Home » UB1901 » Tre på stribe for Jonas Olsen & 2.holdet i Lasse Jensen-show

Tre på stribe for Jonas Olsen & 2.holdet i Lasse Jensen-show

Undløse BK’s 2. hold var i dag på besøg i Røsnæs, hvor Raklev GI var værter i Serie 4.

Begge hold ligger pt. under den stiblede linje, og derfor var der ekstremt vigtige point på spil for de to hold.

Jonas Olsen og Mikkel Sode havde umiddelbart før kampen fået lidt afbud i sidste øjeblik, men havde tilgengæld Lasse Jensen med på toppen, og det viste sig helt afgørende.

Anført af Daniel Rohde virkede drengene meget oplagte på trods af nogle trætte ben efter en hård første uge. De til lejligheden rødklædte gæster skulle blot fire minutter på at komme foran, da Magnus Holt Jensen lagde en bold i dybden, som Lasse Jensen opfangede og alene med målmanden kunne han køligt gøre det til 0-1.

Herefter bølgede kampen meget frem og tilbage i en periode på 20 minutters tid, men omkring den halve time meldte hjemmeholdet sig ind i kampen, og det gav også en udligning, da Frederik Otto Jensen helt uforskyldt måtte notere sig for et selvmål.

Derefter vågnede gæsterne lidt op igen, og storspillende Frederik Otto Jensen, lagde en lækker sukkerbold på et hjørnespark, som Lasse Jensen endnu en gang køligt sendte forbi keeperen.

1.halvleg var generelt et Lasse Jensen-show v/Røsnæshallen, Lasse Jensen skulle efter sin scoring til 1-2 kun bruge fem minutter for at gøre det til 1-3. Denne gang stod Mads Søgaard Jakobsen for assisten, da han flot imellem to mand fandt Lasse Jensen i midten, og han kunne flot fuldende sit hatrick allerede før pausen. Lasse Jensen kunne også have gjort det til 1-4 før pausen, men han sendte sin afslutning forbi målet, og 1-3 forblev stillingen til pausen.

I pausen var det tydeligt at den seneste uges hårde program havde sat sit præg, og flere kæmpede med ømme ben.

Og hjemmeholdet skulle da også kun bruge 15 minutter på at udligne gæsternes føring, bl.a efter en udligning der burde have været annulleret for et frispark på Jonas Svanebjerg, men målet fik lov til at stå.

Herefter lignede det en kamp der kunne gå begge veje, og da gæsterne måtte udskifte dagens mand i skysovs, Lasse Jensen, måtte lade sig udskifte lignede det ikke at gæsterne ville kunne få mere end et enkelt point, specielt da det var en småskadet Tano Jannsen, der kom på banen. Men han skulle dog ikke bruge lang tid for at afgøre kampen til gæsternes fordel.

Frederik Otto Jensen lagde et noget nært perfekt pres, og fik eroderet bolden, og han fik sendt bolden videre til Tano Jannsen, som med en flot ydersiden firstimede bolden op i det modsatte hjørne, kort før at uret rundede de 90 minutter.

De sidste minutter knoklede drengene for at holde deres føring, og glædesrusen var ikke til at tage fejl af, da dommeren fløjtede af.

Alt i alt var det måske ikke en prangende kamp, men tilgengæld kæmpede drengene røven ud af bukserne og endte altså med deres tredje sejr på stribe til stor glæde for drengene og holdets trænerduo.

Hattrick hero Lasse Jensen blev med otte stemmer kåret til kampens bedste spiller.

Skriv en kommentar