Referat: Bestyrelsesmøde 28.september 2016
Til stede: Camilla Nadja Thomas Michael Kim Anders Jimmi
Formanden:
Camilla & Nadja har tidligere deltaget i DBU Sjælland & Holbæk Kommunes Fællesskabmøde, og næste møde den 3.november er med Undløse BK som værter, og det ser vi selvfølgelig meget frem til.
Vi kæmper fortsat med at finde frivillige til diverse ting, og påtænker at lave et arbejdsudvalg. Mere herom følger senere.
Michael Hansen har sagt ja til at overtage Daniel Zøllers plads i Undløse Hallens Brugerråd.
Vi har grundet et presset program valgt at udskyde Træner/Leder-festen til det nye år.
Ungdom:
Vi afholder Ungdomsafslutning/fælles hygge lørdag d. 5.november. Detaljerne og tidspunkter følger senere.
Vi påtænker at afholde et større Ungdoms-indendørs stævne i weekenden 7./8.januar, men skal lige have bekræftet at vi kan bruge Hallen, inden vi påbegynder den sidste forberedelse.
Indendørs-sæsonen starter den 29.oktober, og træningstiderbe ser ud som følger:
Mandag:
Senior kl 20-22
Tirsdag:
U14 piger kl 16-18
Lørdag:
U8 drenge kl 9-10
U10 drenge kl 10-11
U13 drenge kl 11-12.30
U15drenge kl 12.30-14.00
Senior kl 14.00 –
Hallen er dog optaget af DGI Håndboldstævner den 19.november & den 25.februar. Vi følger selvfølgelig løbende op på evt ændringer i ovenstående, da der også muligvis ville komme aflysninger pga sodavandsdiskotek mv
Ungsomsformand Thomas Arnø vil desuden gerne takke for et forrygende U10-stævne på Undløse Stadion sidste lørdag, hvor både 1.holdstruppen, forældre, bestyrelsen mv var meget til at skabe en rigtig god dag.
Der er kommet en del forespørgsler vedr målmandstræning. Og det vil vi selvfølgelig meget gerne kunne tilbyde, men vi har pt ikke muligheden for at finde en der kan/vil, men vi arbejder videre med forskellige muligheder.
Vi afholder Infomøde vedr samarbejdet med FC Roskilde tirsdag den 1.november kl 18.00.
Vi påtænker desuden at afholde et møde i samarbejde med Idrætsforeningen, Skolen & Elefanthuset, hvor vores lokale SSP-konsulent vil komme ud og fortælle lidt om hans arbejde, og de unges muligheder & faldgrupper i byen.
Senior:
Vi er rigtig glade for at både Tommy Gotfredsen & Jimmi Zachariassen har valgt at forlænge med yderligere et halvt år, så der i hvert fald kan komme lidt ro på der. Vi kigger på fremtiden i starten af det nye år.
Vi afholder møde med 4.holdet vedr fremtiden i den kommende uge, og vil selvfølgelig melde ud, hvis der er konkret vi mener skal videreformidles.
Tommy Gotfredsen & 1.holdstruppen ønsker igen i det nye år at komme på træningslejr, hvilket vi selvfølgelig gerne vil bakke op om. Hvordan & hvorledes præcist bliver præciseret på et senere tidspunkt.
Vi afholder Senior-afslutning den 22.oktober- Tilmelding og info herom kan læses på Facebook og hjemmesiden www.ub191.dk
Diverse:
Der bliver sat et nyt (måske to) 11-mandsmål op på træningsbanen, da dem vi har nu, faktisk ikke kan godkendes til turneringsfodbold.
Vi arbejder ligeledes på en løsning, for at få udskiftet lyset i masterne på træningsbanen, men grundet Holbæk Kommunes økonomiske situation, er det formentlig noget vi skal klare selv, og de undersøgelser er påbegyndt.
Vi er blevet bedt om at komme med en prioriteringsrækkefølge på Kampbanen, hvis to hold spiller samtidig, og den ser ud som følger:
Herre-Senior 1, 2, 3 & 4, Old Boys, U15-drenge, U14-piger. Seniorholdene efter rangering, og Ungdomsholdene efter alder. Men vi vil selvfølgelig så vidt muligt, sørge for at vi ikke har flere kampe samtidig.
OK Benzin & Dagli’Brugsen vil i forbindelse med sæsonens sidste kamp på Undløse Stadion, 15.oktober kl ca 14.45 overrække Undløse BK en check på ca 20.000 kr, som en del af OKs projekt med at støtte lokalsporten.
Undløse Cup:
Vi har haft en fin omsætning på niveau med de tidligere år, men primært pga højere udgifter til bl.a leje af pølse- & slikvogn, køletrailer mv, har vi også haft væsentlig flere udskifter end tidligere, og overskuddet er derfor ikke som vi måske havde håbet, men stadig ganske pænt alt taget i betragtning. Det endelige regnskab vil blive offentliggjort i forbindelse med generalforsamlingen i november måned.
Næste bestyrelsesmøde bliver den 1.november 2016

Skriv en kommentar