Home » UB1901 » Optakt: Undløse BK – Suså IF / Superlørdag på Undløse Stadion

Optakt: Undløse BK – Suså IF / Superlørdag på Undløse Stadion

Screenshot_20180904-210906

Optakt:
Undløse BK – Suså IF
Runde: 4 (Serie 2, pulje 4)
Sted: Undløse Stadion
Tid: Lørdag 8.september 2018 kl 14.00
Dommer: Mathias Lykke
Karantæne:
Skader: Faton Gjyrevci
Tvivlsom: Benjamin Jensen
Afbud: Frederik Broe, Nickolai Larsen, Jeppe Babalola Andersson

Undløse BKs 1.hold tog endnu to skridt tilbage, efter den ellers flotte sejr over Jyderup BK, da det i lørdags blev til endnu et udebanenederlag, da Vemmelev SGI hjemme vandt 5-2.

Det er virkelig frustrende for alle omkring holdet, at der er så store udsving i præstationer, og at spillet på den både er som nat & dag.

Tommy Søgaard Gotfredsen må igen undvære Nickolai Larsen & Frederik Broe Larsen, mens også ferierende Jeppe Babalola Andersson er ude af truppen, hvor Jonathan Kirk & Benjamin Jensen igen er til rådighed.

Rene Hendriksen
Tobias Holst Nielsen
Flemming Gotfredsen
Frederik Vestergård
Jonathan Kirk
Marcus Primgaard Hansen
Benjamin Jensen
Nicki Jensen
Jonas Møllnitz
Thomas Søgaard
Nikolai Holst Nielsen
Alexander Pilgaard Christophersen
Martin Aaberg Hansen
Oliver Pilgaard Christophersen

Lørdagens modstander er Herluftmagle-mandskabet, Suså IF, der er endnu en af “de nye drenge i klassen”.

Suså IF er oprykkere fra Serie 3, hvor de var fuldstændig suveræne, og hentede hele 58 point i 22 kampe, hvor de scorede hele 108 mål, og sluttede med en samlet målscorer på +92. Holdets angrebsduo, Jacob W. Hjaltson (33) & Morten B Larsen (16) scorede imponerende 49 mål til sammen. Suså IF besejrede bl.a Jystrup IF, som vores 1.hold tidligere på året sendte ud af DBU Pokalen, med 2-1 ude, og 4-0 hjemme.

Suså IFs voldsomme målscorer kom bl.a efter nogle rigtig store sejre med bl.a 7-2, 9-0, 10-0, 7-0, 10-1 & 12-0, mens fire kampe blev vundet uden kamp.

Oprykkerne fra Susu IF har fået en fremragende start på sæsonen, med seks point i to hjemmekampe. De indledte med at besejre Ørslev GIF, i en kamp Tommy Gotfredsen overværede, og hvor hjemmeholdet vendte 0-2 til en 4-2 sejr.

Og senest kørte de så Sorø Freja midt over med 5-0, og sidste sæsons målmaskine Jacob W Hjaltson har allerede tegnet sig for fire scoringer. De to sejre betyder at lørdagens gæster blot har tabt en ud af de sidste tyve kampe.

De gulklædte sydsjællandere er blot noteret for to kampe, da deres åbningskamp imod Benløse IF er rykket til november, pga banernes beskaffenhed.

Vi er desværre også stadig ramt af sommerens varme vejr, og Kampbanen er fortsat lukket, men vi spiller alligevel kampen på Undløse Stadion, hvor vi rykker hele vores kampdags-setup op på træningsbanen, og vi tænder selvfølgelig også op i grillen, og åbner også vores vanlige salgsvogn. Vi forsøger også at få placeret vores mange borde/bænke-sæt rundt om banen, så vi kan tilbyde siddepladser, til vores forhåbentlig mange tilskuere.

Og det skal også nok blive endnu en SUPERLØRDAG, hvor vi kl 12.00 indleder med Jernløse BK/Undløse BKs U16 drenges kamp imod Jyllinge IF, mens Jimmi Zacharriassen & 2.holdet lukker festen af kl 16.00, hvor Dianalund IF/Stenlille IF er modstanderen.

Vi håber at se rigtig mange på sidelinjen, så vi kan få skabt den rigtige hjemmebane-stemning, selvom det bliver en lidt anderledes oplevelse end vanligt.

Skriv en kommentar