
Den anerkendte & prisvindende sportsjournalist Tommy “Kuglepen” Poulsen har i en menneskealder fulgt det danske fodboldlandshold, igennem sit job hos Horsens Folkeblad, og han er en af de mest legendariske personligheder indenfor sit fag, og selvom han gik på pension i 2021, 50 år efter sin ansættelse, så har han i flere år rejst rundt med Old Boys Landsholdet, og vi glæder os rigtig meget til at byde ham velkommen på Undløse Stadion om et par måneder.
I kan lære meget mere om “Tommy Kuglepen” på følgende link https://youtu.be/SOzeBsv7iDA?is=IQC46sCqC3bHimkD, hvor I kan se “Vi elsker fodbold’s” portræt af den snart 75 årige østjyde.
Men vi skal selvfølgelig også have styr på Undløse BK All Stars fra kommentator-boxen, og derfor er vi glade for at kunne fortælle at “Den store målmand” aka Tommy Nilsson & “Topscoreren” aka Casper Larsen vil tage plads ved siden af “Tommy Kuglepen”.
Tommy Nilsson & Casper Larsen har mange år som både ungdoms- & seniorspillere, trænere, bestyrelsesmedlemmer og meget meget mere i Undløse BK på cv’et, og der findes næppe nogen bedre end de to til at fortælle røverhistorier om 125 års jubilarernes All Stars-hold, som de i øvrigt selv burde have været en del af, hvis ikke dåbsattesten sagde 1977 for to af dem der har betydet mest, og givet mest til Undløse Boldklub de sidste fire årtier.
Old Boys-landsholdet på Undløse Stadion er sponsoreret af….:
Hummel & Stark (DBU partnerskab)
Søgaard Entreprise v/Tom & Paw Søgaard
Stavnskær Elektrik A/S v/Søren Stavnskær
Montagegruppen.dk v/Karsten Andersen
Asbjørn Biler ApS v/Jacob Søgaard
Spar Borrevejle v/Flemming Press
Holbæk Green Corner
Pattegrise.dk
Eriksen Vinhandel
Sydbank Fonden

7.juli
🔵Præsentation af Undløse BK All Stars, Del 1🔵
I lørdags fik vi sat navn på trænerteamet til vores Opvisningskamp imod Old Boys Landsholdet og i dag er det så blevet tid til at sætte navn på de fire første spillere.
I vil løbende kunne læse alle præsentationer på vores hjemmeside via dette link: https://ub1901.dk/oldboyslandsholdet/
Og vi ligger ud med holdets kaptajn, ham der endnu ikke har stoppet karrieren officielt, og som stadig dukker op til træning i ny & næ, selvom han i april fyldte 48 år. Det er selvfølgelig klubbens helt egen Paolo Maldini, Flemming Gotfredsen, der formentlig er den med flest 1.holdskampe siden årtusindeskiftet, og som er den eneste forsvarsspiller i top 20 på vores All Time-Topscorerliste med sine imponerende 22 mål.
“FG” var selvfølgelig selvskrevet på vores All Stars-hold, og har også deltaget i samtlige Opvisningskampe ifm Undløse Cuppen, samt ved indvielsen af Kunstgræsbanen, hvor Presselandsholdet var modstanderen.
En anden der også har været med hver gang er “trænerens yndling”, holdets nr 6, Kim “Oi” Olsen, der i 2004-oprykningssæsonen scorede hele 25 mål, og som siden vi begyndte at tælle i 2004 har scoret hele 69 mål i den blå trøje, og det havde formentlig været det dobbelte, hvis vi havde noteret målene fra hele Oi’s karriere. Der er heller ikke mange der er noteret for flere assist end Oi’s “flødefod”, og selvom han har været lidt rundt omkring som Old Boys-spiller, så er Kim Olsen en rigtig Undløse BK-dreng, og vi kunne selvfølgelig ikke lave et All Stars-hold uden ham på holdkortet.
Og det kunne vi heller ikke uden den næste på listen, en af dem med det højeste topniveau i sin tid i den blå trøje, og ham der stadig i alder af 43 år kan gøre en forskel i Serie 3, bl.a med et, i foråret, meget afgørende mål imod Bæk City, der sikrede Jakob Kildegaard Møller Smidt & Kevin Bernhard Pedersen’s mandskab et enkelt, og meget afgørende point.
Det er selvfølgelig blevet til meget færre minutter de seneste år, og en større rolle på klubbens 2.hold, men Faton Gjyrevci er stadig en mand for de store øjeblikke, og hans i alt 109 mål er voldsomt imponerende, når man tænker på at han i flere år har spillet midtstopper på 1.holdet, hvilket kastede flere priser som Årets Spiller af sig.
Og skulle man lave et All Stars-hold på papiret, så ville det ikke værre forkert at have Faton Gjyrevci med som både angriber & forsvarsspiller, da han niveaumæssigt er i top 3 begge steder, og så har han samtidig været en helt fantastisk personlighed udenfor banen, hvilket selvfølgelig også giver mange plusser i bogen, ligesom det gør for “FG” & “Oi”.
Den sidste vi skal have præsenteret i denne omgang har nok ikke den samme legendestatus som de tre andre, men betragtes som en “god ven af huset”, og én som rigtig mange tænker “hva nu hvis?” om. Peter Damborg Schrøder nåede blot lidt over en enkelt sæson i den blå trøje, men han satte alligevel et særligt aftryk i de fleste med hans gode humør & smittende energi. Og så viste han også et niveau mange nikkede anerkendende over, og som de fleste gerne ville have set mere til, men desværre blev turen fra Brøndby alligevel for lang, og derfor blev tiden i den blå trøje kortere end vi havde håbet på. Schrøder var dog også med på vores All Stars-hold i 2023, da han blev hjemmeholdets enlige målscorer imod Andreas Kraul & Presselandsholdet, og vi glæder os meget til at se ham i blåt igen om et par måneder.
Undløse BK All Stars – Old Boys Landsholdet er sponsoreret af….:
Hummel & Stark (DBU partnerskab)
Søgaard Entreprise v/Tom & Paw Søgaard
Stavnskær Elektrik A/S v/Søren Stavnskær
Montagegruppen.dk v/Karsten Andersen
Asbjørn Biler ApS v/Jacob Søgaard
Holbæk Green Corner
Pattegrise.dk
Eriksen Vinhandel
Sydbank Fonden

