Home » UB1901 » 1.holdet måtte nøjes med point, mens 2.holdet tabte igen

1.holdet måtte nøjes med point, mens 2.holdet tabte igen

🔵Ærgerlig pointdeling for 1.holdet🔵

Undløse BKs 1.hold fik en rædselsfuld start på lokalopgøret imod Holbæk B&I, der scorede på deres to første chancer, til trods for at hjemmeholdet sad på spillet og skabte flere store chancer, uden dog at vise den nødvendige kynisme.
Hjemmeholdet fik reduceret lidt ud af ingenting, da Henrik Olsen slog en lang bold ned bag gæsternes bagkæde, hvor Lasse Jensen løb bolden op, og sendte 1-2 målet i nettet.

2.halvleg blev nervøs forestilling, med tilløb til mål i begge ender, men de to målmænd lukkede godt ad i begge ender.
Udligningen faldt dig med 15 minutter igen, da Heric Ema sparkede en løs bold i kassen efter et Benjamin Jensen-frispark.
Det sidste kvarter jagtede hjemmeholdet sejren, og de fik da også spillets største chance, da Jonas Møllnitz blev nedlagt i feltet, men Thomas Søgaard afsluttede for svagt og stillingen forblev 2-2.

Kort efter fik Lasse Jensen også en stor mulighed i feltet, men sparkede bolden langt over målet. I den modsatte ende havde Henrik Olsen en stod redning, der kunne have givet gæsterne sejren, og da bolden så endelig blev sparket i nettet, så blev Jonas Møllnitz’ mål annulleret for offside. Udover det annullerede mål, så fik hjemmeholdet yderligere to store chancer for at sikre sig de tre point, men nok engang manglede den sidste skarphed desværre.

Efterfølgende var der fire stemmer til både Thomas Søgaard & Tobias Holst Nielsen som kampens bedste spiller.

🔵2.holdet tabte i målfest på Undløse Stadion🔵

Undløse BKs 2.hold tabte her til eftermiddag 3-5 til Rørby Værslev IF, der tidligt bragte dig foran 2-0, men hjemmeholdet kunne via mål fra Nikolai Holst Nielsen & Christian Nøhr gå til pausen med 2-2.

Efter pausen havde Claus Vive Payton Dyrtings mandskab mulighed for at bringe sig i front via et par store chancer, men i stedet blev det igen gæsterne der scorede to mål på 5 minutter, og selvom Nikolai Holst Nielsen fik reduceret til 3-4, så blev det til sidst alligevel 3-5 på en generelt meget skuffende dag

Christian Kempf Larsen leverede en fremragende arbejdsindsats, og blev fortjent kåret til kampens bedste spiller for hjemmeholdet, der også gav debut til Alexander Jedig.

I kan se torsdagens fem mål på videoen herunder:

Skriv en kommentar