Home » UB1901 » Undløse BKs 1.hold hentede flot sejr på Lillevang Idrætscenter

Undløse BKs 1.hold hentede flot sejr på Lillevang Idrætscenter

Undløse BKs 1.hold vandt her til eftermiddag 4-3 på Lillevang Idrætscenter over KFUM BK Roskilde, efter en nærmest grotesk dommerpræstation, der nær havde kostet gæsterne sejren til sidst, men det vender vi tilbage senere.

Tommy Gotfredsen havde skubbet Jonas Christensen & Jeppe Babalola Andersson ud på backerne pga deres mand-mod-mand styrke, mens Alexander Pilgaard Christophersen var skubbet op på kanten.

Og den taktiske ændring gav pote allerede efter 3 minutter, da en omstilling gav Nikolai Holst Nielsen plads på midten, og med en perfekt bolden i dybden, sendte han Alexander Pilgaard Christophersen alene med målmanden, der nedlagde ham uregelmæssigt, og dommeren pegede på pletten, hvorfra Jeppe Babalola Andersson var sikkerheden selv.

Gæsternes tidlige scoring gav holdet selvtillid, og de havde fint styr på hjemmeholdet, der dog havde en afslutningen på stolpen i kampens indledning.

Efter 20 minutter fordoblede gæsternes deres føring, da Jonas Møllnitz efter et kort målspark pressede hjemmeholdets midterforsvar til fejl, og alene med målmanden spillede han bolden på tværs til Heric Ema, der sendte bolden i det tomme net.

Og allerede minuttet efter kom gæsterne også på 3-0, da Heric Ema sendte Thomas Søgaard fri i dybden, og med en fremragende afslutning, tordnede han bolden i nettet i det nærmeste hjørne.

10 minutters senere blev Thomas Søgaard dobbelt målscorer, efter et fremragende angreb, hvor Alexander Pilgaard Christophersen i sidste ende fandt ham ved bagerste stolpe, hvor han han headede bolden i nettet. Men gæsternes jubel blev hurtigt afløst af frustration, da kampens dommer for første gang meldte sig på banen, da han valgte at annullere målet, og vise Thomas Søgaard det gule kort, da han som den eneste på stadion mente at Undløse BK-angriberen havde slået bolden i nettet med hånden – selv hjemmeholdets bænk stod måbende og grinende og betragtede situationen.

Kort efter blev det 1-3 i stedet for 0-4, da dommeren overså et klart frispark på bagerste stolpe, hvor hjemmeholdet via et par returbolde sendte bolden i nettet.

Heric Ema fik kort før pausen en friløber, men manglede den sidste skarphed, og de to hold gik til pause med stillingen 1-3.

Heric Ema fik endnu en stor chance kort efter pausen, men heller ikke denne gang fik han rundet målmanden, og 1-3 forblev stillingen.

Gæsterne kom dog på 1-4 efter 68 minutter, da holdet pressede hårdt på efter to hjørnespark-situationer, og slutteligt blev Flemming Gotfredsen nedlagt i feltet, og endnu en gang var Jeppe Babalola Andersson sikkerheden selv, og igen sendte han bolden modsat af keeperen.

Fem minutter senere fik hjemmeholdet reduceret efter en dødbold, hvor en ufarlig afslutning blev rettet af, og landede for fødderne af en fri angriber, der sendte bolden i nettet til 2-4.

De sidste 15 minutter var en lang farce af vanvittige dommerkendelser, startende med en fejlagtig annullering af Alexander Pilgaard Christophersen’s 2-5 scoring, efter en fræk Thomas Søgaard-assist med hælen. Fem minutter efter så Benjamin Jensen gult kort, da han midt på banen fik sparket bolden op på armen fra 1 meters afstand, uden muligheden for at tage armen til sig, og uden at frarøve en oplagt chance.

I overtiden fik hjemmeholdet reduceret igen, efter et hjørnespark, som kampens dommer, trods keeperens afvisning valgte at dømme, selvom han befandt sig ca 35 meter fra situationen. Hjemmeholdet satsede alt til sidst, men efter 96 minutters spil lød slutfløjtet endelig, og der var en nærmest ekstatisk jubel på gæsternes bænk.

Lasse Jensen blev efterfølgende kåret til kampens bedste spiller, efter flere fantastiske indgreb i luften på gæsternes mange indlæg.

Også Thomas Søgaard, Flemming Gotfredsen & Alexander Pilgaard Christophersen blev belønnet med tre stemmer, i en kamp hvor hele otte spillere fik stemmer, efter en fantastisk holdpræstation.

Skriv en kommentar