Lasse Jensen-hattrick på 16 min grundlagde sejr til 1.holdet
Undløse BKs 1.hold havde lørdag eftermiddag besøg af Ringsted IFs Danmarksserie-reserver, og som altid var cheftræner Tommy Gotfredsen velforberedt, og han kunne under taktikmødet fortælle, at han allerede for 14 dage siden havde noteret “Young Guns” Lucas Roel Søgaard & Emil Skovholm Pedersen som de to startere på backs, da han ved selvsyn havde set Ringsted IFs to hurtige kanter. Og den disposition fortrød han næppe, da “Luc” & “P” efter kampen hev henholdsvis fem & tre stemmer som kampens to bedste.
Det var ellers gæsterne der startede bedst, da de allerede i kampens 2.minut bragte sig i front, da bolden lidt tilvældigt havnede bagerst i feltet, hvor gæsternes back sendte rt missil imod modsatte målhjørne til 0-1.
Hjemmeholdet skulle lige bruge 5-6 minutter på at ryste den dårlige start af sig, og derfra spillede de en nærmest perfekt 1.halvleg, og udligningen faldt efter 15 minutters spil, da Nikolai Holst Nielsen fandt Jonas Christensen i dybden, og han bevare køligheden, trak forsvaret til sig, og fandt så Lasse Jensen på midten til et nemt tap in-mål.
Kort før den halve time blev det også 2-1, da Jonas Møllnitz via lidt klumpspil fik tacklet bolden dybt til Nikolai Holst Nielsen, der blev nedlagt i feltet, og Lasse Jensen scorede sikkert fra pletten, efter at Thomas Søgaard havde overladt ham bolden.
Allerede minuttet efter havde Lasse Jensen bolden i nettet igen, men målet blev noget tvivlsomt annulleret for offside. Det slog dog ikke de blåklædtes 11’er ud, og endnu et minut senere fik han sit hattrick.
Lucas Roel Søgaard stoppede et lovende angreb fra gæsterne, og på den efterfølgende omstilling slog Nikolai Holst Nielsen bolden dybt, hvor Lasse Jensen rundede målmanden, for dernæst at sende bolden sikkert i nettet 3-1, der også forblev stillingen ved pausen, selvom hjemmeholdet med lidt mere skarphed godt kunne have lavet et mål eller to mere.
2.halvleg blev en lidt ujævn affære med et gæstende hold, der ikke rigtig formåede at presse hjemmeholdet, der omvendt heller ikke forstod at lukke kampen til 4-1 på nogle af holdets utallige chancer.
Og så pludselig, helt ud af ingenting, fik gæsterne reduceret yderligere, men selvom man lige nået at sende tankene tilbage til sidste weekends opgør, så holdt 3-2 hele vejen i mål, og hjemmeholdet vandt fuldt fortjent 3-2.
Efterfølgende var der en enkelt stemme til Faton Gjyrevci, to stemmer Benjamin Jensen & Jonas Møllnitz. Emil Skovholm fik tre stemmer, mens hatrrick-hero Lasse Jensen løb med fire stemmer, men ingen kunne matche Lukas Roel Søgaard, der løb med fem stemmer, efter en megt flot indsats.
Skriv en kommentar