Home » UB1901 » 1.holdet tog flot sejr i Roskilde

1.holdet tog flot sejr i Roskilde

🔵 Flot Serie 2-åbningssejr til Undløse BK 🔵

Tommy Søgaard Gotfredsen, Kevin Bernhard Pedersen & Undløse Boldklub ’s 1.hold åbnede her til eftermiddag den nye sæson i Serie 2 pulje 3, med en 3-2 sejr v/Målfeltet i Vor Frue mod Roskilde United.

Hjemmeholdet kommer uden tvivl til at få rigtig mange point, og var klart det bedste hold før pausen, hvor gæsterne løb rigtig mange meter, men var meget lidt på bolden. Og da man endelig fik fat i den, så blev selv de simple afleveringer spillet direkte tilbage i fødderne på hjemmeholdet.

De blåklædte kunne takke Henrik Olsen i målet for at der længe stod 0-0 på måltavlen, men midtvejs i 1.halvleg måtte han dog kapitulere , efter en stor personlig fejl i defensiven.

1-0 lignede stillingen til pausen, men hjemmeholdet blev straffet af den meget dårlige bane, da en ellers simpel bold har fast i græsset, og så kunne Lasse Jensen stjæle bolden foran målmand, og sende bolden i nettet til pausestillingen 1-1.

Trænerteamet sendte Jeppe Babalola Andersson & debutanten Mergim Karaqica på banen efter pausen, og ændrede samtidig system, og det blev afgørende for opgøret, hvor gæsterne var bedst efter pausen.

De blåklædte kom meget mere på bolden, og formåede også meget bedre at holde fast i den – bl.a via en rigtig fin debut af Mergim Karaqica, der nok burde have bragt sit mandskab i front, da han efter et mønsterangreb pludselig var helt fri midt for mål, hvor han desværre ikke fik foden på Jonas Møllnitz’ fine tværbold.

Det blev dog alligevel gæsterne der først kom på tavlen efter pausen, da Benjamin Jensen samlede en returbold op på kanten af feltet, og med en rigtig flot afslutning sendte han bolden i nettet ved fjerneste hjørne.

Hjemmeholdet havde rigtig svært ved at skabe noget efter pausen, hvor gæsterne anført af Jeppe Babalola Andersson & Anders Hansen stod rigtig solidt defensivt.

Og det blev også 3-1, da Alexander Jedig Jensen flot drev bolden frem på en omstilling, og med en perfekt assist fandt han Thomas Spenner Søgaard Terkelsen på midten, og han sendte sikkert bolden i nettet med 15 minutter igen.

Den scoring frustrerede desværre hjemmeholdet i en sådan grad, at det sidste kvarter ikke blev særlig kønt, med flere små svinestreger, og i kampens overtid gik det så langt langt over stregen, da Benjamin Jensen ifm en dødbold med sparket i maven, uden at kampens dommer gjorde ret meget andet end at blæse opgøret af midt i al den tumult der opstod efter overfaldet på de blåklædte målscorer til 2-1.

Og efter pulsen var kommet lidt ned, så kunne Tommy Gotfredsen & Kevin Morf Pedersens drenge juble over en meget meget vigtig premieresejr, og set over de sidste 45 minutter, så var det ikke helt ufortjent.

Efterfølgende var der stemmer til hele otte spillere, hvilket også fortæller en historie om en rigtig flot holdpræstation, og et flot comeback efter en rigtig svær 1.halvleg. Anders Hansen blev med fire stemmer kåret til sit holds bedste på dagen.

Skriv en kommentar