Home » Kampreferat » Storsejr til 2.holdet i Slagelse

Storsejr til 2.holdet i Slagelse

Undløse BKs 2.hold spillede her til formiddag ude imod B73 Slagelse, i en kamp der reelt var vind eller forsvind i forhold til holdets oprykningsmuligheder.

Peter Jarvads mandskab var betragteligt forstærket på midten, da 1.holdets cheftræner, Kevin Morf Pedersen var med, efter hans afbud til gårsdagens kamp imod Hørve IF.

Gæsterne indledte kampe i Slagelse med et stort boldovertag, og efter ca 20 minutter stod der helt fortjent 2-0 på måltavlen – begge gange stod Benjamin Jensen for to flotte mål centralt i feltet, på to assist fra Jimmi Vaarskov, der fra henholdsvis venstre- og højrekant, fandt Benjamin Jensen i feltet.

Jimmi Vaarskov stod bag 3-0 målet, da han assisteret af Kevin Morf Pedersen løb fra forsvaret, og alene med keeperen afsluttede han iskoldt fladt til højre for målmanden.

Gæsterne havde muligheder til mere end tre mål, bl.a havde Frederik Fischer et skud på stolpen, og dommeren fik også fejlagtigt annulleret et Undløse BK mål, og 3-0 forblev stillingen ved pausen.

Efter pausen stod hjemmeholdet nærmest helt af, og gæsterne kunne næsten efter behag spille sig igennem, bl.a pga en meget bold- og pasningssikker Kevin Morf Pedersen.

Kevin Morf Pedersen & Jimmi Zachariassen fik et par gange sat Jimmi Vaarskov godt op, men enten hev keeperen en klasseredning ud af ærmet, og i et par tilfælde fik Undløse BK-angriberen bare ikke afsluttet godt nok.

Tilgengæld fejlede hans tværbolde ingenting, og Jimmi Vaarskov fik sin tredje assist, da Kevin Morf Pedersen gik sendte ham fri i dybden, og denne gang spille han den på tværs til en helt blank Markus Primgaard, der scorede sit første mål for Undløse BK.

Kort efter fik Jimmi Vaarskov assist nr 4, men det var nu mest Kevin Morf Pedersens fortjeneste, da han fra ca  25 meter flot lagde bolden op i målhjørnet til 4-0.

Frederik Fischer havde to gode aktioner i den næste periode, og Martin Hede burde have scoret minimum et mål på hans fine oplæg.

Slutteligt blev det da også 6-0 til de blå-hvide gæster, da Jimmi Vaarskov endnu en gang kom alene igennem, og denne gang vippede han bolden til siden, hvor anfører Niels Hansen kunne score i det tomme mål til slutresultatet 6-0.

Efterfølgende var der to stemmer til Martin Hede, tre stemmer til Kevin Morf Pedersen, fire stemmer til Jimmi Vaarskov og Benjamin Jensen blev kampens spiller med seks stemmer.

Skriv en kommentar