4.juli
🔵Præsentation Undløse BK All Stars, Trænerteamet🔵
I dag er der præcis to måneder til vi får besøg af Old Boys Landsholdet ifm vores 125 års jubilæum, og vi vil hen over syv dele præsentere den trup der skal i aktion for Undløse Boldklub All Stars ⚽️
Der vil helt sikkert være nogen I savner, og sikkert også nogen I undrer jer over har fundet plads til vores All Stars-hold, men da vi kommer til at møde et hold af spillere der har spillet minimum Superliga indenfor de sidste 10-15 år, så har vi prioriteret folk der stadig er aktive eller stoppet indenfor de sidste 4-5 år, så vi også kan give de forhåbentlig mange tilskuere en spændende fodboldkamp, selvom der ikke er nogen tvivl om at gæsterne selvfølgelig vil være favoritter.
De 20 mand der er udtaget er i alderen 29-48 år, og har alle sammen på den ene eller anden måde spillet en rolle i Undløse Boldklubs 125 år på Øvej.
Men inden vi kaster os ud i spillerpræsentationerne, så skal vi selvfølgelig have styr på de to på sidelinjen, og det var ikke noget svært valg.
Den ene halvdel af vores trænerduo er den nuværende Sjællandsserie-træner i Tuse IF Fodbold, og tidligere mangeårig Undløse BK-træner, Tommy Søgaard Gotfredsen, der var chef for de blåklædte fra 1.januar 2015 til oktober 2023, og på mange måder revolutionerede Undløse BK med hans tilgang til både træning & kamp, hvilket vi fik beskrevet mere gennemgående i vores store “farvel-portræt” for tre år siden, og som I kan læse her: https://ub1901.dk/tommy-soegaard-gotfredsen-stopper…/
“TG” har udover en kort fodboldpause også haft ansvaret for Tuse IF’s 2.hold, men er netop gået igang med trænerkarrierens største udfordring, da han som permanent 1.holdstræner skal “angribe” Sjællandssserien med den eneste klub udover Undløse BK, som han selv nåede at repræsentere inden han flyttede til Falster omkring 2005.
Den anden halvdel af vores trænerduo har faktisk et endnu flottere træner- & spiller-cv, omend det seneste trænerjob ligger flere år tilbage, bortset fra et halvt års “vikar-tjans” for Såby Fodbold i Sjællandssserien tilbage i 2023.
Det er selvfølgelig Anders Taverna Nielsen vi snakker om, der i sin egen spillerkarriere fik over 100 divisionskampe for Roskilde Boldklub, og som træner har været forbi bl.a Hvalsø IF, Trundholm FC, KFUM BK Roskilde, RB1906 & selvfølgelig Undløse Boldklub, som han havde i en periode på to år i starten af 10’erne.
Han har siden da haft to perioder i Undløse Boldklubs bestyrelse, og har i flere år været en vigtig del af vores Undløse Cup-udvalg, og det var også helt naturligt for os at gøre ham til en del af den styregruppe der har stået for at arrangere vores besøg af Old Boys-landsholdet, og hans mange gode ideer & ikke mindst forbindelser har været en rigtig del af processen.
Vi glæder os rigtig meget til at kunne begynde at sætte navn på de 20 spillere hen over de kommende uger, men vi er først & fremmest glade & stolte over at have så stærk en trænerduo på sidelinjen.
Undløse BK All Stars – Old Boys-landsholdet er sponsoreret af….:
hummel & STARK (DBU partnerskab)
Søgaard Entreprise v/Tom & Paw Søgaard
Stavnskær Elektrik A/S v/Søren Stavnskær
Montagegruppen.dk v/Karsten Andersen
Asbjørn Biler ApS v/Jacob Søgaard
Holbæk Green Corner
Spar Borrevejle v/Flemming Press
Falck Sport & Profil v/Jesper Falck
Pattegrise.dk
Eriksen Vinhandel
Sydbank Fonden

