Et af Undløse BKs største klubikoner takker af
Undløse BK afholder den 26.november den årlige Generalforsamling, og den sætter et foreløbigt punktum for en af de mest dedikerede og arbejdssomme i Undløse BK de sidste to årtier.
Tommy Nilsson har nemlig valgt at træde ud af bestyrelsen, efter flere års tro tjeneste, hvor han de sidste mange år har siddet som sponsoransvarlig, og han har også tidligere siddet som senioransvarlig, og han er den i den nuværende bestyrelse der har siddet længst, og hans store arbejde med at indsamle sponsorkroner samt planlægning og udførsel af bl.a. Undløse Cuppen, vil blive rigtig svært at erstatte, og nå Tommy så samtidig er en af de mest vellidte & respekterede i klubben, så er noget af en personlighed, der nu siger farvel.
Udover sit store arbejde i bestyrelsen, så har Tommy også været en af de sikreste kort på diverse træneres holdkort de sidste mange år, hvor han har passet pladsen mellem stængerne på klubbens 1.hold, hvor han har været med til flere oprykninger, og kun ganske få har været så kampafgørende igennem årene, som Tommy har, og han har stor ære i Undløse BKs gode udvikling de sidste 5-10 år, og han havde fortjent en langt mere værdigt slutning på karriere, end at en achillessene-skade skulle tage valget for ham.
Undløse BK skylder ”Den Store Målmand” meget mere end ord kan beskrive, og der er ingen tvivl om at det er et rigtig stort tab for klubben, at Tommy nu har valgt at trække sig, men efter så mange års arbejde for & i klubben, så er der samtidig fuld forståelse for, at han nu vælger at trække sig tilbage, og fokusere mere af sin tid på sin familie.
Undløse BK er Tommy dybt taknemmelig, og vil gerne benytte lejligheden til at takke for mange års tro & uvurderlig tjeneste for klubben, og vi håber at se dig på tilskuerpladsen også i fremtiden.
På vegne af
Undløse BK
Tommy Nilsson er den jeg uden sammenligning har arbejdet tættest sammen med i årenes løb, og det er også hans fortjenste at jeg i sin tid blev involeret i det frivillige arbejde omkring klubben, og jeg har i alle årene beundret og blev inspireret af Tommys store engagement, og det bliver virkelig underligt ikke at have ham i røret vedr diverse klub-anliggender i fremtiden, så også fra mig personligt skal der lyde en kæmpe tak for samarbejdet.
Jimmi Vaarskov


Skriv en kommentar