Home » UB1901 » Optakt: Opryknings-matchbold nr 1: Undløse BK-Hvalsø IF

Optakt: Opryknings-matchbold nr 1: Undløse BK-Hvalsø IF

Optakt:
Undløse BK – Hvalsø IF
Runde: 9 (Serie 3 pulje 6)
Sted: Undløse Stadion
Tid: Lørdag 4.juni kl 14.00
Dommer: Bent Nielsen
Karantæne:
Skader:
Tvivlsomme: Nicki Jensen
Afbud: Chano Larsen, Kim Schlicker

Undløse BKs 1.hold sikrede sig i sidste weekend hele tre oprykningsmuligheder, da både Fårevejle BK & Holbæk United mistede point, og Tommy Gotfredsens mandskab mangler derfor kun to point for at have indfriet målsætningen om hurtig tilbagevending til Serie 2, og champagnen er derfor lagt klar på køl.

Den første mulighed for at sikre de to point kommer altså på lørdag, hvor Hvalsø IFs 2.hold er gæster på Undløse Stadion.

Tommy Gotfredsen må undvære både Chano Larsen & Kim Schlicker, hvilket formentlig betyder, at han må eksperimentere lidt på 6’er positionen, hvor både Martin Aaberg & Jonas Møllnitz er i spil.

Nicki Jensen er tvivlsom til det sidste, og erstattes formentlig af Benjamin Jensen, hvis han ikke bliver spilleklar.

Frederik Vestergård, Kris Pedersen & Magnus Herforth er med igen, i forhold til det hold, der for en uge siden kørte hen over Årby GI, og det giver cheftræner Tommy Gotfredsen rigtig mange muligheder defensivt.

Og Tommy Gotfredsen er meget opsat på at få tingene gjort færdigt på lørdag, foran et forhåbentlig solrigt og fyldt Undløse Stadion, og det bliver 14 ud af følgende 15 spillere, der skal sørge for, at champagnen ikke skal forblive på køl.

1. Rene Hendriksen,
2. Faton Gjyrevci,
3. Christian Damm,
4. Flemming Gotfredsen,
5. Kasper Pedersen,
6. Benjamin Jensen,
7. Nicki Jensen,
9. Jonas Møllnitz,
10. Thomas Søgaard,
11. Daniel Skovgaard,
12. Magnus Herforth,
16. Anders Hørdum Made,
18. Frederik Falck,
20. Frederik Vestergård,
25. Martin Aaberg,

Lørdagens modstander er som nævnt, Hvalsø IFs 2.hold, der er gengangere fra Serie 3. Klubbens 1.hold kæmper lige nu en hård kamp for at blive i Serie 2, og det kan blive et rigtig hårdt forår for Hvalsø IF, da 2.holdet også fortsat kæmper for overlevelse i Serie 3, hvor de med 10 point for 8 kampe, blot ligger to point over nedrykningsstregen.

Holdet startede ellers sæsonen med lyn & torden, da Holbæk B&I & Tuse IF blev slået med henholdsvis 4-1 & 4-0 i sæsonen to første kampe, men herefter blev det til fire nederlag på stribe, da det ikke lykkedes at få point imod Tølløse BK, Mørkøv IF, Holbæk United & Gislinge BK.

Tilgengæld har holdet imponeret de sidste to runder, hvor det er blevet til fire point imod oorykningskandidaterne TFC Odsherred (2-0 ude) & Fårevejle BK (2-2) hjemme. Så det er et på papiret forstærkt Hvalsø IF-hold der på lørdag gæster Undløse Stadion, og det er jo bl.a pga deres resultater de sidste to runder, at Tommy Gotfredsens mandskab står med den første matchbold på lørdag.

Udover 1.holdets kamp kl 14.00, så kan vi byde på yderligere fire kampe på lørdag, hvor vores U12-drenge åbner festen kl 11.00, hvor modstanderen også er Hvalsø IF.

4.holdet tager kl 12.00 imod Ørslev Bjerge IF, mens Jimmi Zachariassen & 2.holdet lukker fodbolddagen af kl 16.00, hvor lokalrivalerne fra Jyderup BK kommer på besøg, og så håber vi selvfølgelig at aftenen & natten byder på oprykningsfest i Foreningshuset.

Vi tænder naturligvis op i grillen, og har øl & Mokai nok på køl til at det kan blive en meget lang & festlig nat.

3.holdets kamp imod Kalundborg Bombers er programsat til søndag kl 13.00, men vi arbejder på at få den flyttet til lørdag kl 12.00.

Vi håber meget at se jer allesammen på Undløse Stadion på lørdag, hvor vi gøre alt for at give vores fantastiske hjemmepublikum den fest de fortjener.

Skriv en kommentar