13.maj 2026
🔵Nyt “Jubilæumslogo” & tøj til Opvisningskampen imod Old Boys Landsholdet🔵
Vi har her til eftermiddag sendt en større bestilling afsted til Falck Sport & Profil, så Undløse Boldklub All Stars kan blive godt klædt på ifm. september-måneds Opvisningskamp imod Old Boys Landsholdet.
Og samtidig kan vi så offentliggøre vores nye “Jubilæumslogo”, der vil pryde trøjens ryg, og som I nok også støder på flere steder de kommende måneder.
Derudover vil I selvfølgelig kunne se Søgaard Entreprise, Stavnskær Elektrik A/S & Holbæk Green Corner på trøjen.
Vi arbejder også på at få lavet en merchandise-serie, så I allesammen kan blive klædt godt på til efterårets festligheder ⚽️⚽️💙💙

14.april 2926
🔵Spændende trup klar til Old Boys Landsholdet’s åbningskamp🔵
Der er stadig fem måneder til det danske Old Boys-landshold gæster Undløse Stadion, men allerede om et par uger indleder de deres rundtur i det danske land, og Dalby Idrætsforening af 1901 har fået årets åbningskamp i anledningen af deres 125 års jubilæum.
Og det er en virkelig spændende bruttotrup som Old Boys-landsholdet i dag har offentliggjort på deres egen Facebook-side, og det kan måske give os lidt ide om hvem der skal op imod Undløse Boldklub All Stars til september.
Bruttotruppen er på i alt 20 spillere, og der er faktisk et par stykker der tidligere har besøgt Undløse Stadion.
Søren Larsen har tidligere været på besøg som angrebstræner, Mads Junker med Presselandsholdet ifm åbningen af vores Kunstgræsbane-anlæg, hvor han scorede hattrick for gæsterne, mens den tidligere Holbæk B&I-spiller Nicolai Stockholm tidligere har været på besøg som ungdomstræner.
Holbæk B&I er også repræsenteret ved Michael Lumb & Christian Poulsen, og ellers er det William Kvist Thomas Kahlenberg & Per Krøldrup der tegner sig for flest af de i alt 358 landskampe de 20 spillere er noteret for.
I får hele truppen herunder ⬇️
Peter Skov Jensen
Morten Cramer
Martin Albrechtsen
Andreas Bjelland
Per Krøldrup
Michael Lumb
Lasse O. Nielsen
Jan Kristiansen
Nicolai Stokholm
Henrik Hansen
William Kvist
Christian Poulsen
Thomas Kahlenberg
Uffe Bech
Bajram Fetai
Martin Retov
Martin Vingaard
Jeppe Curth
Mads Junker
Søren Larsen
Vi ønsker Dalby Idrætsforening stort tillykke med jubilæet, og vi håber at I får en fantastisk aften d. 8.maj.
📸 www.fodboldbilleder.dk

