Undløse BK præsenterer ny stærk målmand
Det er rigtig stor glæde for Undløse BK, og 1.holdets cheftræner Tommy Gotfredsen, at kunne præsenterer en ny målmand forud for den kommende sæson i Serie 2.
Rune Bjørn Jensen kommer til klubben fra Kalundborg GBs 2.hold i Serie 2, hvor han han også har været reservemålmand for deres Danmarksserie-hold.
Rune Bjørn Jensen har tidligere repræsenteret KFUM Roskilde i Serie 2, samt Kjellerup IF i Jyllandsserien så sent om i foråret 2014.
Rune Bjørn Jensen, der fyldte 37 år her den 24.juni, arbejder til dagligt hos Nordea i Høje Taastrup, og er bosat i Tølløse.
Undløse BK byder Rune rigtig hjertelig velkommen til klubben, og vi ser frem til et rigtig godt samarbejde, og forventer naturligvis at alle vil tage rigtig godt imod ham.
Samtidig skal der også lyde en stor tak, og gives et anerkendende klap på skulderen, til Rene Hendriksen, der trådte til i vinters, da Tommy Nilsson blev skadet, og han har trods sin meget korte målmandskarriere, stået en rigtig flot sæson for Undløse BK i Serie 3, hvor han i flere tilfælde har været kampafgørende for Tommy Gotfredsens mandskab. Og det er også klart at Rene Hendriksen også i fremtiden vil kunne spille en rolle for Undløse BK – både som målmand & i marken.
Rune Bjørn Jensen får sin uofficielle debut for Undløse BK i morgendagens træningskamp imod Holbæk United ved Tuse Hallen kl 18.30


Skriv en kommentar