To U10-drenge til Regionstræning i FC Roskilde
Undløse BKs samarbejdsklub FC Roskilde har fire søndag her i foråret, inviteret til Regionstræning, for det de kalder “guldalderen” – U10 & U11-drenge, og samråd mellem Ungdomsformand Thomas Arnø & træner Michael Tolvdag, så har vi tilmeldt William Gotfredsen, Elias Stormfeldt & Mathias Runge.
FC Roskilde skriver i deres oplæg, at deres fokus i træningen vil være på at videreudvikle spillernes
– motorik og let fysik (lette fysiske øvelser og koordinationsbaner med og uden bold)
– løbeskoling (baner og konkurrencer med sprint, skridtlængde, fodafsæt, sidelæns løb, baglæns løb)
– balanceevne (arbejde på ét ben af gangen)
– 1. berøringer (pasninger, sparketyper, tæmninger og vendinger)
– relevante spil (småspil, over-/undertalsspil)
Elias var desværre forhindret i at deltage i gårdagens træning, men både Runge & Williams fædre var vældigt begejstret over, den gode oplevelse som drengene havde fået, hvor de blev matchet på et lidt højere niveau fysisk & spillemæssigt, og også fik nogle øvelser & redskaber de kan arbejde videre med.
Vi følger selvfølgelig også op på de kommende træninger, og takker FC Roskilde for initiativet.
Husk i øvrigt vores infomøde om samarbejdet med FC Roskilde på mandag kl 19.00 i Foreningshuset


Skriv en kommentar