18.marts 2026
🔵Spar, Borrevejle støtter Undløse Boldklub🔵
Vi er rigtig glade for at kunne fortælle at Flemming Press & Spar Borrevejle bliver en del af sponsorgruppen til vores Jubilæumskamp imod Old Boys Landsholdet til september, ligesom I også vil kunne høre mere om Spar Borrevejle ifm to kampsponsorater hen over foråret.
Spar Borrevejle er “dit indkøbssted på vejen”, til og frem arbejde i København/Roskilde, hvor Købmand Flemming Press både kan stå for kaffen, morgenmaden & frokosten om morgenen/formiddagen, og de kolde drikkevarer eller en lille snack på vej hjem efter en lang arbejdsdag.
I finder Spar Borrevejle umiddelbart efter Gevninge-afkørslen på motorvejen, og kan være tilbage på farten i løbet af fem minutter.
🔴🟢Støt vores sponsorer – De støtter os🟢🔴

3.marts 2026
OLD BOYS-LANDSHOLDETS PROGRAM FOR 2026 ER NU FASTLAGT.
Old Boys Landsholdet er fodboldglæde, fællesskab og store minder samlet på ét hold. Truppen består af tidligere landsholdsspillere og markante profiler fra Superligaen – navne, som har begejstret hele Danmark gennem årene, og som stadig kan trylle med bolden.
Nu tager de Danmark rundt for at give noget tilbage til dansk fodbold. Når Old Boys Landsholdet gæster byens stadion, er det ikke kun for at underholde publikum med tekniske detaljer, flotte mål og gode grin – det er også for at støtte de lokale klubber. Kampene spilles i mindre klubber over hele landet, hvor billetindtægter og sponsorbidrag går direkte til klubkassen og styrker det vigtige arbejde med børn, unge og frivillige.
Det bliver en festlig dag for hele byen – med autografer, fællesbilleder og mulighed for at komme helt tæt på nogle af de spillere, mange kun har set i Parken eller på tv. På banen er der stadig klasse, overblik og konkurrenceinstinkt, men vigtigst af alt er fællesskabet og kærligheden til spillet.
Old Boys Landsholdet spiller ikke kun for sejren – de spiller for sammenholdet, for minderne og for at holde liv i den lokale fodboldkultur.
Hele 25 klubber havde ansøgt om en kamp i 2026, og dette års program, der er fastlagt af Old Boys Landsholdets spilleråd: William Kvist, Christian Poulsen, Søren Colding, Michael Gravgaard, Andreas Bjelland og træner Michael Schäfer ser således ud:
• Dalby Idrætsforening af 1901 af 1901– fredag d. 8. maj kl. 18.30 på Dalby Stadion
• Krigsveteranlandsholdet– fredag d. 22. maj kl. 18.30 i Søholt IP, Silkeborg (Silkeborg KFUM)
• Langeskov IF – fredag d. 12. juni kl. 18.30 på Langeskov Stadion
• Rosenhøj Boldklub – fredag d. 14. august kl.18.30 på ???
• Hadsund Boldklub– torsdag d. 20. august kl. 18.30 på Hadsund Stadion
• Undløse Boldklub – fredag d. 4. september 2026 kl. 18.30 på Undløse Stadion
Velkommen til seks dage med stjernestøv på græsset og ægte fodboldglæde! ⚽
NB: Husk – at du eller din klub allerede nu kan søge om en kamp med Old Boys Landsholdet i de kommende år. Du kan sende din ansøgning til sira.dk@outlook.com eller nick@dbu.dk

19.februar 2026
🔵Stavnskær Elektrik på tøjet til Jubilæumsfesten🔵
Vi er rigtig glade for at kunne fortælle at Stavnskær Elektrik A/S v/Søren Stavnskær har købt pladsen ved siden af Søgaard Entreprise ApS på den trøje som Undløse BK All Stars skal bære i opgøret imod Old Boys Landsholdet.
Stavnskær Elektrik har støttet os et utal af gange tidligere, og vi er rigtig glade for at de også er med til dette Jubilæums-arrangement. Besøg Stavnskær Elektrik på https://stavnskaer.dk/
Støt vores sponsorer, de støtter os

