Home » UB1901 » Optakt: U15, Serie 4 & Serie 6 på Undløse Stadion

Optakt: U15, Serie 4 & Serie 6 på Undløse Stadion

Undløse BKs 1.hold skal lørdag eftermiddag på jagt efter vigtige point, når de på udebane skal op imod Kalundborg GB kl 15.30, men det betyder ikke at der ikke er fodbold på Undløse Stadion på lørdag, hvor der er hele tre kampe på programmet.

Allerede kl 10 skal U15-hold ud i en vigtig kamp imod Tølløse BK, i en kamp der skal vindes, hvis Undløse BK fortsat skal have mulighed for at snuppe den 1.plads, som TFC Odsherred overtog i mandags, med en 10-0 sejr over netop Tølløse BK.

Det betyder at TFC Odsherred er 1 point foran Undløse BK med to runder tilbage, men TFC Odsherred er reelt fire point foran, da de på lørdag bliver tildelt tre gratis point, da Tuse IF har trukket deres hold tidligere på sæsonen.

Det betyder at Undløse BK med en sejr over Tølløse BK, fortsat vil have chancen for at generobrer 1.pladsen, når de den 25.oktober spiller puljefinale på udebane imod netop TFC Odsherred, der inden den kamp forhåbentlig blot vil være 1 point foran Undløse BK.

Sebastian Edelved & Matti Barlach er fortsat er ude med skader.

Tilgengæld er der genvalg til Emil Skovholm Pedersen & Alexander Jensen, der onsdag aften begge scorede to gange i U13-holdets 5-0 sejr over RB06 Roskilde. Og dermed ser Undløse BKs hold på lørdag ud som følger:

received_10208292095365090

Kl 12.00 skal 2.& 3.holdet i aktion mod henholdsvis Årby GI & Vemmelev SGI, og for 2.holdet er kampen ekstremt vigtig i bunden af Serie 4 pulje 9, hvor Jimmi Zachariassens mandskab er placeret på en øjeblikkelig 10.plads med blot 4 point, mens Mørkøv IF på 11.pladsen & Føllenslev Særslev IF på 9.pladsen er noteret for henholdsvis 3 & 7 point, men dog for en kamp færre end Undløse BK, da begge klubber har en skrivebordssag liggende hos DBU Sjælland, som endnu ikke er afgjort.

Lørdags modstander fra Årby GI ligger på en øjeblikkelig 3.plads blot tre point fra en af de to oprykningspladser, så der venter helt sikkert Undløse BK en rigtig svær opgave, men i den nuværende situation skal Jimmi Zachariassens hold ud og jagte alle de point de kan få, ellers står den højst sandsynligt på Serie 5-fodbold efter årsskiftet.

Situationen er sådan at to hold rykker direkte ned i Serie 5, mens 10.pladsen også kan give nedrykning, men det bliver et større regnskab, hvor de dårligste af alle 10’erne i Serie 4 ligeledes trækker sorteper – det regnskab kigger jeg på om 14 dage hvis det fortsat ser ud til, at være noget der kan blive aktuelt for Undløse BK.

Jimmi Zarcharriassen har følgende fjorden spillere med til lørdags kamp imod Årby GI:

“Følger senere”

Undløse BKs fjerde og sidste seniorhold skal først i aktion søndag formiddag, hvor de på udebane kl 11.00 skal op imod Rørvig IF. Peter Jarvad & Daniel Zøllers unge mandskab har haft en rigtig flot sæson, og ligger efter 8 kampe på 5.pladsen i deres pulje.

Skriv en kommentar