Home » UB1901 » Optakt: Raklev GI – Undløse BK

Optakt: Raklev GI – Undløse BK

Optakt:
Raklev GI – Undløse BK
Runde: 4 (Serie 2 Pulje 3)
Sted: Røsnæshallen, Elledevej 29, 4400 Kalundborg
Tid: Torsdag d. 3.september 2015
Dommer: Mikkel Jensen
Karantæne:
Skader: Frederik Falck
Tvivlsomme: Kasper Pedersen
Afbud: Tommy Gotfredsen

Undløse BKs 1.hold skal allerede i aktion igen torsdag aften, når Raklev GI, ved Røsnæshallen, er værter for kampen i 4.runde af Serie 2 pulje 3. Tommy Gotfredsen befinder sig selv på Bornholm fra torsdag til lørdag, så det vil være Anders Nielsen & Jimmi Vaarskov, der står med ansvaret torsdag aften, hvor Undløse BK kommer med selvtillid efter lørdagens fantastiske sejr over Såby Fodbold, der blev løbet over ende i 2.halvleg, hvor de blåklædte vendte 0-1 til 3-1 på tre smukke mål af Månedens Spiller i august måned, Jonas Møllnitz, samt Nicki Jensen & Faton Gjyrevci.

Sejren var trods en lidt tam 1.halvleg fuldt fortjent, og hjemmeholdet viste sig stærkere på alle parametre, og så endda med tre mål, der på hver sin vis var fremragende – det er meget sjældent at man i samme kamp ser tre kandidater til Årets Mål.

Men Jonas Møllnitz´scoring med ”det forkerte ben” efter at han havde afdriblet sin oppasser med en tunnel, Nicki Jensens langskudshammer fra 25-30 meter samt Faton Gjyrevcis smukke lob, er svære at komme udenom når året er omme.

Sejren betyder at Tommy Gotfredsens mandskab ligger placeret på en 2.plads i Serie 2 pulje 3, nu her hvor alle hold har været i aktion tre gange, men rækken er så tæt, at der blot er fire point fra Svogerslev BK på 1.pladsen, til Viby Gadstrup der ligger lige umiddelbart under nedrykningstregen.

Og med blot 11 kampe i denne sæson, så er hver eneste kamp en ny finale, og det gælder også kampen torsdag aften ved Røsnæshallen, i en kamp hvor Tommy Gotfredsen kan råde over en stort set skades- & afbudsfri trup, hvilket betyder at Magnus Herforth & Anders Hørdum Made er tilbage i truppen, mens så stærke spillere, som Kasper Pedersen & Rene Hendriksen glider ud. Kasper Pedersen dog også med en lyskenskade.

Tommy Gotfredsen har udtaget følgende fjorden spillere, som han lader Anders Nielsen & Jimmi Vaarskov råde over i torsdagens udekamp mod Raklev GI:
1. Rune Bjørn Jensen,
2. Faton Gjyrevci,
3. Ronnie Rasmussen
4. Flemming Gotfredsen,
6. Kris Pedersen
7. Nicki Jensen,
8. Kim Schlicker
9. Jonas Møllnitz,
10. Thomas Søgaard,
11. Daniel Skovgaard,
12. Magnus Herforth,
16. Anders Hørdum Made,
17. Chano Larsen,
21. Frederik Vestergård

Lørdagens modstander er som tidligere nævnt Raklev GI, der er gengangere i Serie 2, hvor de i sidste sæson sluttede som nr 8 med 27 point i 22 kampe, og en målscorer på 47-50.

Raklev GI reddede sig reelt en ny sæson i Serie 2, da de i femtesidste runde slog RSFR Roskilde, og derefter blev det blot til 3 point i de sidste fire kampe. De seneste indbyrdes opgør mellem Undløse BK & Raklev GI ligger tilbage i 2014, hvor Raklev GI blev puljevinder i Serie 3, bl.a. via 6 point imod Undløse BK.

Raklev GI har fået en rigtig skidt start på sæsonen, hvor de efter tre kampe ligger sidste i pulje 3, med blot et enkelt point. Kalundborg-klubben indledte sæsonen med et snævert 2-3 nederlag på hjemmebane imod Svogerslev BK, i øvrigt samme resultat som i den seneste weekend, hvor Fårevejle BK på hjemmebane slog Raklev GI med 3-2.

Raklev GI fik sæsonens hidtil eneste point via 0-0 i 2.runde på udebane imod Asnæs BK, så det giver derfor sig selv, at Raklev GI har hårdt brug for en sejr torsdag aften, for selvom rækken fortsat er meget lige, så vil Raklev GI havde meget lang vej hjem, hvis de blot står med 1 eller 2 point efter 4 kampe, i en sæson med blot 11 kampe, og hvor fire hold rykker ned i Serie 3.

Undløse BK skal derimod bygge videre på den gode stime de er inde i, med samlet 8-2 i de seneste to kampe, og meget gerne sætte yderligere tre point ind på kontoen, og dermed også styrke den voksende selvtillid der er i truppen, hvor folk trods en hård konkurrence på flere pladser, viser stor holdånd, og fantastisk disciplin, hvilket bl.a var en grundstenene bag lørdagens sejr over Såby Fodbold, hvor kampens dommer allerede tidligt iscenesatte sig selv, med flere arrogante & mærkværdige kendelser. Men Tommy Gotfredsen, der har prædiket om god tone over for både med & modspillere siden dag 1, kunne se sine spillere holde hovedet koldt, til trods for den tilpressede situation inde på banen, og det betød at holdet, der tidligere, formentlig havde brokket sig til to-tre gule kort, kunne holde fast i aftalerne og bevare rytmen på holdet.

Og så betyder det naturligvis også meget at have så mange kampafgørende typer i truppen, som Tommy Gotfredsen har – i forrige weekend var det Jonas Møllnitz & Thomas Søgaard, der stod for de afgørende ting, mens det i lørdags var Faton Gjyrevci & Nicki Jensen, der trådte i karakter, og Nicki Jensen har virkelig steppet op her i efteråret, hvor han er kommet på tavlen i alle tre kampe, og det er tydeligt hvor vigtig han er for holdet, når han som nu er skadesfri, og kan træne & spille igennem uden smerter. Og så er der selvfølgelig Jonas Møllnitz, Månedens Spiller i August, der nu har haft sidste eller næstsidste fod på otte ud af Undløse BKs ti mål, og han fortsætter dermed stilen fra sidste sæson, hvor han lavede 20 mål & 16 assist i 22 kampe.

Undløse BK håber at se en masse tilskuere på lægterne, når 1.holdet skal ud og jagte den tredje sejr på stribe torsdag aften ved Røsnæshallen. Vi vil i hvert fald gøre hvad vi kan for at I ikke tager skuffede hjem.

Skriv en kommentar