2.holdet tæt på overlevelse efter to fantastiske Kim Olsen-mål
Undløse BKs 2.hold tog her til eftermiddag til stort skridt mod endnu en sæson i Serie 4, da holdet på hjemmebane besejrede Raklev GI med 2-1.
Hjemmeholdet startede bedst og Tobias Holst Nielsen, Jimmi Vaarskov & Kim Olsen burde havde bragt Jimmi Zachariassens mandskab i front, men ligesom tilfældet har været tidligere i sæsonen, så manglede holdet i den grad skarphed foran kassen – men heldigvis havde holdet på dagen, en rigtig stærkt og kampafgørende målmand i Daniel Rohde, der havde flere rigtig store redninger, derfor blev de store afbrændere i dag ikke så kostbare.
Kim Olsen, der tidligere på sæsonen var manden bag det matchvindende mål i sejren over Fårevejle BK, viste også i dag sin fantastiske sparketeknik, da han med ti minutters mellemrum sendte bolden i nettet to gange – første gang på et fremragende langskud, mens 2-0 målet var på en rigtig “Kim Olsen Classic”, da han krøllede et frispark direkte op i målhjørnet.
Hjemmeholdet kunne dermed gå til pause med en fortjent 2-0 føring, og selvom gæsterne kom bedre med efter pausen, så viste Jimmi Zachariassens mandskab fantastisk fight, og stor farlighed på deres hurtige omstillinger, men beklageligvis blev både Max Christensen & Jimmi Vaarskov snydt for en friløber, da kampens dommer fejlagtige fløjtede de to Undløse BK-angribere offside.
Gæsterne fik reduceret midtvejs i 2.halvleg, men hjemmeholdet sloges og kæmpede sig til de tre point, der kan vise sig at blive ekstremt vigtige i bunden af Serie 4 pulje 9, da de tre point betyder at Mørkøv IF & Fårevejle BK rykker direkte ud af rækken, men der er dog stadig et uafkalret 10´er regnskab, der kan sende Undløse BK ned i Serie 5, men dagens sejr bør være nok til overlevelse, men yderligere tre point i næste weekends kamp på Mørkøv Stadion, vil 100% lukke alle spekulationer om en mulig nedrykning.
Daniel Rohde blev efterfølgende kåret til Undløse BKs bedste spiller på dagen med syv stemmer.

Skriv en kommentar