Tommy Gotfredsen & Kevin Morf Pedersen sætter ord på vores nye aftale
🔵 “Kevin Morf Pedersen glæder sig til endnu en sæson i Undløse BK” 🔵
I går kunne vi meget glædeligt fortælle at Kevin Bernhard Pedersen & Tommy Søgaard Gotfredsen forsætter i spidsen for Undløse BKs 1.hold til minimum sommeren 2024, og I kan herunder læse førstnævntes tanker om vores nye aftale.
“(..) Det har hele tiden ligget i kortene at jeg skulle forsætte som træner i Undløse BK – det har været mit klare ønske, da jeg syens vi har gang i noget rigtig spændende i øjeblikket.
Jeg synes vores trup er fantastisk og jeg ser masser muligheder for at bygge på de kommende år, da vi har en rigtig god blanding af nye unge spiller samt en håndfuld rutinerede spillere i deres bedste fodboldalder.
Og så glæder det mig rigtig meget Tommy Gotfredsen også forsætter mimimum en sæson yderligere, da jeg føler at vi supplerer hinanden godt, og at vi udgøre et meget stærkere team, ved at få både mine & hans kompetencer ind samtidig – og det er selvfølgelig fantastisk, at klubben også ønsker vi forsætter sammen.
Det har også været en vigtig faktor med de nye ting der kommer den kommende tid med VEO Cam, Kunstgræsbanen, sammen med de allerede fantastiske omgivelser, hvilket bare giver mig bare endnu mere lyst til mere”
🔵 “Tommy Gotfredsen glæder sig til endnu en sæson i Undløse BK” 🔵
I går kunne vi meget glædeligt fortælle at Tommy Søgaard Gotfredsen & Kevin Bernhard Pedersen forsætter i spidsen for Undløse BKs 1.hold til minimum sommeren 2024, og I kan herunder læse førstnævntes tanker om vores nye aftale.
“(..) Igennem mine mange år som træner for Undløse Boldklub, 8 år for at være helt præcis, så har jeg skullet forlænge min aftale nogle gange efterhånden – Det har altid været en nem beslutning, og det har det også været denne gang. Men kriterierne for at forlænge har ændret sig i takt med tiden.
Jeg har altid været meget resultatorienteret, men måden man kommer til resultatet har ændret sig meget for mig. I bund og grund betyder det ikke det store længere om det hedder Serie 1, 2 eller 3. Det vigtigste for mig er at arbejde med en gruppe af mennesker som ønsker at spille fodbold, en bestyrelse som ønsker udvikling og et team omkring holdet som er gode sammen.
Hvis disse ting passer sammen, hvilket jeg synes de gør, så skal vi nok nå gode resultater sammen.
Jeg er super glad og stolt over at være en del af klubben og dens udviklingz hvor hele setup’et omkring klubben og fodbolden optimeres hele tiden. Det gør det sjovt for mig at være en del af, og det er vigtigt at vi har det sjovt både på & udenfor banen.
Mit samarbejde med “Morf” vægter jeg utrolig højt, han er, sammen med spillerne, den største og vigtigste grund til jeg fortsætter til sommeren 2024.
Jeg sætter altid høje krav til vores spillere, men vil sætte endnu højere krav til mig selv, Morf og resten af trænerteamet. Vi skal som team fremstå godt og eksemplarisk over for spillere, modstandere, dommere og tilskuere.
Jeg glæder mig meget til fortsat at skulle være en del af vores fantastiske klub, som har givet mig så meget. Tak for tilliden og tak for støtten til vores fans, spillere, sponsorer og bestyrelse.
Sponsoret af Asbjørn Biler ApS & Carpeople Holbæk v/Jacob Asbjørn Søgaard


Skriv en kommentar