Home » Kampreferat » Stor skuffelse for 2.holdet

Stor skuffelse for 2.holdet

Undløse BKs 2.hold udnyttede ikke den matchbold de havde fået, for at sikre dig oprykning til Serie 5.

Det kræver en sejr ude over rækkens tophold Kr Helsinge IF, der dog løb med oprykningspladsen via 3-3.

Kampens bedste spiller Sonni Christensen udnyttede tidligt i kampen en god dybdebold fra Jimmi Vaarskov, til at slide sig til et straffespark, som anfører Niels Hansen sikkert udnyttede.

Hjemmeholdet fik udlignet efter en omstilling efter et hjørnespark, hvor Kr Helsinge IFs bedste mand, driblede udenom 5-6 blå-hvide Undløse BKs spillere og afsluttede sikkert under Daniel Rohde.

1-1 forblev stillingen til pausen, efter en halvleg hvor to halve chancer til Jimmi Vaarskov stort set var det eneste at berette om ud over de to mål.

Men gæsterne indledte 2.halvleg med lyn & torden, og kunne i denne periode have afgjort kampen, men de måtte nøjes med en flot mål fra Benjamin Jensen, der scorede et flot mål fra lang afstand.

Men nok en gang fik hjemmeholdet udlignet, da gæsterne igen betalte dyrt for en skidt aflevering på midten, der førte til overtalssituation på kanten, hvor Kasper Schou oversatsede og begik et straffespark, som sikkert blev omsat til 2-2.

Kampen begyndte efterhånden at udvikle sig til en ekstremt hård og uskøn affære, men det lignede afgørelsen 10 minutter før tid, da Jimmi Vaarskov fik tilkæmpet sig en straffespark, som Sonni Christensen via lidt hjælp fra stolpen og returbold fik sendt i nettet.

Men allerede 15 sekunder efter lå bolden i nettet i det modsatte ende, efter en misforståelse imellem Daniel Rohde i målet og forsvaret, og så kunne Kr Helsinge IF-angriberen smutte imellem, for efterfølgende at satte bolden i det tomme mål.

Gæsterne fik aldrig for alvor skabt ‘chancen’, der kunne have afgjort kampen, og derfor blev det aldrig til mere end 3-3, og en flok meget skuffede Undløse BKs spillere måtte se hjemmeholdet sprøjte med champagne og fejre den oprykning, man selv havde målsat sig.

Kr Helsinge IF rykker op sammen med Halskov Fodbold, der slog Jernløse BK 4-3 ude.

Efter kampen meddelte holdleder Peter Jarvad at han stopper efter denne halvsæson, og han overlader ansvaret til Jimmi Zachariassen, der også har fungeret som assistent i denne sæson.

Skriv en kommentar