Home » Senior 1 » Optakt: Undløse BK – Gislinge BK

Optakt: Undløse BK – Gislinge BK

Optakt:
Undløse BK – Gislinge BK
Runde: 5 (Serie 3 Pulje 6)
Sted: Undløse Stadion
Tid: Lørdag 13.september 2014 kl. 14:00
Dommer: Jimmy Rene Andersen
Karantæne: –
Skader: Gorm Eliasen
Tvivlsomme: Daniel Skovgaard, Faton Gjyrevci, Nicki Jensen, Kasper Pedersen
Afbud: –

Undløse BKs 1.hold tabte meget skuffende sidste fredag, med 2-1 ude imod TFC Odsherred, der udnyttede sine få muligheder til at placerer Tommy Nilsson i målet to gange, mens Undløse BKs tilbagevendende problem, med manglende skarphed foran målet, igen blev meget dyrt for Kevin Morf Pedersens mandskab, hvor specielt Thomas Søgaard & Jonas Møllnitz misbrugte nogle virkelig store muligheder for de blå/hvide.

Kevin Morf Pedersens liste af tvivlsomme folk er blevet længere end i sidste uge, men modsat TFC Odsherred-kampen, hvor Daniel Skovgaard & Faton Gjyrevci sad ude med skader, så lader det til at de blå/hvide igen kan stille stærkeste mulige hold. Nicki Jensen & Kasper Pedersen stod over tirsdagens træning, grundet et ømt baglår og en forslået tå, men de ventes begge to at være med lørdag, men Faton Gjyrevci & Daniel Skovgaard også gerne skulle gøre comeback. Specielt Faton Gjyrevci viste stor skarphed ved tirsdagens træning – en skarphed hjemmeholdet i den grad har brug for, når det ubesejrede tophold, Gislinge BK, kommer på besøg.

Kevin Morf Pedersen har udtaget følgende 14 spillere til lørdagens møde med Gislinge BK:
Tommy Nilsson,
Flemming Gotfredsen,
Kevin Morf Pedersen,
Frederik Vestergaard,
Faton Gjyrevci,
Rene Hendriksen,
Kim Olsen,
Kim Schlicker,
Jonas Møllnitz,
Thomas Søgaard,
Kasper Pedersen,
Daniel Skovgaard,
Nicki Jensen,
Danny Hensen,

I tilfælde af skader eller øvrige ændringer, så ville disse være at finde her på siden efter aftenens træning.

Lørdagens modstander er som tidligere Gislinge BK, der var oversiddere i 1.runde, og siden har hentet 7 point i 3 kampe, via 0-0 ude imod Såby Fodbold, og senest to sejre over to af rækkens svageste hold, Vipperød BK (3-1) & Hørve IF (3-0).

Gislinge BK er nedrykkere fra Serie 2, hvor det i sidste sæson blot lykkedes at hente 16 point i 22 kampe, via 4 sejre samt 4 uafgjorte kampe, mens hele 14 kampe blev tabt, og samlet set med en målscorer på 29-70.

Og sæsonens sidste 7 kampe bør blot på en enkelt sejr, over det helt suveræne bundhold, Skibby IK, der blot hentede point i tre af sæsonens 22 kampe, og Gislinge BKs øvrige sidste seks kampe gav 0 point og en målscorer på hele 1-23!

Desuden skulle Gislinge BK har mistet en hel del spillere i sommerpausen, hvilket også har givet dem visse problemer med at opretholde en kontinuerlig ugentlig træning, så selvom lørdagens gæster efter tre kampe fortsat er ubesejret, så er det ganske simpelt en kamp Kevin Morf Pedersens mandskab skal ud vinde – del for at vaske det unødvendige og irriterende fredags nederlag i Odsherred væk, men også for at hænge på en rækken, inden at den knækker på midten.

Undløse BKs 2.hold spiller ligeledes hjemme lørdag eftermiddag, når Hashøj IF kommer på besøg på Undløse Stadion, men kickoff kl. 16.00 – Hashøj IF har i fire kampe blot hentet 1 point, og hvis Peter Jarvads mandskab fortsat vil have en mulighed for at rykke op, så er det simpelthen en kamp der skal vindes, og også gerne vindes stort, da målscoren i sidste ende kan blive afgørende. 2.holdets trup vil være at finde her på siden eller på Undløse BKs Facebook-side efter torsdagens træning.

Så mød op lørdag eftermiddag på Undløse Stadion, og støt både 1. & 2.holdet i kamp om ekstremt vigtige point i hver deres række.

Skriv en kommentar