Home » UB1901 » Optakt: Stor Fodboldlørdag på Undløse Stadion (Serie 2: Undløse BK – Svogerslev BK)

Optakt: Stor Fodboldlørdag på Undløse Stadion (Serie 2: Undløse BK – Svogerslev BK)

Optakt:
Undløse BK – Svogerslev BK
Runde: 5 (Serie 2 Pulje 3)
Sted: Undløse Stadion, Øvej 6, Undløse, 4340 Tølløse
Tid: Lørdag 12.september 2015
Dommer: Frederik Cramer
Karantæne:
Skader: Frederik Falck, Magnus Herfoth, Kasper Pedersen, Ronnie Rasmussen, Frederik Falck, Kevin Morf Pedersen
Tvivlsomme:
Afbud: Chano Larsen

Undløse BKs 1.hold skal lørdag eftermiddag ud og revanchere sig efter forsmædelige 6-0 nederlag til Raklev GI i sidste uge, i en kamp hvor alt hvad der kunne gå galt gik galt, og hvor holdet ramte en kollektiv offday allerede fra første fløjt. Men det var også en kamp, hvor Raklev GI havde alle marginalerne med sig, og hvor lige meget hvordan de sparkede på mål, så gik det ind, og selv de andenbolde, som gæsterne faktisk havde vundet, gik hjemmeholdets vej via en skævt opspring eller lignende. Men Der er heller ingen tvivl om at Raklev GI-mandskabet, er det hidtil bedste hold Undløse BK har mødt i denne sæson.

Men den kamp skal bare ud af systemet hurtigst muligt, og efter en rigtig god træningsuge, er Tommy Gotfredsens mandskab til at tage imod topholdet fra Svogerslev BK på lørdag, i en kamp hvor hjemmeholdet på papiret selvfølgelig er underdogs, men Undløse BK har traditionelt en rigtig stærk hjemmebane-statistik, og i en sæson med blot elleve kampe, så findes begrebet ”gratis kamp” ikke, og det vil da også være et hjemmehold, der jagter tre point, der går på banen lørdag eftermiddag på Undløse Stadion.

Tommy Gotfredsen er selv tilbage på sidelinjen, og har også igen Christian Damm & Rene Hendriksen er tilbage i truppen, men må tilgengæld undvære sin viceanfører, Chano Larsen, der er væk pga sit arbejde, samt Magnus Herforth der er ude med den ankelskade, som også gjorde ham tvivlsom i sidste uge, og som har holdt væk fra træningen i denne uge. Ronnie Rasmussen, Kevin Morf Pedersen, Frederik Falck & Kasper Pedersen er ligeledes skadet, hvilket betyder at Benjamin Jensen kan få debut i Serie 2.

Tommy Gotfredsen har udtaget følgende fjorden spillere til lørdagens kamp imod Svogerslev BK:
1. Rune Bjørn Jensen,
2. Faton Gjyrevci,
3. Christian Damm,
4. Flemming Gotfredsen,
6. Kris Pedersen,
7. Nicki Jensen,
8. Kim Schlicker
9. Jonas Møllnitz,
10. Thomas Søgaard,
11. Daniel Skovgaard,
14. Benjamin Jensen,
15. Rene Hendriksen,
16. Anders Hørdum Made,
22. Frederik Vestergård,

image

Lørdagens modstander er som tidligere nævnt Svogerslev BK, der er gengangere fra Serie 2, hvor de i sidste sæson sluttede som nr 5 med 34 point for 22 kampe, og en målscorer på 56-40, men langt fra både op- & nedrykning.

Svogerslev BK er kommet rigtig godt igang i denne sæson, hvor de i fire kampe har hentet 10 point via sejre over Såby Fodbold (6-0), Raklev GI (3-2) & senest over Fårevejle BK (4-2), samt uafgjort imod Asnæs BK (1-1). Det betyder at Svogerslev BK er placeret på 1.pladsen i Serie 2 pulje 3 her inden 5.spillerunde, så der ingen tvivl om at der venter Tommy Gotfredsens mandskab en rigtig svær kamp.

De seneste indbyrdes opgør mellem Undløse BK & Svogerslev BK ligger tilbage 2010/2011-sæsonen, hvor Undløse BK først på sidste spilledag sikrede sig en ny sæson i Serie 2, mens Svogerslev BK via 2.pladsen rykkede op i Serie 1. Både efterårets kamp i Roskilde, samt forårets kamp på Undløse Stadion sluttede uden vinder, da der efter 90 minutter stod 2-2 i begge opgør.

Kampreferaterne fra 2010/2011 gik tabt da vi skiftede hjemmeside, men hvis min hukommelse ikke svigter mig helt, så stod Faton Gjyrevci & Flemming Gotfredsen for de to blå/hvide mål ved Darup Idrætscenter i Roskilde, sidstnævnte efter en indøvet dødboldskombination.

Udover 1.holdets kamp på lørdag, så kan Undløse Boldklub også byde på yderligere tre kampe på Undløse Stadion. Allerede kl. 10.00 skal vores stærke U15-drenge i aktion, når TFC Odsherred kommer på besøg. Undløse BKs U15-drenge har ikke været i pulje med Odsherred-mandskabet de sidste tre år, men holdet mødte dog TFC Odsherred til Sjællandsmesterskaberne sidste sommer, hvor det blev til et nederlag i finalen. Så der er altså revanche i luften for U15-holdet, der med tre sejre og kun et nederlag i efteråret, er godt kørende, og træner Claus Halkjær forventer en meget lige kamp. Undløse BK ligger pt. nr 1, foran netop TFC Odsherred som dog har spillet en kamp mindre.

Claus Halkjær & Tom Nielsen har udtaget følgende hold:
image

4.holdet skal i aktion kl 12.00, når de i Serie 6 tager imod Tømmerup GU, mens Jimmi Zachariassen & 2.holdet lukker festen kl 16.00, når de i Serie 4 får besøg af Fårevejle BK, i en kamp der ganske simpelt skal vindes. Jimmi Zachariassens mandskab har fået en forfærdelig start med blot 1 point i sæsonens første fire kampe, hvor Jimmi Vaarskovs to sæsonmål, er de eneste to mål 2.holdet er noteret for, mens man i den anden ende har lukket elleve mål ind. Det betyder at 2.holdet er placeret under nedrykningsstregen, og netop lørdagens modstander fra Fårevejle BK er det eneste hold i puljen, som Undløse BK fortsat holder under sig, da de efter fire kampe, fortsat er noteret for 0 point & en målscorer på 1-17.

Der er derfor ingen tvivl om, at 2.holdet er tvunget til at hente 3 point, hvis ikke holdet her halvvejs i turneringen, skal blive isoleret i bunden er rækken, og med meget svære udsigter for overlevelse forud for sæsonens sidste seks kampe, hvor Undløse BK fortsat mangler et par af de hold, der ser ud til at skulle kæmpe om de to oprykningspladser til Serie 3.

Jimmi Zachariassen har udtaget følgende fjorten spillere til kampen:

image

Undløse Boldklub glæder sig til at byde jer allesammen velkommen på Undløse Stadion lørdag, hvor vi selvfølgelig tænder op i grillen, og sælger kolde øl & sodavand.

Skriv en kommentar