Præmierenederlag til 1.holdet, mens 2.holdet sejrede
🔵Uskarpt premierenederlag til 1.holdet🔵
Undløse BKs 1.hold lavede nogle ærgerlige personligefejl der kostede to mål før pausen, og derfra blev det en hård kamp i varmen, hvor hjemmeholdets manglende skarphed blev afgørende.
Nikolai Holst Nielsen fik reduceret midtvejs i 2.halvleg, men trods flere gode muligheder, så fik Tommy Gotfredsen & Kevin Morf Pedersens mandskab ikke yderligere på tavlen.
Anders Hansen var sammen med debuterende Kenan Mikkelsen hjemmeholdets bedste på dagen.
🔵Debutsejr til Claus & Zach🔵
Undløse BKs 2.hold fik her til eftermiddag en perfekt start på Serie 4 pulje 8, da de her til eftermiddag vandt lokalopgøret imod Jyderup BK med 3-0.
Samim Rafiq lavede to flotte mål på hver sin side af pausen, mens Emil Skovholm Pedersen lukkede opgøret endegyldigt midtvejs i 2.halvleg, hvorefter sommervarmen gjorde at de to hold trak lidt i håndbremsen.
Emil Abild var hjemmeholdets bedste på dagen 🔵🔵
Skriv en kommentar