Home » UB1901 » Fokus på Undløse BKs kommende modstandere

Fokus på Undløse BKs kommende modstandere

Holbæk B&I
Holbæk B&Is 3.divisionsreserver er gengangere fra Serie 2 pulje 3, hvor holdet i den netop afsluttede sæson sluttede som nr 6, via 27 point & en målscorer på 43-36. Begge sæsonens to indbyrdes opgør endte uden vinder, da Heric Ema skaffede Undløse BK 1-1 i Sportsbyen, Holbæk, mens scoringer af Lasse Jensen & Heric Ema betød 2-2 på Undløse Stadion her i foråret.

Tuse IF
Tuse IFs Sjællandsseriereserver er gengangere fra Serie 2 pulje 3, hvor holdet i den netop afsluttede sæson kæmpede med om oprykningspladerne til det sidste, men sluttede som nr 3, via 41 point & en målscorer på 41-25. Per Grenaa’s mandskab vandt 1-0 på Undløse Stadion i efteråret, mens kampen i foråret sluttede uden scoringer.

Dianalund IF
Dianalund IF måtte for 2.år i træk se oprykningspladsen forsvinde mellem hænderne på dem i slutfasen, hvor de med blot 1 point imod de tre øvrige hold i toppen måtte nøjes med en plads som nr 4, via 40 point & en målscorer på 63-31. Dianalund IF vandt sæsonens to indbyrdes opgør, der begge var yderste intense og meget velbesøgte. De hvidklædte vandt 2-1 på Undløse Stadion, hvor Nikolai Holst Nielsens reducering ikke var nok trods overvægt i spil & chancer, mens opgøret i foråret sluttede 2-0 på Holberg Arena i Dianalund.

Svogerslev BK
Roskilde-mandskabet er nedrykkere fra Serie 1, hvor de i foråret tabte samtlige 12 kampe, og endda havde to kampe hvor de ikke kunne stille hold. Svogerslev BK har skiftet rigtig meget ud både på & udenfor banen de sidste 12 måneder, og derfor vil det ikke give mening at kigge på de seneste indbyrdes opgør, der ligger tre sæsoner tilbage, hvor de rødklædte rykkede op fra Serie 2 pulje 3.

Jyderup BK
25.august 2018! Så langt skal vi tilbage for at finde den seneste opgør imellem Undløse BK & Jyderup BKs to 1.hold, efter at Jyderup BKs tur i Serie 1 endte i nedrykning og senere i ”opløsning”, da klubben i foråret 2019 måtte trække deres 1.hold, og starte forfra i Serie 4.

Jyderup BKs genopbygning er gået via to sæsoner i Serie 4, til senest under Jakob Smiths ledelse at have vundet både Serie 4 & Serie 3, og klubben har nu igen tre Herre Senior-hold repræsenteret i DBU Sjællandsrækker. Jakob Smiths mandskab vandt samtlige forårets kampe, og sikrede sig faktisk allerede oprykning i starten af maj måned.

Opgøret tilbage i august 2018 sluttede 3-1 til Undløse BK på kunstgræsbanen i Mørkøv, og mens hjemmeholdet har en lille håndfuld gengangere, så er det blot målmand Markus Müller der er tilbage for de hvidklædte, der i dag har profiler som Jonas Næsborg, Danni Honore, Magnus Funch Hansen & den tidligere Undløse BK-spiller Samim Rafiq.

Hvis alt går som vi har ønsket, så kommer Jyderup BK på besøg på Undløse Stadion d. 23.september ifm. indvielsen af vores nye flotte Kunstgræs-anlæg, og vi ser rigtig meget frem til to spændende og intense opgør, som traditionen tro har samlet rigtig mange tilskuere på begge sidelinjer.

Jyderup BK har her i sommerpausen sagt farvel til succestræner, Jakob Kildegaard Smith, og der bliver i stedet klublegenden, Sami Johansen, der tager plads på sidelinjen i den kommende sæson.

FC Lejre
I 2007 blev fodboldaktiviteterne i Osted & Lejre lagt sammen til FC Lejre, og klubben toppede i Sjællandsserie hvorfra man rykkede ned i 2017, og tiden derefter bød på hele tre nedrykninger mere, og en tur i Serie 4, men siden da holdet blot tabt 7 ud af 66 kampe, og scoret over 275 mål, hvilket nu har sendt dem op i Serie 2, som to’er i samme pulje som Jyderup BK.

