Optakt: Undløse BK – TFC Odsherred
Optakt:
Undløse Boldklub – TFC Odsherred
• Runde: Serie 2 pulje 3 (11 / 20)
• Sted: Undløse Stadion
• Tid: Lørdag d. 2.april 2022 kl 12.00
• Dommer: Pete Kines
• Karantæne:
• Skader: Nikolai Holst Nielsen
• Tvivlsom: Frederik Fischer
• Afbud: Magnus Herforth
Undløse BKs 1.hold skal endelig ud og spille om point igen, når det suveræne tophold TFC Odsherred er gæster på Undløse Stadion på lørdag.
Tommy Gotfredsen & Kevin Morf Pedersen har benyttet vinterpausen på at forlænge deres aftale til sommeren 2023, og de to trænere går ind til foråret med en ambition om at hente flere point end i efteråret, og så må vi se hvor langt det rækker.
Undløse BK har i pausen sagt farvel til Jonathan Kirk, der er flyttet til København, og Lukas Larsen, der grundet problemer med ryggen har måttet sige stop, og heller ikke Jeppe Babalola Andersson & Nicki Jensen ventes at komme i aktion i foråret.
Tilgengæld er Jonas Svanebjerg, Marcus Primgaard-Hansen, Frederik Otto Jensen & Frederik Fischer blevet rykket permanent op i 1.holdstruppen, hvor der også er tilgang af Mathias Sandholdt Rude Jensen (Mørkøv IF) & Samim Rafiq (Holbæk B&I)
Sidst men ikke mindst er det meget glædeligt at Magnus Herforth har fået bedre tid til at træne, og har han gjort det glimrende i træningskampene efter et efterår med kampe på 2. & 3.holdet. “Norge” er dog ikke tilgængelig lørdag eftermiddag, hvor også Frederik Fischer er yderst tvivlsom grundet en kommende familieforøgelse.
Undløse BKs 1.hold har været igennem syv træningskampe forud for lørdagens kamp, hvilket har givet nederlag til FC Lejre (0-1) & Orient Fodbold (0-1), uafgjort med Tølløse BK (2-2) & Fårevejle BK (3-3), samt sejre over Fløng Hedehusene Fodbold (1-0), Svinninge IF (5-4) & Karise IK (4-0).
Tommy Gotfredsen & Kevin Morf Pedersen har måttet undvære Jonas Møllnitz & Nikolai Holst Nielsen det meste af opstarten pga skader, og Nikolai Holst Nielsen er også ude af lørdagens opgør, hvor der er mulighed for debut til Samim Rafiq & Mathias Jensen, og I kan se hele truppen herunder:
#1
#2
#4
#5
#7
#8
#9
#10
#11
#17
#19
#29
#34
#69
Lørdagens modstander som tidligere nævnt TFC Odsherred, der i efteråret vandt 9 ud af 10 kampe, og kun smed point i 0-0 delingen imod Lynge Broby IF. Og Tommy Gotfredsen & Kevin Morf Pedersens drenge kom da også i et alvorligt uvejr, da de tabte hele 6-1 ved VIG Idrætscenter i sæsonpremieren. Lasse Jensen reducerede midtvejs i 2.halvleg, da kampen forlængst var afgjort.
Jonas Olsen & 2.hold skal ligeledes i aktion på lørdag, når Jyderup BK kommer på besøg til et vaskeægte lokalopgør i Serie 4. Og også her er der noget at revanchere, efter at de hvidblusede vandt hele 9-2 i efteråret. I kan læse en kort optakt og se truppen til kampen på vores Facebook-side.
Vi håber at se jer på Tribunen eller sidelinjen til begge kampe, hvor Benny Jensen & Inga Christensen står klar ved grillen & i kiosken, og I kan selvfølgelig også følge begge kampe live på vores Facebook-side.
Skriv en kommentar