Optakt: Asnæs BK – Undløse BK
Optakt:
Asnæs BK – Undløse BK
Runde: 7 (Serie 2 Pulje 3)
Sted: Asnæs Stadion, Esterhøjvej 62, 4550 Asnæs
Tid: Lørdag 26september 2015 kl 15.00
Dommer: Dan Gheban
Karantæne:
Skader: Kris Pedersen
Tvivlsomme: Ronnie Rasmussen
Afbud: Faton Gjyrevci
Undløse BKs 1.hold skal lørdag eftermiddag i aktion på Asnæs Stadion i en kamp, der kan vise sig at blive rigtig vigtig for afslutningen på sæsonen. Tommy Gotfredsens tropper kan med en sejr blande sig helt oppe blandt topholdene, og samtidig slå et hul på ni point til Asnæs BK under stregen, forud for sæsonens sidste fire kampe.
Og omvendt så giver set sig selv, at et nederlag vil gøre at de sidste fire kampe kommer til at handle om ren overlevelse, da holdet vil blive et blandt 7-8 hold, der vil ligge på 3-9 point, og hvor fire hold trækker sorteper, og rykker ned i Serie 3.
Kampen lørdag eftermiddag på Asnæs Stadion, kommer efter at Tommy Gotfredsens hold hentede en tiltrængt og velfortjent sejr på udebane over Fårevejle BK i sidste weekend, hvor Magnus Herforth blev matchvinder 20 minutter før tid, i en kamp hvor holdet viste fremragende moral & arbejdsiver, og altså i sidste ende stod med de tre point, til trods for at Fårevejle BK kom i front to gange i løbet af de 90 minutter.
Endnu en gang måtte Tommy Gotfredsen dog se sit hold komme bagud allerede efter 3 minutter, og det var femte gang i seks kampe, at holdet har indkasseret en scoring inden for de første 5 minutter, og det siger sig selv, at når gameplanen allerede bliver slået lidt i stykker så tidligt, så bliver resten af kampen op af bakke, og mod Raklev GI & Svogerslev BK mærkede holdet for alvor konsekvenserne, da kampene reelt var afgjort allerede efter 20 minutter, med 0-4 på måltavlen.
Den problematik arbejder Tommy Gotfredsen & Anders Nielsen som gale for at løse, men det er også spillerne eget ansvar, at være 100% koncentreret og klar, når dommeren fløjter op, så modstanderen ikke gang på gang kommer til de tidlige og nemme mål.
Faton Gjyrevci viste på Fårevejle Stadion hvor værdifuld han er med en scoring & en assist, og derfor er det også lidt af en bet for Tommy Gotfredsen, at han må undvære sin stærke angriber den kommende weekend af familiemæssige årsager, og det ellers på en bane hvor Faton Gjyrevci flere gange har rundbarberet sine modstandere, og i mine øjne var det på netop Asnæs Stadion, at Faton Gjyrevci satte det frækkeste og smukkeste mål i rigtig mange år ind, da han i slutminutterne trak ud til hjørneflaget for at trække tiden, og omgivet af tre mand, så lagde han bolden bag om sit støtteben, og i mellem benene på den ene af de tre forsvarsspillere, hvilket gav ham frit løb med gæsternes løb, og iskoldt afsluttede han mellem benene på keeperen, og lukkede den ellers tætte affære på Asnæs Stadion.
Det kommer han som sagt ikke til at gøre på lørdag, men tilgengæld er Flemming Gotfredsen tilbage fra ferie, og han glider direkte ind i truppen, hvor der ellers er genvalgt til de øvrige tretten spillere fra sejren over Fårevejle BK, og truppen ser dermed ud som følger:
1. Rune Bjørn Jensen,
3. Christian Damm,
4. Flemming Gotfredsen,
5. Kasper Pedersen,
7. Nicki Jensen,
8. Kim Schlicker
9. Jonas Møllnitz,
10. Thomas Søgaard,
11. Daniel Skovgaard,
12. Magnus Herforth,
15. Rene Hendriksen,
16. Anders Hørdum Made,
17. Chano Larsen,
22. Frederik Vestergård,
Lørdagens modstander er som tidligere nævnt Asnæs BK, der er gengangere fra Serie 2, hvor de i sidste sæson sluttede som nr 9, lige umiddelbart over stregen, med 27 point i 22 kampe og en målscorer på 34-47. Holdet slutter 6 point over stregen, men reddede sig reelt tidligt i foråret, men nederlag i sæsonens sidste tre kampe gav den dårlige slutplacering.
Asnæs BK har som det eneste hold i rækken, endnu ikke prøvet at vinde i denne sæson, men de har tilgengæld også været oppe imod, på papiret, fem af rækkens bedste hold, og faktisk har de via 0-0 & to x 1-1 taget point fra både Raklev GI, Svogerslev BK & Dalby/HFK fodbold i holdets tre første kampe, mens det er blevet til foreløbigt tre nederlag her i september måned imod Holbæk B&I (0-2), Fårevejle BK (0-1) og senest imod Høng GF (1-2) i lørdags. Så det er et Asnæs BK-mandskab, der er tvunget til at hente 3 point i kampen imod Undløse BK, hvis de ikke vil blive isoleret under stregen med blot fire runder tilbage af turneringen.
De seneste to indbyrdes opgør ligger tre år tilbage, hvor holdene indledte både efteråret og foråret mod hinanden, og hvor Asnæs BK begge gange trak sig sejrrigt ud af opgørene via 1-0 på Undløse Stadion, mens de vandt hele 7-0 på hjemmebane, og Asnæs BK-mandskabet sikrede sig sig da også slutteligt 1.pladsen i rækken med 45 point, mens Undløse BK sluttede på 5.pladsen med 9 point færre.
Undløse BK skal udover 1.holdet, også have både 2., 3. & 4.holdet i aktion lørdag eftermiddag, hvor 2.holdet hjemme møder Svinninge IF kl 16.00, mens vores to Serie 6-hold begge spiller på udebane, mod henholdsvis Hagested/Tuse Næs & Suså IF kl 14.00 & 16.00.
Jimmi Zacharriassen & 2.holdet jagter vigtige point i bunden af Serie 4, og det gør de med følgende trup:


Skriv en kommentar