FC Hornsherred
Klubben er et holdsamarbejde mellem Skibby IK & Jægerspris IK, og er gengangere fra Serie 2, hvor de først på sidste spilledag sikrede sig en ny sæson i rækken. Holdet havde ellers et rigtig flot efterår, og lignede en af bejlerne til de to oprykningspladser. Men efter syv nederlag på stribe i foråret, så havde de kniven på struben før sidste spillerunde, hvor en 4-2 sejr over Helsinge Fodbold dog sikrede dem oplevelse i rækken.

Vi skal tilbage til før sammenlægningen for at finde det seneste indbyrdes opgør, da Undløse BK med Thomas Søgaard i hopla vandt hele 6-0 på Skibby Stadion.

Holdets ubetinget største profil er Mikkel Song Wiegaard Hansen, der har scoret 18 af holdets 39 mål i sæsonen.

Greve Fodbold
Greve Fodbolds Danmarksserie-reserver klarede lige præcis frisag i Serie 2 pulje 4, hvor de kan takke holdene højere oppe i rækkerne for at 8.pladsen i denne sæson ikke gav nedrykning til Serie 3.

Vestegnsmandskabet hentede 27 point i 22 kampe, og havde en samlet målscorer på 44-42

Hundige BK
Endnu en oprykker fra Serie 3, hvor de via 2.pladsen sikrede sig en plads i Serie 2 – 6 point efter de suveræne tophold fra Brøndby Strand IK. Hundinge-mandskabet hentede 48 point i holdets 20 kampe med en samlet målscorer på 65-29, og holdet tabte blot to kampe i foråret.

TFC Odsherred
Vig-mandskabet er nedrykker fra Serie 1, hvor de på sidste spilledag kunne have sikret sig en ny sæson i Serie 1, hvis de kunne have hentet 3 point på Svebølle Stadion. Det blev dog til et forsmædeligt nederlag på hele 7-1, og dermed sluttede holdet under stregen med 30 point for 26 kampe, og en målscorer på 40-52.

Dermed blev det blot til en enkelt sæson i Serie 1, efter at holdet i 2022 vandt den pulje hvor Tommy Gotfredsen & Kevin Morf Pedersens mandskab blot var 17 minutter fra at tage turen med op i Serie 1. Holdenes to indbyrdes opgør sluttede med en 7-1 sejr til TFC Odsherred i Vig, mens opgøret på Undløse Stadion noget ufortjent endte 0-2

Roskilde United
Puljens fjerde oprykker-hold, og denne gang en puljevinder, da Roskilde-mandskabet på sidste spilledag sikrede sig 1.pladsen i Serie 3 pulje 4 i hård kamp med BK Vest Rødovre & Fløng Hedehusene, der alle tre sluttede inden for 1 point, og med sidstnævnte som sorteper. Holdet lavede imponerende 89 mål i 20 kampe, godt fordelt ud på Mado Rakha, Can Bardak & Kenan Aydin med henholdsvis 15, 14 & 13 mål.

Hvor Herre Senior 1 har fået en rimelig lokalpulje med nogle enkelte afstikkere, så venter der tilgengæld både Herre Senior 2 & 3 en del køreture sydpå, da de begge er blevet placeret i Serie 4 & Serie 5s sydlige puljer. De dem begge herunder:

Serie 4 – Efterår
Pulje 10
B. 73, Slagelse
Dianalund IF 2
Eggeslevmagle FK
Fuglebjerg/Sandved-Tornemark
Gørlev IF
Hvidebæk IF
Høng GF 1
Korsør IF 2018
Raklev GI
Skælskør B&I
Undløse BK
Vemmelev Boldklub 2

Serie 5 – Efterår
Pulje 6
Hagested IF
Holbæk B&I
Hvalsø IF
Jernløse BK
Mørkøv IF
SIF Holbæk IF
Stenlille IF 2
Såby Fodbold
Tuse Næs BK
Tølløse BK
Undløse BK
Vipperød BK

Skriv en kommentar