1.holdet tabte den sidste testkamp
Undløse BKs 1.hold indleder på næste lørdag den nye sæson i Serie 3, når Hvalsø IF er gæster på Undløse Stadion.
I dag spillede Kevin Morf Pedersens mandskab, så sin sidste testkamp, og det blev en ærgerlig og bitter en af slagsen, da værterne fra Hashøj FS sejrede med 3-2 i en kamp, hvor Kevin Morf Pedersen var tilfreds med alt andet end effektiviteten og selvfølgelig resultat.
De blå/hvide havde seks afslutninger på træværket, flere friløbere der ikke gav mål, og folkene på sidelinjen holdt op med at tælle, da de nåede til 10 misbrugte 100 % chancer.
Jonas Møllnitz & Danny Hensen scorede Undløse BKs to enlige mål, og så må vi allesammen håbe, at effektiviteten og det sidste held i afslutningerne er større på næste lørdag.
Der vil en af de kommende dage, blive lagt en længere optakt op til lørdagens møde med Hvalsø IF.
Skriv en kommentar