1.holdet tabte aggressivt opgør i Kalundborg
Undløse BKs 1.hold tabte her til eftermiddag 4-3 på Munkesø Stadion i Kalundborg, efter en kamp hvor Tommy Gotfredsens mandskab igen kæmpede flot, men også igen havde alt for mange udfald, og det kostede trods en fint slutspurt.
Hjemmeholdet indledte kampen bedst, og sad på al spillet de første 20 minutter, og deres overtag blev yderligere styrket, da anfører Flemming Gotfredsen modtog et noget tyndt gult kort ca midtvejs i halvlegen.
Kalundborg GB udnyttede overtalsperioden til at bringe sig foran 1-0, efter en omstilling hvor Nicki Jensen mistede bolden på midten, men hvor Chano Larsen var decideret uheldig med ikke at redde bolden på målstregen.
Undløse BK kom herefter langt bedre med, og havde to gode muligheder for at udligne, bl.a et godt skud fra Nicki Jensen, der tog oversiden af overliggeren.
Og så blev det i stedet 2-0 til hjemmeholdet, da Rune Bjørn Jensen ikke kom ud af det lille felt på et indlæg, og så kunne Kalundborg GB problemfrit bringe sig foran 2-0, der også holdt til pausen.
1.halvleg havde generelt en lidt aggressiv tone i mellem de to hold, bl.a pga en dommer der nærmest fra første fløjt virkede overmatchet på Serie 2-niveau.
Gæsterne indledte 2.halvleg bedst, og fik fuldt fortjent sat en reducering ind, da Daniel Skovgaard var på pletten midt i feltet, efter et par returbolde, hvor gæsterne lagde det rigtig tryk på hjemmeholdet.
Derefter lignede det rigtig meget en udligning, men endnu en gang fik gæsterne et af de kollektive blackouts, som vi desværre har set alt for mange gange i denne sæson, og det udnyttede hjemmeholdet til at lave to nemme & hurtige mål til 4-1, igen efter situationer, hvor gæsterne kort forinden havde misbrugt et par store chancer i den modsatte ende.
Men igen skal Tommy Gotfredsens drenge have ros for ikke at ligge sig ned trods modgangen, og Daniel Skovgaard, med sin anden scoring, og Thomas Søgaard med et fint hovedstød, fik reduceret til 4-3, og endda i en periode hvor gæsterne med rette følte sig bortdømt. Kampens dommer så igennem fingerne med at hjemmeholdet fire-fem gange sparkede bolden væk i forbindelse med dødbolde, og generelt set var hans arrogante attitude til tider pinlig at se på, og da han med 10 minutter igen præsenterede Flemming Gotfredsen for hans andet gult kort, efter et frispark som Kalundborg GBs midtbanestyrmand vel havde lavet femten af i løbet af kampen, så var det sgu svært at bevare fatningen.
Gæsterne kæmpede dog flot videre, og kort før tid fik Rene Hendriksen også den afgørende chance, der kunne have sikret Undløse BK et livsvigtigt point, men alene med målmanden lykkedes det ham ikke at få bolden i netmaskerne, og gæsterne kom aldrig tættere på point, og Kalundborg GB kunne juble over en smal 4-3 sejr.
Rene Hendriksen havde ellers generelt spillet en rigtig flot kamp, og kom med en masse fight og energi, som Tommy Gotfredsen havde efterlyst det.
Rune Bjørn Jensen havde flere gode redninger og indgreb, og kunne ligesom Christian Damm, Chano Larsen & Daniel Skovgaard efterfølgende se tilbage på en kamp med flere plusser i karakterbogen.
Men det er virkelig med kniven på struben, at Tommy Gotfredsens mandskab nu går ind til sæsonens to kampe, der formentlig skal give 6 point, hvis ikke holdet skal en tur ned i Serie 3 allereee efter blot en enkelt sæson i Serie 2.

Skriv en kommentar