Home » Kampreferat » 2.holdet sejrede i tæt lokalopgør

2.holdet sejrede i tæt lokalopgør

Undløse BKs 2.hold var her til middag på besøg hos lokalrivalerne fra Jernløse BK, og gæsterne havde en fortsat oprykningsmulighed at slås for, mens hjemmeholdet forspildte deres sidste mulighed, med sidste weekends nederlag til Rørvig IF.

De blå-klædte gæster indledte kampen bedst, og Jimmi Vaarskov fik holdets første store chance, da han efter en fornem dybdebold fra Jimmi Zarcharriasen kom alene med keeperen, men Undløse BK-angriberen afsluttede for svagt og måltavlen forblev på 0-0. Også Frederik Fischer havde et par gode muligheder, men også han manglede lige den sidste skarphed.

Gæsterne sad generelt bedst på spillet, men som det er sket så ofte før, så kom gæsterne bagud, efter ikke at have udnyttet sine store mulighederne i den anden ende. Hjemmeholdet kom i front efter et noget uheldigt selvmål fra Kasper Schou, der på selve mållinien ikke fik sparket bolden væk, men ind i eget mål i stedet.

Gæsterne fortsatte dog med at dominerer med bolden, og helt fortjent blev det også til 1-1, da Jimmi Vaarskov endnu en gang blev sendt alene dybt, og denne gang svigtede Undløse BK-angriberen ikke, da han sikkert lagde Dan Bøgelunds fine oplæg forbi keeperen.

Undløse BK burde også have bragt sig i front, da Jimmi Vaarskov stak Thomas Søgaard alene med keeperen, men den unge angribers dribling rundt om keeperen blev ikke helt skarpt nok, og 1-1 forblev stillingen ved pausen, selvom det var tæt på at hjemmeholdet var kommet i front til sidst i 2.halvleg, men deres fine afslutning prellede af på stolpen.

Undløse BK indledte 2.halvleg med lyn og torden, og en Thomas Søgaard stod bag scoringen til 2-1, da han med en fremragende aktion på kanten, slap fri i feltet, og med en perfekt aflevering skråt bagud i banen, fandt han en helt blank Jimmi Vaarskov, der dog overplacerede sin afslutning, og ramte overliggeren, men Thomas Rossing stod klar i et lille felt, og sparkede returbolden i kassen.

Herefter blev gæsterne alt for passive, både i tanke og handling, og det blev for alvor svært, da en stærkt spillende, Sonni Christensen, fik et noget hårdt gult kort.

Og hjemmeholdet kom da også på 2-2 i en situation, hvor det dog meget lignede et frispark til gæsterne. Hjemmeholdet kom også på 3-2, da de efter en lang bold snød gæsternes tøvende forsvar, og lobbede bolden i kassen. Det kunne sagens have været afgørelsen, mod et Undløse BK-hold, der i denne periode stod meget svagt, men gæsterne viste fantastisk moral, og lod sig virkelig tænde af 3-2 målet til hjemmeholdet.

De næste 5-7 minutter blev det ”alt eller intet”, og gæsterne vendte 3-2 til 5-3 via tre lynscoringer. Sonni Christensen stod for udligningen, da han sparkede et straffespark, begået imod ham selv, stensikkert i kassen. Straffesparkssituationen opstod efter godt opspil imellem Sonni Christensen, Thomas Søgaard og Jimmi Zachariassen op igennem venstresiden.

Ganske kort efter gjorde Jimmi Vaarskov det til 4-3, da han langt ude fra lagde Thomas Søgaards sukkerbold udenom om keeperen, og selvom Undløse BK-angriberen jublede lang tid inden bolden ramte nettet, til stor fortvivlelse for holdets mange tilskuere, der havde set bolden forbi målet, så kunne de også juble, da de slutteligt så bolden ligge inde i kassen.

Thomas Søgaard havde efterfølgende en rigtig god mulighed, hvor han fremragende pillede en flot aflevering fra Morten Vorm ned i feltet, men desværre fik han overbalance og han fik derfor aldrig afsluttet. Det gjorde han tilgengæld få minutter efter, da Jimmi Vaarskov manglede en spil mulighed på midten, og det blev i stedet en lang præcis dybdebold til Joshua Etherington, der flot tog bolden med, og lagde den på tværs til Thomas Søgaard, der denne gang satte bolden sikkert i kassen.

Hjemmeholdet havde efterfølgende et par gode muligheder for at reducerer, men der blev ikke scoret yderligere, og gæsterne kunne fejre deres femte sejr i træk.

Desværre er det næppe nok til at rykke op for 2.holdet, da Vipperød BK ude slog Højby IF, og de kan nu selv afgøre, men de vil med vil med Bramsnæs FB op i Serie 5. Undløse BK og Bramsnæs FB ligger pt side om side med 20 point, men Undløse BK er 4 mål dårligere på målscoreren.

Det hele afgøres i næste weekend, hvor Undløse BK lørdag eftermiddag møder Kalundborg Bombers, mens Vipperød BK & Bramsnæs FB først spiller henholdsvis søndag og mandag.

Sonni Christensen var på dagen, Undløse BKs bedste mand med 6 stemmer.

Skriv en kommentar