9.februar 2026
🔵Sydbank Fonden støtter vores Jubilæumsfest🔵
Vi er rigtig glade for at kunne fortælle at Sydbank Fonden har valgt at støtte vores Jubilæumsfest med besøg af Old Boys Landsholdet med et rigtig flot beløb.
Det sker bl.a efter en meget positiv indstilling fra Christian Engely Arnesen, der er filialchef i Sydbank på Ahlgade i Holbæk.
I Sydbank Holbæk får du rådgivning tilpasset dine behov, og på www.sydbank.dk kan du læse meget mere om banken, og hvad de kan hjælpe dig med.
Du kan selvfølgelig også få personlig rådgivning i din lokale Sydbank i Holbæk – kontakt filialen på tlf.nr 74374855 og book et møde. Find alle yderligere informationer om Sydbank Holbæk her: https://www.sydbank.dk/privat/kontakt/afdelinger/afdeling…
Så står du foran at skulle skifte bank, så håber vi at du vil have Sydbank Holbæk i tankerne. Undløse Boldklub har selv benytte Sydbank i lang årrække, og vi har kun gide ting at sige om både service & muligheder.
Støt vores sponsorer – De støtter os 💳💸💶💵

7.februar 2026
🔵Stærk dommertrio til Undløse Boldklub’s Jubilæumsfest🔵
Når Undløse BK All Stars til september skal op imod Old Boys Landsholdet, så bliver det med tre “venner af klubben” til at lede slagets gang.
Rune Moll, Joel Beckmann & Steen Jensen har flere gange passet fløjtet til vores opvisningskampe ifm Undløse Cuppen, og de kender dermed også præmisserne omkring disse kampe, hvor underholdningen & hyggen selvfølgelig er i højsædet.
Det var derfor også helt naturligt for os at spørge de tre herrer om de ikke kunne tænke sig at være en del af festlighederne, hvilket de meget glædeligt takkede ja tak til alle tre 👤

31.januar 2026
🔵Asbjørn Biler ApS støtter Undløse Boldklub, igen🔵
Vi er rigtig glade for at kunne fortælle at Asbjørn Biler ApS’ velkendte logo bliver en del af plakaten når vi til september får besøg af Old Boys Landsholdet.
Asbjørn Biler v/Jacob Søgaard Asbjørn indledte deres støtte til klubben, da det helt nyoprettede firma var hovedsponsor for All Stars kampen ifm Undløse Cuppen 2017, og siden da har de også sponsoreret kamp- & træningstøj til vores daværende U10-drenge, trænertøj til både Tommy Søgaard Gotfredsen samt nu Jakob Kildegaard Møller Smidt & Kevin Bernhard Pedersen, og både på Kampbanen & Kunstgræsbanen bliver vores gæster budt velkommen af den godt kørende vinkende bjørn – Asbjørn Biler har været med hele vejen 💙
Asbjørn Biler deler adresse med Carpeople Holbæk, og hos Jacob Asbjørn får du god service og et godt stykke arbejde, og en bil du har råd til at betale.
Lige siden åbningen i 2017, har det vigtigste for firmaet været at skabe tryghed & tillid ved bilkøb, reparation & service.
Med to firmaer i samme hus – bilsalg i Asbjørn Biler & autoværksted i CarPeople Holbæk – så er firmaet din samlede alt-i-én løsning, når det kommer til biler, og de kan meget mere end bare reparere din bil eller sælge dig en ny.
Din bil er din vej frem i hverdagen og det skal være sjovt at købe og eje en bil. Biler giver fart over feltet, og de skal ikke bare virke, så de kan tage dig fra A til B, men også gøre det med den rigtige stil og komfort. Derfor lytter Asbjørn Biler altid til dig, til dine ønsker og til dine behov, når det kommer til en ny bil og reparation af den nuværende.
Jacob Asbjørn yder en service og en tryghed, hvor hans kunder ved, at de ikke betaler for mere end de får, og hans største prioritet er at have glade kunder, som vender tilbage, fordi de er tilfredse med firmaets service.
Asbjørn Biler er kendt for at være reelle samt klare i sproget, og sidste år solgte de langr over 600 biler til deres privat- & erhvervskunder, og alle bilerne blev solgt med 12 måneders forsikring efter et stort service, som dækker alle gældende forskrifter for det pågældende bilmærke. Det gælder alle elektriske dele, sikkerhed og komfort. Det vil sige, at alle firmaets brugte biler bliver istandsat og synet til punkt og prikke, inden de bliver sat til salg. På den måde sikrer de, at det altid er den bedste kvalitet, der forlader synshallen – og så får du altid en fejlfri brugtbilsattest med på din nye brugte bil.
Du er velkommen til at ringe til Asbjørn Biler på tlf.nr 59451812, hvis du har spørgsmål eller vil tage en uforpligtende snak om hvad de kan gøre for at hjælpe dig godt videre.
Besøg Asbjørn Biler på Facebook på linket først i artiklen, eller online på http://www.xn--asbjrnbiler-jgb.dk/
Vi sender en stor tak til Asbjørn Biler for det flotte sponsorat, og håber I vil have firmaet i tankerne næste gang I skal handle bil 🚘🚘
Støt vores sponsorer – De støtter os 🚘

