Optakt: Undløse BK – Roskilde Boldklub
Optakt:
Undløse BK – Roskilde Boldklub
• Runde: Serie 2 pulje 3 (4 / 22)
• Sted: Undløse Stadion
• Tid: Lørdag d. 5.september 2020 kl 12.00
• Dommer: Brian W Alhquist
• Karantæne:
• Skader:
• Tvivlsom:
• Afbud: Flemming Gotfredsen
Tre kampe 0 point!! Det er facit for Undløse BKs start på den nye sæson, og det var selvfølgelig slet ikke det vi havde håbet på.
Men ikke desto mindre så er det de barske realiteter efter to nederlag i overtiden mod Tuse IF samt senest Asnæs BK udover det pinlige åbningsnederlag til Såby Fodbold.
Så der skal ganske enkelt point på kontoen nu, og helst tre af slagsen, hvis ikke sæsonen allerede skal blive en lang kamp for overlevelse. Og næste muligvis er imod DS-reserverne fra Roskilde Boldklub.
Tommy Gotfredsen må undvære Flemming Gotfredsen lørdag eftermiddag, og også Jonas Christensen, der formentlig ikke får ret mange kampe i efteråret, da han har valgt at prioritere andre ting end fodbolden. Tilgengæld har Daniel Skovgaard igen fundet tid til netop at prioritere fodbolden, og han er ikke langt fra at kunne gøre sig gældende i Serie 2, bl.a viste han sig godt frem med et hattrick på 2.holdet i sidste weekend, og også i denne weekend får han igen spilletid i Serie 4, mens Nicki Jensen ee tilbage for 1.holdet.
(Kamp-trøjenumre i parentes):
Lasse Jensen (1)

Faton Gjyrevci (2)

Jonathan Kirk (5)

Daniel Stormly (6)

Nicki Jensen (7)

Benjamin Jensen (8)

Jonas Møllnitz (9)

Thomas Søgaard (10)

Heric Ema (11)

Magnus Herforth (12)

Tobias Holst Nielsen (19)

Nikolai Holst Nielsen (22)

Martin Aaberg Hansen (25)

Tore Babalola Andersson (34)

Lørdagens gæster er som tidligere nævnt Roskilde Boldklub á 1906, der er oprykkere fra Serie 3, hvor de hentede syv sejre, og blot tabte to af deres elleve kampen. Holdet er klubbens 3.hold, der kan hive spillere ned fra 2.holdet, der rykkede op i Danmarksserien, mens klubbens 1.hold rykkede ned i 2.division.
Roskilde Boldklub har fået en fantastisk start på den nye sæson i Serie 2, hvor de indledte med 3-3 imod VG Fodbold der udlignende i tre minutters tillægstid, men siden har de slået KFUM BK Roskilde 2-1 ude, og senest Kalundborg GB 6-2 hjemme, i en kamp hvor de var i overtal i ca 70 minutter pga en udvisning til gæsterne.
Jonas Olsen & 2.hold skal ligeledes i kamp lørdag eftermiddag, når de skal ud og følge op på sidste weekends sejr over Føllenslev Særslev IF, når Raklev GI er gæster kl 14.00, og I kan se Jonas Olsens trup herunder:
“OPDATERES SENERE”
Vi glæder os til at se jer på Tribunen og på sidelinjen, hvor vi selvfølgelig tænder op i grillen, og sælger kolde drikkevarer fra containernen.

Skriv en kommentar