Home » UB1901 » Optakt: Kalundborg GB – Undløse BK

Optakt: Kalundborg GB – Undløse BK

Optakt:
Kalundborg GB – Undløse BK
Runde: 9 (Serie 2 Pulje 3)
Sted: Munkesø Stadion, Stadion Allé 13, 4400 Kalundborg
Tid: Lørdag 10.oktober kl 15.30
Dommer: Brian W. Ahlquist
Karantæne:
Skader:
Tvivlsomme: Kris Pedersen
Afbud: Faton Gjyrevci

Undløse BKs 1.hold skal lørdag eftermiddag i aktion på Munkesø Stadion i Kalundborg, i den første af tre altgørende ”vind eller forsvind” kampe i bunden af Serie 2 pulje 3. Tommy Gotfredsens mandskab er placeret næstsidst i rækken, efter sidste weekends 0-2 nederlag til KFUM BK Roskilde, men rækken er dog stadig så tæt at en enkelt sejr vil betyde alverden.

Undløse BK ligger som nævnt næstsidst med 9 point, det samme pointantal som Fårevejle BK, Holbæk B&I & Asnæs BK, mens tre hold er noteret for 11 point (Såby Fodbold, Dalby IF/HFK Fodbold, Kalundborg GB), og heller ikke Raklev GI & KFUM BK Roskilde kan føle sig 100% sikker på endnu en sæson i Serie 2. Jeg har nederst i denne optakt lavet en oversigt over de implicerede klubbers restprogram, men som de fleste sikkert er bekendt med, som mangler Undløse BK tre af de hold der ligger med enten 9 eller 11 point, så der er stadig gode muligheder, for at sikre sig en ny sæson i Serie 2, men det kræver at der kommer nogle point på kontoen, og at de spillemæssigt gode kampe også bliver vundet.

Tommy Gotfredsen må endnu en gang undvære Faton Gjyrevci, der senest imod KFUM BK Roskilde, var meget savnet, da hjemmeholdets presspil aldrig kom til at fungere rigtigt, hvilket gjorde at gæsterne aldrig for alvor blev truet defensivt, og på de få chancer hjemmeholdet alligevel fik tilspillet sig, manglede den nødvendige skarphed, og derfor måtte Tommy Gotfredsens mandskab for blot tredje gang i hele 2015 gå målløse fra banen.

Kris Pedersen er fortsat også yderst tvivlsom, og det virker mere sandsynlig at han få spilletid på klubbens 2.hold, hvis han skal i aktion denne weekend, og Tommy Gotfredsen har derfor igen de samme fjorten spillere med, som også var i truppen imod Asnæs BK & KFUM BK Roskilde, og ser ud som følger:

1. Rune Bjørn Jensen,
3. Christian Damm,
4. Flemming Gotfredsen,
5. Kasper Pedersen,
7. Nicki Jensen,
8. Kim Schlicker
9. Jonas Møllnitz,
10. Thomas Søgaard,
11. Daniel Skovgaard,
12. Magnus Herforth,
15. Rene Hendriksen,
16. Anders Hørdum Made,
17. Chano Larsen,
22. Frederik Vestergård,

Lørdagens modstander er som tidligere nævnt Kalundborg GB, der ligesom tilfældet var i sidste weekend, også er et 2.hold, og også i denne weekend til et 1.hold der kæmper med i toppen af Danmarksserien.

Kalundborg GBs 2.hold ligger på en øjeblikkelig 5.plads med 11 point i sæsonens otte kampe, som er kommet i hus via sejre over Høng GF, Viby Gadstrup IF & Fårevejle BK, der i sidste weekend blev slået hele 5-2 på Fårevejle Stadion, og faktisk blev Kalundborg GB først onsdag i denne uge endeligt tildelt sejren over Høng GF, der efterfølgende havde nedlagt protest, en protest der dog blev afvist af DBU Sjælland, og Kalundborg GB har derfor fået 6 point i denne uge, så holdet altså står samlet med 11 point, hvor det ud over de tre føromtalte sejre, er blev til uafgjort imod Raklev GI & Holbæk B&I, mens det er blev til nederlag imod Dalby IF/HFK Fodbold, Såby Fodbold & Svogerslev BK.

Kalundborg GBs lidt blandede resultater er meget naturlige for et 2.hold, der hver uge kan vkan stå i en situation, hvor man skal afgive sine bedste spillere til 1.holdet i tilfælde af skader eller karantæner, og det er derfor også meget svært at vide, hvad Kalundborg GB kommer med lørdag eftermiddag på Munkesø Stadion, men dog må de grundet reglen om nedrykning af spillere de sidste tre runder, ikke rykke folk ned fra 1.holdet, hvis de ikke tidligere i sæsonen har spillet minimum fire kampe for 2.holdet, så umiddelbart ligner det, at det hold der senest vandt 5-2 på Fårevejle Stadion, også er det hold der skal gøre sæsonen færdig for Kalundborg GB.

Hvis man kigger på stillingen i Serie 2 pulje 3, så er det reelt kun Svogerslev BK & Høng GF der ikke er en del af nedrykningskampen, mens Viby Gadstrup IF, der blot er noteret for 3 point, må forventes at blive det ene af i alt fire hold, der rykker ned i Serie 3 – ved pointlighed er det målscoreren der bliver afgørende:

(Placering – Klub – Point – Målforskel)
1. Svogerslev BK 22p +20
2. Høng GF 16p +5
3. KFUM BK Roskilde 13p +1
4. Raklev GI 12p +10
5. Kalundborg GB 11p +7
6. Dalby IF / HFK Fodbold 11p +1
7. Såby Fodbold 11p -6
8. Asnæs BK 9p -1
9. Holbæk B&I 9p -4
10. Fårevejle BK 9p -6
11. UNDLØSE BK 9p -9
12. Viby Gadstrup IF 3p -15

Restprogram:
KFUM BK Roskilde: Asnæs BK ude, Kalundborg GB hjemme, Dalby IF / HFK Fodbold ude
Raklev GI: Høng GF ude, Viby Gadstrup IF hjemme, Såby Fodbold ude
Kalundborg GB: Undløse BKs hjemme, KFUM BK Roskilde ude, Asnæs BK hjemme
Dalby IF / HFK Fodbold: Fårevejle BK hjemme, Undløse BK ude, KFUM BK Roskilde hjemme
Såby Fodbold: Viby Gadstrup IF ude, Asnæs BK ude, Raklev GI hjemme
Asnæs BK: KFUM BK Roskilde hjemme, Såby Fodbold hjemme, Kalundborg GB ude
Holbæk B&I: Svogerslev BK hjemme, Fårevejle BK ude, Undløse BK hjemme
Fårevejle BK: Dalby IF/ HFK Fodbold ude, Holbæk B&I hjemme, Høng GF ude
Undløse BK: Kalundborg GB ude, Dalby IF / HFK Fodbold hjemme, Holbæk B&I ude

Stillingen opdateres løbende runde for runde her på hjemmesiden & på Facebook.

Skriv en kommentar