28.januar 2026
🍷🍾Eriksen Vinhandel støtter Undløse Boldklub🍾🍷
Vi har rigtig glade for at kunne fortælle at ERIKSEN VINHANDEL bliver en del af setuppet omkring vores Opvisningskamp imod Old Boys Landsholdet, og det er faktisk et sponsorat der kommer alle vores fantastiske følgere til gode, da der ifm opgøret til september vil blive udloddet diverse vingaver til nogle af de forhåbentlig mange fremmødte.
Eriksen Vinhandel er en specialbutik med vin, rom, whisky & delikatesser i hjertet af Holbæk, og med et af Danmarks største udvalg af kvalitetsdrikke & eksklusive smagsoplevelser byder de på alt fra klassiske vine til sjældne rom & whisky.
Uanset om du søger den perfekte vingave, en smagning eller inspiration til firmagaver, står de klar til at hjælpe. Så kig forbi butikken i Nygade 4 eller https://evh.dk/, og oplev en verden af smag!
Udover det store udvalg på hylderne, så byder Eriksen Vinhandel også på portvin- & whiskysmagning, de næste to faktisk allerede i morgen, og om en lille måneds tid. Begge arrangementer er dog for længst udsolgt, men hold øje med deres Facebook-side for fremtidige arrangementer.
Støt vores sponsorer – De støtter os 🍷🍷

26.januar 2026
🟢Green Corner Holbæk ny sponsor i Undløse Boldklub🟢
Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at Sandwich-, Bagel- & Salatbar, GREEN CORNER HOLBÆK, har indgået en sponsoraftale med Undløse BK, der dels betyder at de får deres logo på Oliver Toft Geppel’s trøje allerede her i foråret, men også at de bliver synlige ifm september-måneds Opvisningskamp imod Old Boys Landsholdet, hvor det grøn/hvide logo vil være at finde på ryggen af hjemmeholdets trøje.
Det vil ligeledes være Green Corner der står for de sandwich der vil blive stillet til rådighed for vores prominente gæster til september.
Green Corners vigtigste fokus er at bruge de bedste råvarer for at sikre en smagsoplevelse, der er både frisk og tilfredsstillende, og det er uanset om du er til en let og sprød salat, en fyldig bagel, de varme kartofler eller en saftig sandwich, så har de helt sikkert noget, der vil friste dine smagsløg.
Green Corners menu er skabt for at tilbyde variation og kvalitet, så der altid er noget nyt at opdage, når du besøger Rosen 5 i Holbæk.
Vi har adskillige gange benyttet os af Green Corners muligheder ifm vores bestyrelsesmøder eller lignende, og deres store variation & muligheder vil helt sikkert også falde i jeres smag.
Besøg @Holbæk Green Corner på Facebook eller https://green-corner.dk/ og se deres store & lækre udvalg. Og så fortæl meget gerne Dogan Kekec & hans søde personale at I kommer fra Undløse Boldklub, næste gang I kigger forbi.
Støt vores sponsorer – De støtter os 🥪🥗🌯

