Home » UB1901 » Stærk Fårevejle BK-duo klar til Undløse Cuppens Opvisningskamp

Stærk Fårevejle BK-duo klar til Undløse Cuppens Opvisningskamp

🔵🔴 Stærk Fårevejle BK-duo til Undløse Cuppens Opvisningskamp 🔴🔵

Så er vi klar med endnu et navn til Claus Vive Payton Dyrting & Jakob Kildegaard Smith’s Holbæk Kommune All Stars-hold, og igen har vi skubbet lidt til kommune-grænsen, da vi har lavet en lille afstikker til Odsherred, hvor Fårevejle Boldklub ’s Simon Müller Nielsen og Nichlas Stein Zarp har sagt ja til at deltage, bl.a via vores gode kendskab til Christian Mainz Møller, der er cheftræner for Serie 1-mandskabet.

Simon Müller Nielsen har tidligere spillet Danmarksserie i Holbæk B&I & Slagelse BI, men stammer oprindeligt fra Raklev GI. Han har også tidligere været I Fårevejle BK, og kom i vinterpausen tilbage til klubben, og har i forårets fem kampe lavet to mål & to assist for de rødklædte.

Simon Müller Nielsen har sine klare styrker i det offensive spil, hvor han er fremtrædende via hans gode teknik & store fodboldforståelse.

Han er specielt god én mod én, og har et utrolig godt spark med sit højre ben, men forstår samtidig at læse spillet, og er dygtig i positioneringsspillet med og uden bold, hvilket gør ham til en gave for ethvert fodboldhold. Han kan dække alle de centrale pladser, men bliver i Fårevejle BK brugt på venstrekanten i en fri rolle.

Nichlas Zarp Christiansen er trods sine blot 18 år allerede en rutineret Serie 1-spiller, hvor han er noteret for 40 kampe for Christian Mainz Møllers mandskab, hvilket bevidner om en ung spiller, der er inde i en flot udvikling.

Nichlas Stein Zarp Christiansen er en teknisk hurtig back, der hele tiden er en trussel frem i banen. Han sparker lige godt med begge ben, hvilket gør ham ekstra farlig, da modstanderen aldrig ved om han går ned eller ind i banen. Han har i denne sæsons 18 kampe bidraget med to mål & én enkelt assist for Fårevejle BK.

Vi glæder os rigtig meget til at se både Simon & Nichlas til sommer, og vi er nu næsten helt i mål med truppen til Opvisningskampen, hvor vi blot mangler at præsenterer to spillere.

Opvisningskampen er sponsoreret af Soegaard Cykler Holbæk – Sigt Mod Toppen v/Jacob Søgaard og vi håber at rigtig mange vil dele opslaget, så vi kan få fyldt Undløse Stadion godt op, ligesom vi havde for snart fire år siden, da Undløse BKs 1.hold ligeledes mødte et blandet hold, dengang fra Vest- & sydsjælland.

Øl-vognen er selvfølgelig åben før, under og efter kampen, der har kick off kl 19.01, og udover at pølsevognen selvfølgelig er åben på pladsen, så vil der også blive tændt op i grillen, hvor vi byder på bøfsandwich & den traditionelle stadion-platte.

Vi glæder os rigtig meget til også at få sat navne på resten af spillertruppen de kommende uger & måneder fremimod opgøret d. 28.juni 🔵⚽️

Læs meget mere om kampen her:

Spændende Opvisningskamp sparker Undløse Cuppen igang

Screenshot_20230419_165432_PicCollage

Skriv en kommentar