Home » UB1901 » Optakt: Nykøbing IF – Undløse BK

Optakt: Nykøbing IF – Undløse BK

Optakt:
Nykøbing IF – Undløse BK
Runde: 8 (Serie 3 Pulje 6)
Sted: Kongeengen, Egebjergvej 46, 4500 Nykøbing
Tid: Lørdag 19.oktober 2014 kl. 16:00
Dommer: Per Hansen
Karantæne:
Skader: Gorm Eliasen
Tvivlsomme: Frederik Vestergaard, Rene Hendriksen, Kim Schlicker
Afbud: Tommy Nilsson, Flemming Gotfredsen

Undløse BKs 1.hold hentede i sidste weekend endnu tre point, da Hørve IF blev sendt hjem med et 5-2 nederlag, efter en kamp, der var spændende alt for længe, og blev afgjort primært pga. en Jonas Møllnitz i fantastisk spillehumør med tre mål og to assist. Men så ellers meget svært ud, indtil det ”kamp-afgørende-øjeblik” midt i 2.halvleg, hvor Undløse BK var nede med 10 mod 11 mand, med 2-2 på måltavlen, da et par skarpe Jonas Møllnitz-driblinger resulterede i et straffespark, som Thomas Søgaard omsatte til en 3-2 føring, og herefter kom gæsterne aldrig for alvor tilbage i kampen, og Jonas Mølnitz lukkede kampen af med både en scoring og en assist, og fik slutteligt hele 13 stemmer, som kampens bedste spiller.

Sejren og de tre point, betyder at Kevin Morf Pedersens målsætning om 12 point i oktobers fire kampe fortsat lever, og lørdagens udekamp imod Nykøbing IF, er endnu en af de kampe, som skal vindes for de blå/hvide, der reelt kan spille sig op på 2.pladsen i rækken, da der pt kun er 2 point op til Jyderup BK på 2.pladsen, men ligesom de øvrige fire hold, over Undløse BK i tabellen, så har Jyderup BK spillet 8 kampe, imod Undløse BKs 7 kampe – Jyderup BK er en af fire oversiddere i den kommende spillerunde.

Men ingen sejre kommer af sig selv, og Undløse BK har flere gange haft det svært på Kongeengen, selvom man på papiret har haft et klart bedre mandskab, så selvfølgelig er Nykøbing IF ikke et hold der skal undervurderes. Og slet ikke når Kevin Morf Pedersen, endnu en gang må undvære en række profiler på sit mandskab, der imod Hørve IF var uden cheftræneren selv, Kim Schlicker, Kasper Pedersen samt Frederik Vestergaard.

Kevin Morf Pedersen, Kasper Pedersen og Kim Schlicker, der trænede fuldt med tirsdag aften, er alle tilbage i truppen, mens Frederik Vestergaard stadig er tvivlsom, selvom hans skade i lysken/maveregionen er i klar bedre, og han tror og håber selv at være med lørdag.

Til gengæld er Rene Hendriksen tilføjet listen af tvivlsomme folk, mens Tommy Nilsson & Flemming Gotfredsen definitivt er ude, hvilket betyder at Daniel Rohde tager pladsen imellem stængerne på lørdag. Og der er stadig også tvivl om Undløse BKs nytilkomne Magnus Herfort, der er flyttet hjem til Danmark, efter 3 år i Norge, kan nå at blive spilleberettiget til på lørdag.

Kevin Morf Pedersen har foreløbigt udtaget følgende 12 spillere, og vil først efter torsdagens træning sætte navn på de sidste to spillere, og disse vil selvfølgelig figurerer her på siden, og på Undløse BKs Facebook-side.

Daniel Rohde,
Kevin Morf Pedersen,
Faton Gjyrevci,
Kasper Pedersen,
Kim Olsen,
Kim Schlicker,
Jonas Møllnitz,
Thomas Søgaard,
Daniel Skovgaard,
Nicki Jensen,
Magnus Holt Jensen,
Danny Hensen,
Nr. 13,
Nr .14,

Lørdagens modstander er som tidligere nævnt Nykøbing IF, der er oprykkere fra Serie 4, hvor de ganske suverænt vandt deres pulje, hele 10 point foran Dianalund IF på 2.pladsen. Undløse BK & Nykøbing IF mødtes senest for to sæsoner siden, hvor Undløse BK sejrede sikkert på hjemmebane, mens det blev til 5-5 på Kongeegnen, efter at Undløse BK ellers havde ført både 4-1 & 5-2. Nykøbing IF rykkede senere den sæson ned i Serie 4.

Men Nykøbing IF er altså nu tilbage i Serie 3, hvor de dog fik en rædselsfuld start med 0 point i sæsonens første 5 kampe, hvor det blev til nederlag til Tuse IF (1-2), Såby Fodbold (3-4), Jyderup BK (2-4), Hvalsø IF (2-4) samt Vipperød BK (1-2). Det lignede også længe et nederlag til Hagested/Tuse Næs i 7.runde, men en regn af gule & røde kort ødelagde kampen for hjemmeholdet, og Nykøbing IF hentede en flot 4-2 sejr på udebane i Hagested. Ugen efter fik Nykøbing IF endnu tre point, da det blev til en enormt vigtig 2-1 sejr hjemme imod Hørve IF, i en kamp der sendte Nykøbing IF-mandskabet op over nedrykningsstregen med 6 point for 7 kampe. Nykøbing IF var oversiddere i sidste weekend, men kunne sikkert se til med glæde, da Undløse BK besejrede Hørve IF.

Men Nykøbing IFs to sejre i de sidste to kampe til trods, og trods afbud fra et par faste folk, så er det selvfølgelig en kamp Undløse BK simpelthen skal vinde. Men det kræver fuld fokus & koncentration, noget der til tider var problemer med imod Hørve IF, der dog ikke kunne stille noget op imod ”en-mands-hæren” Jonas Møllnitz, og Undløse BKs løbe- & boldsikre folk på midten.

Jonas Møllnitz viste i øvrigt skræmmende form ved tirsdagens træning, hvor han mere eller mindre gjorde, hvad der passede ham, og scorede mål med begge ben, hovedet og vist også et enkelt mål med hælen, i træningsaftenens 70 minutter lange ”ung-mod-gammel” kamp.

Undløse BKs 2.hold skal ikke i aktion denne weekend, da Vemmelev SGI har trukket deres hold, og Peter Jarvads mandskab bliver dermed noteret for en 3-0 sejr, der sender holdet op på en oprykningsgivende 2.plads, inden sidste runde, dog inden at Halskov Fodbold & Jernløse BK har været i aktion mod henholdsvis Nordrup-Farendløse & Lynge Broby IF på søndag – og begge hold kan med en sejr gå fordi Undløse BK. De to hold mødes indbyrdes i sidste spillerunde.

Topholdet Kr Helsinge IF kan i denne weekend sikre sig 1.pladsen i puljen, hvis de på udebane besejre Gørslev IF, men omvendt så kan hjemmeholdet, også spille sig ind i oprykningskampen med en sejr.

Og netop Kr Helsinge IF er Undløse BKs modstander i 11. og sidste spillerunde, i en kamp der kan blive et rent drama på en dag, hvor hele fem hold, kan være i direkte duel om de to oprykningspladser, hvis Gørslev IF altså besejre Kr Helsinge IF på søndag. Så selvom Undløse BKs 2.hold ikke skal i aktion denne weekend, så bliver det alligevel en ekstremt vigtig og spændende runde for de blå/hvide.

Skriv en kommentar