24.januar 2026
🔵Søgaard Entreprise på tøjet til september-måneds Opvisningskamp🔵
Når Undløse Boldklub All Stars-hold til september skal op imod Old Boys Landsholdet, så bliver det med Tom & Paw Søgaard ’s SØGAARD ENTREPRISE på tøjet, da vores nok mest trofaste støtte hurtigt meldte sig på banen, da vi i fredags gav vores følgere muligheden for at blive en del af vores store Jubilæums-arrangement ⚽️
Søgaard Entreprise leverer Tømrer- & snedkerarbejde
i højeste kvalitet, og er uddannet tilbage i 1985, og har dermed mange års erfaring med faget. De klarer alle snedker- og tømreropgaver, lige fra køkkener til carporte & tag. Derfor skal du være velkommen til at kontakte dem, hvis du ønsker at vide mere om deres services, eller hvis du skal bruge et uforpligtende tilbud.
Hos Søgaard Entreprise ApS lægger de vægt på, at deres kunder er tilfredse, hvilket de sikrer igennem en god service, kvalitet i arbejdet og en professionel rådgivning, der altid har den optimale løsning som mål.
Besøg Søgaard Entreprise på https://soegaardentreprise.dk/, hvor du også finder kontaktoplysninger mv.
Der er stadig pas på ærmerne & ryggen, så hvis I kunne tænke jer at støtte vores Jubilæumskamp, så skriv til Anders Taverna Nielsen eller Jimmi Elsted Vaarskov.
Støt vores sponsorer – De støtter os 🔥🔥🛠⚒️

23.januar 2026
🔵🐷Pattegrise.dk støtter Undløse BKs jubilæum🐷🔵
Vi er rigtig glade for at kunne fortælle at Pattegrise.dk igen i år har sagt ja til at stå for deres fantastiske grillmenu ifm. Undløse Cuppen, og det bliver ligeledes to af deres dygtige grillmestre der skal bespise gæsterne til vores gallamiddag ifm september-måneds Opvisningskamp imod Old Boys Landsholdet ⚽️
Pattegrise.dk har i den forbindelse givet os et rigtig flot sponsorat, og de bliver dermed den første af vores egne sponsorer på plakaten, hvor STARK & hummel allerede er at finde som gæsternes partnere.
I kan læse meget mere om Pattegrise’s mange muligheder på www.pattegrise.dk, og vi håber at I vil tænke på Tune-virksomheden til jeres næste arrangement.
Støt vores sponsorer – De støtter os 🐷🐷⚽️⚽️

23.december 2025
🔵Hvem drømmer I om at se i september måneds opvisningskamp på Undløse Stadion🔵
Vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser ovenpå vores nyhed i går, om at Old Boys Landsholdet i 2026 kommer på besøg på Undløse Stadion, og vi kan godt afsløre at forberedelser allerede så småt er igang, da vi har kendt til nyheden et par uger allerede.
Men hvad skal der ske på dag? – både før, under & efter kampen? Og ikke mindst, hvem skal repræsentere hjemmeholdet i denne helt eksklusive jubilæumskamp?
Hvem håber I trækker i den blå trøje for Undløse Boldklub? Kom gerne med jeres bud i kommentarfeltet, også hvis I har en god ide til noget vi skal forsøge at sætte i søen omkring kampen.
I kan på de følgende to links blive meget klogere på det danske Old Boys-landshold, herunder kan I bl.a se holdeta store bruttotrup (anno 2024),
https://www.dbu.dk/…/herrelandshold/oldboys-landsholdet/ og her https://www.dbu.dk/…/oldboys-landsholdet/kampreferater/ finder I kampreferater fra holdets kampe helt tilbage fra 2016 & til den seneste i september tidligere i år, hvor Frem Hellebæks 100 år jubilæum blev fejret med en 9-2 sejr til de rødklædte der stillede med følgende hold:
Jan Hoffmann – Jores Okore, Andreas Bjelland (Anf.), Jan Frederiksen – Martin Vingaard (36.: Rene O. Hansen (67.: Michael Schäfer), Martin Retov, Daniel Christensen, Michael Lumb – Lasse Rise (16.: Uffe Bech) – Jeppe Curth (36.: Lasse Rise og igen Jeppe Curth i 45.) og Mikkel Beckmann

