Home » UB1901 » Guldpigerne debuterede på Kampbanen

Guldpigerne debuterede på Kampbanen

Collage 2016-08-17 14_54_05

Undløse BKs U14-piger spillede i går aftes sin første turneringskamp på 11-mandsbane, og dermed var det også pigernes første kamp på “Kampbanen” på Undløse Stadion. For Guldpigerens træner Jari Hvidtfeldt var det en hel særlig oplevelse, da han har været med hele vejen fra pigerne startede til fodbold, og blot spillede på 3-mandsmål.

Jari Hvidfelft lagde efterfølgende dette opslag op i Guldpigerens Facebook-gruppe:
“For de fleste af jer var kampen igår “bare” endnu en turneringskamp, men for mig som har spillet 3-mands, 5-mands og 8-mands kampe, med disse piger, var det kæmpe stort, at spille på opvisningsbanen.

Jeg var rørt og top-stresset, før, under og efter kampen og helt sikkert umulig at være i nærheden af.

En bedre træner ville kunne få mere ud af pigerne, men at kunne fastholde og stadigvæk tiltrække flere piger (nu 18 pigespillere i Undløse), indikerer at vi gør et eller andet rigtigt”.

Vi, i Undløse Boldklub, synes bestemt at Jari & Guldpigerne gør rigtig mange ting rigtigt, og vi kunne ikke ønske os en bedre træner end netop Jari. Vi ønsker hele truppen, og dem omkring holdet stort tillykke med deres debutkamp på Kampbanen, og ser frem til rigtig mange spændende kampe i fremtiden.

Guldpigerne tabte i øvrigt deres første kamp i turneringen med hele 1-7 til Tuse IF.

Skriv en kommentar