Home » UB1901 » 1.holdet måtte igen nøjes med et enkelt point

1.holdet måtte igen nøjes med et enkelt point

Undløse BKs 1.hold havde her til eftermiddag besøg af KFUM BK Roskilde, og Tommy Gotfredsens mandskab leverede to vidt forskellige halvlege, og kunne slutteligt være mest tilfreds med pointdelingen, til trods for at holdet var foran med både 2-0 & 3-1.

Jesper Kylling Kristoffersen fik hjemmeholdet første store chance, da Jonas Møllnitz flot lagde bolden af til ham, men gæsternes målmand fik noget heldigt skubbet bolden ud til hjørne.

Han kunne dog ikke forhindre hjemmeholdets hurtige kant, i at komme på måltavlen, da han efter 21 minutter afdriblede fire-fem mand, inden han iskoldt sendte bolden i nettet til 1-0.

Hjemmeholdet var i denne periode i fuld kontrol, og da stadionuret rundede en halv time, så satte Daniel Skovgaard et rigtig “Tommy Gotfredsen signaturmål” i kassen, da Thomas Søgaard lagde bolden af til Nicki Jensen, der på sin førsteberøring sendt Daniel Skovgaard fri i dybden, og han lobbede frækt bolden over den fremstormende målmand, og kunne let heade bolden ind i det tomme net.

Jesper Kylling Kristoffersen kunne have punkteret kampen kort efter, da Thomas Søgaard kom fri på baglinjen, og han fandt Jesper Kylling Kristoffersen bagerst i feltet, men hans hovedstød tog ydersiden af stolpen.

I stedet kom gæsterne tilbage i kampen, da de i overtal, hamrede bolden op under nettaget efter et frispark, hvor de blåklædte stod og sov lidt.

Jesper Kylling Kristoffersen fortsatte dog sit offensive onemanshow efter pausen, da han tidligt i 2.halvleg halvflugtede Daniel Skovgaards frække vip-bold i nettet til 3-1. Endnu et rigtig flot mål af hjemmeholdet.

Gæsterne kom bedre og bedre med i kampen, og virkede til at have et fysisk overtag i både tanke & handling. Jesper Kylling Kristoffersen ramte endnu en gang stolpen i forbindelse med en hurtig omstilling, men da gæsterne i det efterfølgende angreb reducerede til 3-2, så det for alvor presset ud for hjemmeholdet, der virkelig havde svært ved at holde fast i bolden.

Rene Hendriksen hev en fantastisk redning ud af ærmet kort efter, men måtte 10 minutter før tid kapitulere, og for tredje gang hente bolden ud af nettet, da gæsterne fuldt fortjent kom på 3-3.

Det lignede i slutfasen mere en udesejr, end tre point til hjemmeholdet, der dog i overtiden havde bolden i nettet, da Jonas Møllnitz headede Nicki Jensens hjørnespark i nettet, men kampens dømmer dømte lidt tvivlsomt frispark, da han mente at Thomas Søgaard lavede en ulovlig screening på gæsternes keeper.

Det var efterfølgende en tydeligt skuffet Tommy Gotfredsen, der måtte anerkende at gæsterne vendte kampen på deres fysiske overskud, og grundet manglende skarphed hos hans mandskab.

Jesper Kylling Kristoffersen blev efterfølgende fortjent kåret til kampens bedste med seks stemmer, mens der var tre stemmer til Daniel Skovgaard, to til Frederik Vestergård, og en enkelt til Christian Damm, Faton Gjyrevci & Chano Larsen.

 

Skriv en kommentar