Optakt: Undløse BK – Høng GF
Optakt:
Kampsponsor: CL Entreprise v/Casper Larsen
Undløse BK – Høng GF
Runde: 1 (Serie 2 Pulje 3)
Sted: Undløse Stadion, Øvej 5, 4340 Tølløse
Tid: Tirsdag 18.august kl 18.30
Dommer: Frank Jensen
Karantæne:
Skader:
Tvivlsomme:
Afbud:
Undløse BKs 1.hold indleder tirsdag aften sin nye tilværelse i Serie 2, efter et meget imponerende forår, hvor Tommy Gotfredsens mandskab gik ubesejret igennem, og udover at holdet har fået tilført målmand Rune Bjørn Jensen, så er det en uændret trup, der i første omgang skal sikre sig overlevelse i efteråret, hvor der allerede til oktober findes fire nedrykkere, da DBU Sjælland fra 1.januar vender turneringen, så den kommer til at følge kalenderåret.
Der er dog ingen tvivl om at Tommy Gotfredsen har større ambitioner end blot at blive i Serie 2, og det er også derfor har netop har forlænget sin kontrakt, så den nu løber hele 2016 med. Men grundet en del skader og afbud pga. ferie & arbejde, så har det været nogle meget svingende træningskampe for TGs mandskab, der ellers indledte med en 2-1 sejr over Holbæk United på mål af Faton Gjyrevci & Magnus Holt Jensen. Efterfølgende blev det dog lidt skuffende blot til uafgjort imod Tuse IF (2-2) & Vindinge IFs 2.hold (1-1), i to kampe, hvor Tommy Gotfredsen havde hele seks & otte afbud, og hvor Jonas Møllnitz, Kris Pedersen samt Thomas Søgaard kom på tavlen.
Tommy Gotfredsen manglede stadig to-tre centrale spillere, da hans mandskab i tirsdags spillede sommerens sidste træningskamp, da det på udebane blev til et lidt grimt 3-7 nederlag B73 Slagelse (Serie 1), i en kamp hvor Undløse BK dog kom foran 2-0 på to scoringer af Faton Gjyrevci, og hvor gæsterne spillede en rigtig fin første time, inden det blev tydeligt at holdet endnu mangler nogle procenter før holdet er på 100% rent konditionsmæssigt. Tommy Gotfredsen skulle dog have de sidste tilbage fra ferie til tirsdagens kamp imod Høng GF, og specielt Chano Larsen har været voldsomt savnet i sommerens træningskampe, hvor Faton Gjyrevci har vist skarphed i front og også Kim Schlicker har vist sig godt frem med flere gode præstationer og assists fra den centrale midtbane.
Det er i øvrigt også meget glædeligt, at Frederik Vestergård har fået spilletid i tre af holdets fire træningskampe, efter at den tidligere Vipperød BK-spiller, fik ødelagt de sidste mange måneder pga. skader, og i foråret blev det kun til spilletid i et par enkelte 2.holdskampe, for den hurtige & fysisk stærke forsvarsspiller. Frederik Vestergård får vigtig kamptræning med 2.holdet på torsdag imod Svebølle BI i Serie 4, men der er ingen tvivl om, at han i efteråret vil have gode muligheder for at få sin Serie 2-debut for Undløse BK.
Tommy Gotfredsens trup til kampen imod Høng GF ser ud som følger:
1. Rune Bjørn Jensen,
2. Faton Gjyrevci,
3. Christian Damm,
4. Flemming Gotfredsen,
5. Kasper Pedersen,
7. Nicki Jensen,
8. Kim Schlicker
9. Jonas Møllnitz,
10. Thomas Søgaard,
11. Daniel Skovgaard,
12. Magnus Herforth,
16. Anders Hørdum Made,
17. Chano Larsen,
21. Kris Pedersen
Tirsdagens modstander er som tidligere nævnt Høng GF, der er gengangere fra Serie 2, hvor de i sidste sæson sluttede som nr. 4 i deres pulje med 35 point i 22 kampe og en målscorer på 46-39. Høng GF rykkede op i Serie 2 i 2013, og har etableret sig flot i midten af rækken, men det bliver spændende at se, om de klare sig bedre eller dårligere, nu hvor de er blevet en del af den midt/nordvestsjællandske pulje frem for den sydsjællandske, som de har været en del af de sidste to år.
De seneste indbyrdes møder ligger tilbage i 2010, hvor Undløse BK rykkede op fra Serie 3 med Didi Ahmed i spidsen, og det var bl.a. efter en 3-2 sejr på udebane i Høng, mens det blev til et meget overraskende 5-3 nederlag på Undløse Stadion i et ellers suverænt forår, hvor sejren til Høng GF, var Undløse BKs eneste nederlag i den halvsæson.
Undløse BK & dagens kampsponsor, CL Entreprise v/Casper Larsen ser rigtig meget frem til, at se så mange som overhoved muligt på Undløse Stadion, nu hvor 1.holdet har taget et step op, og der er ingen tvivl om at holdet vil blive matchet på en helt andet måde end tilfældet var i Serie 3, og vi får brug for al den støtte & opbakning vi kan få.
Jimmi Zacharriassens 2.hold skal ligeledes i aktion her i midtugen, når de indleder deres sæson i Serie 4 med en hjemmekamp imod nedrykkere fra Svebølle BI, der på torsdag kl. 18:30 er gæster på Undløse Stadion. 2.holdet har selvfølgelig også været hårdt ramt af 1.holdets mange skader & afbud, og det betød bl.a. at holdet tabte ganske klart med 1-3 til Slagelse IK i sæsonens første træningskamp, og med samme citre sejrede Mørkøv IFs U19-hold i sidste uge på Undløse Stadion.
Læs mere om Dagens Kampsponsor her: http://ub1901.dk/dagens-kampsponsor-cl-entreprise/


Skriv en kommentar