Home » UB1901 » Månedens Spiller April 2021: Jonas Christensen

Månedens Spiller April 2021: Jonas Christensen

Screenshot_20210427-063028_PicCollage

Cheftræner Tommy Gottfredsen & Holdleder Jimmi Vaarskov har endnu en gang sat navn på Månedens Spiller, og det blev JONAS CHRISTENSEN, der løb med prisen i april måned.

Bl.a Benjamin Jensen har leveret flere gode præstationer og kronede det med en meget flot indsats imod Roskilde Boldklub, men han kunne altså ikke matche Jonas Christensen, der har leveret på et rigtig højt niveau i den forgangne måned – både i de tidlige testkampe og imod to turneringskampe.

Jonas Christensen indledte foråret med lidt løst krudt imod Holbæk United, hvor han kun manglede en scoring eller to for at have leveret en nærmest perfekt præstation.

Scoringen kom så tilgengæld imod Tuse IF, hvor han tidligt helflugtede sit hold i front, i et opgør hvor han var sit holds bedste på dagen.

Han fik ikke den samme afgørende rolle imod Roskilde Boldklub, men han holdt konstant sin direkte modstander beskæftiget, og til trods for at hjemmeholdet gik rigtig hårdt til ham, så leverede han en rigtig flot indsats, hvor han sluttede på den centrale midtbane.

Jonas Christensen er desuden en gave for Trænerteamet både i kamp og til træning. Han er ikke den der råber højst, men han leverer altid en suveræn arbejdsindsats, og kan desuden spille flere forskellige positioner.

Jonas Christensen vil ifm weekendens kamp imod Fløng Hedehusene Fodbold blive præmieret for sin indsats i april måned.

Skriv en kommentar