Cheftrænerens Blog, Jakob Kildegaard Møller Smidt – Svogerslev BK
Cheftræner Jakob Kildegaard Møller Smidt har ordet:
“Vi kom ind til kampen efter et par lidt blege indsatser, hvor vi ikke helt har ramt vores udtryk og den energi vi gerne vil have i holdet.
Vi havde derfor i løbet ugens træning haft fokus på vores organisation i presset, og ændret lidt på et par positioner centralt, for at opnå lidt bedre balance. Og for generelt komme tilbage til de basale ting , som vi synes var begyndt at skride lidt.
Vi kom rigtig godt ud til kampen og tog styringen fra start. Vi spiller os da også til flere gode muligheder, men koldblodigheden manglede desværre. Og så efter 20-25 min i fuld kontrol bliver vi overmodige og lidt nonchalant i vores opbygningsspil og spiller os selv dårlige med et par pressede afleveringer, der slutteligt ender det med en dårlig førsteberøring af vores målmand, og Svogerslev BK kan score på tomt mål.
Vi tog egentlig hurtigt kontrollen igen efter scoringen og har da også en mulighed eller to for en udligning inden pausen, men det bliver desværre ved “lige ved og næsten”.
Efter pausen fortsatte billedet fra 1.halvleg, men efter fem minutter “sover” vi igen i et par situationer, en lang bold bliver slået upresset fra midten, vi får ikke clearet i første omgang og en tværbold fra baglinjen bliver ikke forsvaret ordentligt færdigt, og vupti så er vi ud af ingenting bagud 2-0.
Vi blev dog ved med at trykke på og bare syv minutter senere reducerede vi efter Tobias Holst Nielsen tog en solotur, som målmanden kun kunne parere afslutningen og “Funch” dukkede op og sparkede bolden i kassen.
Med et kvarter tilbage udlignede Funch med et dejligt spark fra kanten af feltet, og efterfølgende havde vi flere muligheder til at tage sejren, men det bliver desværre kun til et enkelt point.
Set over hele kampen er jeg meget tilfreds med det udtryk drengene bringer, de efterlevende det vi havde snakket om i løbet af træningen og holdt god kontrol det meste af kampen, og kreerede også de chancer der skal til for at vinde kampen.
Lige nu har vi måske marginalerne lidt imod os, men denne kamp var helt klart et skrift i den rigtige retning, og jeg er meget glad for drengenes reaktion på at komme bagud.
Efter kampen sad jeg med en følelse af at vi havde domineret og burde ha’ vundet kampen, og efter at have set statsene på kampen, så er det helt vildt at vi ikke får de tre point.
Og selvom de var foran 2-0 så tror jeg de sad i Svogerslev BKs omklædningsrum, og var rigtig glade for at de ikke tabte kampen – det burde de have gjort
Skriv en kommentar