Optakt: Undløse BK – Jyderup BK
Undløse BKs 1.hold skal fredag aften i kamp igen, og der venter et vaskeægte lokalbrag imod Jyderup BK.
Undløse BK tabte som bekendt 4-1 på udebane imod Hvalsø IF i årets første test, mens fredagens modstander kom noget bedre fra land med en 3-1 sejr ude over Roskilde KFUM – bl.a på to mål af topscorer, Jonas Næsborg.
Jyderup BK havde et fantastisk efterår, hvor Michael Larsens mandskab hentede 36 point i 13 kampe, efter blot et enkelt nederlag, og flere rigtig flotte sejre, med 5-1 sejren over Holbæk United som sæsonens højdepunkt på et tætpakket Jyderup Stadion.
Holdet sikrede sig oprykning til Serie 2 via en 4-3 kampe på udebane over Skibby IK, i en kamp hvor klubbens hjemvendte “søn” Jonas Næsborg nettede to gange. Jonas Næsborg vendte i sommers tilbage til Jyderup BK, efter flere sæsoner i Mørkøv IF og senest i Sjællandsserien med Tuse IF. Jonas Næsborg noterede sig for hele 25 mål & 8 assist i efterårets 13 kampe, og der venter Tommy Gotfredsens mandskab en rigtig spændende lokalopgør, hvor der altid plejer at være fuld knald på.
De to hold mødtes senest i juni 2015, da Undløse BK på sidste spilledag fejrede deres oprykning til Serie 2 med en 3-2 sejr på Undløse Stadion, i en kamp hvor Jonas Møllnitz (2) & Faton Gjyrevci scorede for hjemmeholdet.
Undløse BKs cheftræner Tommy Gotfredsen har udtaget følgende hold:
1. Rene Skovgaard Hendriksen
2. Faton Gjyrevci
4. Flemming Gotfredsen
5. Kasper Pedersen
8. Kim Schlicker
9. Jonas Møllnitz
10. Thomas Søgaard Jensen
12. Magnus Herforth
13. Magnus Holt Jensen
16. Anders Hørdum Made
17. Chano Larsen
18. Martin Aaberg
19. Frederik Falck
20. Frederik Vestergård
21. Kris Pedersen
22. Christian Damm
Der er kick off kl 18:00

Skriv en kommentar