Home » Kampreferat » 2.holdet ydmygede lokalrivalerne

2.holdet ydmygede lokalrivalerne

Undløse BKs 2.hold havde i dag besøg af lokalrivalerne fra Jernløse BK,og leverede en af de bedste præstationer i flere år, med fuld koncentration offensivt og defensivt, fantastisk angrebsspil og en virkelig stærk og rolig målmandspræstation – og så hele fem smukke mål.

Thomas Søgaard & Sonni Christensen indledte med gode chancer, men manglede den sidste skarphed foran målet, men de to var alligevel med i føringsmålet, da Sonni Christensen med et lille vip i feltet fandt Jimmi Vaarskov, der afdriblede målmand og trods et tomt mål foran sig, spillede han bolden på tværs, hvor Thomas Søgaard skubbede bolden i mål.

Gæsterne levede udelukkende på lange bolde, og blev aldrig rigtig farlige grundet en meget stærkt spillende Magnus Holt Jensen, og en Daniel Rohde i målet der viste stor autoritet.

Det blev 2-0 kort før pausen, da Jimmi Vaarskov udnyttede en for kort tilbageaflevering til målmand, da han kastede sig ned og spillede Thomas Søgaard fri, og han svigtede ikke foran det tomme mål, og han lavede dermed sit mål nr. 102 for Undløse BK.

2.halvleg foregik fuldstændig på hjemmeholdets præmisser, og Benjamin Jensen styrede den centrale midtbane med stor ro og flere gode afleveringer i dybden, og en af dem skabte målet til 4-0, da han spillede Thomas Søgaard fri i dybden, og han betalte lidt tilbage til Jimmi Vaarskov, der uden problemer satte hans tværbold i kassen.

Forinden havde Jimmi Zachariassen gjort det til 3-0, da han med et rigtig flot skud, et på meter uden for feltet, snød Jernløse BK keeperen, og det lukkede reelt kampen.

Slutteligt fik Thomas Søgaard sit hattrick, da han alene med keeperen godt nok havde muligheden for at ‘give’ Jimmi Vaarskov endnu et mål, men med en fræk dribling snød han keeperen og fik fuldt fortjent sit tredje mål på kontoen.

Thomas Søgaard havde faktisk bolden i nettet en gang mere, da han sparkede endnu en assist fra Jimmi Vaarskov ind, men kampens dommer havde allerede fløjtet for et frispark, der også gav gæsterne et rødt kort.

Men 5-0 var også mere end rigeligt og præstationen var langt over Serie 6 niveau fra det blå-klædte hjemmehold, der efterfølgende gav en enkelt stemme til Kasper Schou & Magnus Holt Jensen, mens Sonni Christensen (6) & Daniel Rohde (7) delte du sidste 13 stemmer.

Skriv en kommentar