21.december 2025
🔵Danmarks Old Boys Landshold kommer til Undløse🔵
Vi kan næsten ikke få armene ned ovenpå den tidlige julegave der lå under juletræet til os i Undløse Boldklub – vi er nemlig at finde på den liste, som Old Boys Landsholdet’s spillerrådet bestående af Martin Jørgensen, Christian Poulsen, William Kvist, Andreas Bjelland, Søren Colding & Michael Gravgaard, tidligere på ugen kom frem til, da de skulle ligge programmet for 2026.
Undløse BK har som bekendt 125 års jubilæum til næste år, og det har været Formand Jimmi Elsted Vaarskovs helt store drøm at kunne fejre det med besøg af et stærkt hold bestående en af masse tidligere EM- & VM-slutrunde deltagere på Old Boys Landsholdet, og faktisk ligger den første kommunikation omkring denne kamp mere end tre år tilbage.
Vi havde i første omgang ønsket kampen ifm uge 26s Undløse Cup, men det kunne desværre ikke lade sig gøre, men heldigvis giver det os bare mulighed for endnu en kæmpe fest, og vi vil i stedet bede jer sætte et stort kryds i kalenderen fredag d. 4.september, hvor vi kan byde nogle af dem man ellers kun har set på tv, velkommen på Undløse Stadion.
Der vil selvfølgelig komme meget mere info omkring arrangementet løbende bl.a via den begivenhed der vil blive oprettet en af de kommende dage.
Det bliver det stort det her venner, og vi glæder os til at fejre klubbens 125 års jubilæum sammen med jer.
14.november 2025
🔵Old Boys-landsholdets repræsentant på besøg i Undløse Boldklub🔵
I går eftermiddags havde vi besøg af Simon Rasmussen, der har været med til hele elleve store VM- & EM-slutrunder, som Holdleder for det danske fodboldlandshold, og han var ansat hele 45 år i DBU, og i dag står han for Old Boys Landsholdet, der hvert år spiller 6-8 opvisningskampe rundt omkring i det danske land.
Vi er en af de klubber der har sendt en ansøgning til næste år, hvor Undløse BK som bekendt har 125 års jubilæum, og vores helt store håb er at få besøg af “de gamle drenge” ifm Undløse Cuppen.
Simon Rasmussen var på besøg for at besigtige vores faciliteter, og ikke mindst at snakke en dag med Old Boys-landsholdet igennem, og de tre repræsentanter fra bestyrelsen, der deltog i gårdagens møde, er slet ikke i tvivl om at selvfølgelig er en opgave vi kan løse, men at det også vil kræve lidt ekstra af vores mange frivillige.
Vi får svar på vores ansøgning omkring jul, og der er ingen tvivl om at vi håber på en tidlig julegave fra Simon Rasmussen & co.
Old Boys Landsholdet
25 klubber har søgt om en kamp med Old Boys Landsholdet i 2026 og I går besøgte vi to af disse klubber.
Første besøg var i Ørslev v. Vordingborg, hvor to af medlemmer af Ørslev Fodbold (øverste foto) stolt viste klubbens faciliteter frem inden en kop kaffe med fine muffins blev nydt, mens vi gennemgik aftalen/manualen for en kamp med Old Boys Landsholdet.
Herefter gik turen op igennem Midtsjælland til Undløse mellem Holbæk og Sorø. Undløse Boldklub fylder 125 år og holder hvert år en stor ungdomsturnering Undløse Cup. Denne afvikles i uge 26. Medlemmerne har bl.a. selv bygget en tribune på det lille idylliske stadion.
Tak til begge klubber for gæstfriheden, en god snak om både jeres klub og om en måske kommende kamp med Old Boys Landsholdet i 2026.
I morgen lørdag gæster vi Boldklubben Hekla på Islands Brygge. Klubben har 100 års jubilæum til næste år.
Seneste nyt fra Undløse BK
- Ny spiller i Undløse BK efteråret 2026 6. juli 2026
- Herre Senior 1 åbnede med flot sejr i envejsforestilling 5. april 2026
- Info vedr årets Undløse Cup-Beerfest 20. marts 2026
- Ny spiller i Undløse BK, foråret 2026 3. januar 2026
- Kort præsentation af Undløse BKs kommende modstandere 27. juni 2025
