Home » UB1901 » Optakt: Undløse BK-Såby Fodbold

Optakt: Undløse BK-Såby Fodbold

Optakt:

Undløse Boldklub – Såby Fodbold
• Runde: Serie 2 pulje 3 (22 / 22)
• Sted: Undløse Stadion
• Tid: Lørdag d. 19.juni 2021
• Dommer: Pete Kines
• Karantæne:
• Skader: Nicki Jensen
• Tvivlsom: Flemming Gotfredsen
• Afbud:

Så er vi nået til sæsonen 2020/21’s sidste kamp, og ovenpå et meget meget mærkeligt corona-år, så står Undløse BKs 1.hold i en situation, hvor de med blot et enkelt point kan redde livet endegyldigt i Serie 2, men skulle Fløng Hedehusene Fodbold ikke formå at vinde på Svogerslev Idrætspark, så forbliver Undløse BK oppe uanset hvad.

Men skulle Fløng Hedehusene Fodbold slå Svogerslev BK, samtidig med at Undløse BK taber til Såby Fodbold, så skal der gang i et større regnestykke for at kunne placere holdet i den kommende sæson, og der vil i såfald gå mindst en uge før vi kender det endelige resultat. De beregninger kan I læse meget mere om på www.facebook.com/ub1901

Tommy Gotfredsen & Kim Schlickers mandskab kommer ind til lørdagens opgør med to af sæsonens bedste præstationer, der desværre blot har kastet 4 point af sig, men både imod VG Fodbold & Kalundborg GB leverede de blåklædte virkelig flot angrebsfodbold, og at det “blot” blev til ni mål i de to kampe er næsten uforklarligt.

Tommy kan stort set råde over hele truppen, og enestr reelle spørgsmålstegn er ved Flemming Gotfredsen, der fik et riv i hoften imod VG Fodbold, og han sad derfor 90 minutter på bænken imod Kalundborg GB. Han er som udgangspunkt også med i truppen imod Såby Fodbold, men bliver testet op til kampen, og truppen er derfor på 15 mand og ser ud som følger:

#1
Screenshot_20210422-180714_PicCollage
#2
Screenshot_20210414-155839_PicCollage
#4
Screenshot_20210414-154844_PicCollage
#5
Screenshot_20210414-154714_PicCollage
#8
Screenshot_20210414-154615_PicCollage
#9
Screenshot_20210414-154538_PicCollage
#10
Screenshot_20210414-154929_PicCollage
#17
Screenshot_20210414-154201_PicCollage
#19
Screenshot_20210414-154059_PicCollage
#22
Screenshot_20210414-154015_PicCollage
#29
Screenshot_20210422-181328_PicCollage
#34
Screenshot_20210414-153936_PicCollage
#47
Screenshot_20210414-153831_PicCollage
#55
Screenshot_20210414-155007_PicCollage
#69
Screenshot_20210414-153702_PicCollage

Screenshot_20210414-173857_PicCollage

Lørdagens modstander Såby Fodbold er rækkens suveræne tophold, og de kunne allerede for 14 dage siden lade champagnepropperne springe, da de i sikker stil sikrede sig oprykning til Serie 1 efter sommerferien.

Holdet har vundet samtlige forårets 10 kampe, og har blot smidt point to gange i sæsonens 21 kampe, så det siger sig selv at det er lidt af en mundfuld der kommer på besøg lørdag eftermiddag. Og de rødklædte vandt da også det omvendte opgør med hele 7-0 i sæsonens første kamp, så hjemmeholdet har udover det livsvigtige point, også i den grad revanche til gode.

Man kan håbe at Såby-mandskabet kommer med lidt oprykningstømmermænd, og så skal det også nævnes at Såby Fodbold de sidste 2 år blot har tabt 7 kampe, hvoraf de to er på Undløse Stadion – i august 2019 i Serie 2, og også i Sydbank Pokalen i 2020, hvor Tommy Gotfredsens mandskab vandt 3-0.

Vivi & Inga vil være klar i “containeren” med salg af iskolde fadøl & sodavand mens Daniel Zøller i dagens anledning passer grillen.

Vejret skulle blive helt fantastisk, så vi håber selvfølgelig at se jer på Tribunen, så drengene kan blive sendt på sommerferie med god ro i maven, og en ny sæson i Serie 2 forude.

Jonas Olsen, Mikkel Sode & 2.holdet går ligeledes på ferie, når de kl 13.00 skal op imod Hvidebæk IF

Skriv en kommentar