Undløse BK kan nu kalde sig DBU Børneklub
🔵DBU BØRNEKLUB🔵
Vi er meget meget stolte over at kunne fortælle at Undløse Boldklub nu kan kalde sig DBU Børneklub – og endda som den første klub i Holbæk Kommune ⚽️
Med vores nye titel som DBU Børneklub viser vi, at vi virkelig vil børnefodbolden i Undløse BK. Nu og i fremtiden vil vi arbejde endnu mere målrettet med vores børnefodboldtilbud for på den måde at sikre, at vi har et rigtig godt børnemiljø til klubbens fodboldbørn. Det betyder også, at vi vil prioritere børnefodbolden i klubben både økonomisk og organisatorisk.
At være blevet DBU Børneklub er først og fremmest en måde, hvorpå vi som klub peger arbejdet med vores børnefodbold i en særlig retning. Forskellige fokusområder skal være med til, at vi sikrer, at børnene i klubben er sunde og glade fodboldbørn.
DBU Børneklub er et tiltag, som er kommet sammen med DBU’s nye børnefodboldstrategi, som blev vedtaget i 2021. Målet er at gøre dansk børnefodbold til verdens bedste fodbold for børn. Det mål vil vi i Undløse BK gerne bidrage til, og derfor har vi nu underskrevet en aftale om at blive DBU Børneklub og arbejde målrettet med vores børnefodboldtilbud.
Vi er i øjeblikket lidt ramt på vores medlemstal pga de lave børnetal i Undløse, men der er nogle større årgange på vej, og med dette skridt så viser vi i hvert fald, at vi er klar til at tage imod børnene i Undløse BK.
Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til kontakte Ungdomsformand Niklas Stegman Pedersen og/eller Børneudviklingstræner Jimmi Hergott Zachariassen.
I kan også læse meget mere hos DBU Sjælland ’s hjemmeside her: https://www.dbu.dk/nyheder/2022/januar/vil-i-vaere-dbu-boerneklub/


Skriv en kommentar