Home » UB1901 » Stor tak for året der gik fra Ungdomsformanden

Stor tak for året der gik fra Ungdomsformanden

Undløse Boldklub holdt idag afslutning for Ungdomsafdelingen i hallen.

Vi mødtes kl 9, hvor vi fik mixet otte hold på tværs af aldre og køn, hvorefter der blev spillet en tunering på 28 kampe, hvor alle bidragede med godt spil og fight.

Efter tuneringen fik alle børn en lille figur med hjem til hylden på værelserne, efter en gammel tradition i klubben.

Vi fik også sagt tak for hjælpen med at dømme flere børnestævner til Emil J., Kenan Mikkelsen, Mads Jakobsen og Anders Hansen som alle fik en lille ting af klubben som tak for hjælpen.

Herefter var klubben vært ved en gang pasta med kødsovs, som Trine Press, Netto Jernbanegade i Holbæk har været så venlig at sponsorer.

Sådan et arrangement kan ikke lade sig gøre uden nogle frivillige hjælpere, og bestyrelsen vil gerne takke Benny Jensen for hjælpen med stævnet, og vi vil også gerne takke Rikke Johansen, Sussie Tolvdag, Kathrine Runge og Mark Jarkobsen for at lave maden.

Alt i alt en super hyggelig dag hvor børnene var i centrum.

Brian Johansen
Ungdomsformand UB1901

Skriv en kommentar