Home » UB1901 » Optakt: Hørve IF – Undløse BK

Optakt: Hørve IF – Undløse BK

Optakt:
Hørve IF – Undløse BK
Runde: 10 (Serie 3 pulje 6)
Sted: Hørve Stadion, Vallekildevej 28, 4534 Hørve
Tid: Lørdag 11.juni kl 15.30
Dommer: Lars Askengren Pedersen
Karantæne:
Skader: Nicki Jensen
Tvivlsomme:
Afbud: Chano Larsen, Anders Hørdum Made, Magnus Herforth, Tommy Gotfredsen

Undløse BKs 1.hold sikrede sig i sidste weekend oprykning til Serie 2 via en sikker 4-0 sejr over Hvalsø IF, og det har også sat sit tydelige præg på ugens træning & denne optakt, der ikke har været af samme kvalitet som tidligere.

Men selvom folk måske mentalt er gået på sommerferie, så er vi også nødt til af respekt for puljens øvrige hold, at gå ind til de sidste to kampe for at vinde, da både lørdagens modstander Hørve IF, og onsdagens modstander Holbæk B&I kæmper for at undgå nedrykning, og vi skal selvfølgelig ikke ud og forære noget væk, og spiller da også fortsat for at gå ubesejret igennem sæsonen.

Når det så er sagt, så er vi også nødt til at være lidt egoistiske, og dels kigge på vores 2.hold, som endnu mangler de sidste procenter for at klare frisag i Serie 4, plus vi har et par spillere, som over en længere periode at kæmpet med lidt med nogle småskader.

Det betyder dels at Tommy Gotfredsen ikke gør brug af bl.a Kris Pedersen, Frederik Falck & Kevin Morf Pedersen, der er spilleberettiget på 2.holdet, og at Nicki Jensen er blevet sendt på en tidlig sommerferie.

Desuden er Magnus Herforth, samt Chano Larsen, Anders Hørdum Made & Tommy Gotfredsen selv væk pga bryllup, og det betyder at Holdleder Jimmi Vaarskov står med ansvaret på sidelinjen, og det bliver bl.a med to sæsondebutanter på bænken, da der er blevet plads til Thomas Rossing & Daniel Zøller, i den trup der ser ud som følger:

1. Rene Hendriksen,
2. Faton Gjyrevci,
3. Christian Damm,
4. Flemming Gotfredsen,
5. Kasper Pedersen,
6. Benjamin Jensen,
8. Kim Schlicker,
9. Jonas Møllnitz,
10. Thomas Søgaard,
11. Daniel Skovgaard,
20. Frederik Vestergård,
25. Martin Aaberg,
xx. Daniel Zøller,
xx. Thomas Rossing,

Lørdagens modstander fra Hørve IF kæmper en hård kamp for ikke at få en hurtig returbillet til Serie 4, hvorfra de rykkede op i vinters, efter at være rykket ned i sommeren 2015, da Undløse BK også rykkede op i Serie 2, og i Tommy Gotfredsens første halvsæson, var netop Hørve IF et af blot tre hold, der tog point fra Undløse BK–mandskabet, da det på Hørve Stadion blev til 2-2.

Hørve IF ligger efter ni spillerunder næstsidst i Serie 3 pulje 6 med blot 8 point – to point færre end Hvalsø IF & Tølløse BK på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Hørve IFs otte point er kommet i hus via sejre over Tølløse BK (4-3) & Tuse IF (2-0) i 3. & 4.spillerunde, mens det i 1.runde blev til 3-3 imod Årby GI, og senest formåede det gulblusede Hørve IF mandskab at drille oprykningskandidaterne, Fårevejle BK, da de fik 2-2 med hjem fra Fårevejle Stadion.

Derover er det blevet til smale nederlag mod de to Holbæk-klubber, United & B&I (1-2) samt store nederlag til Mørkøv IF (0-5), TFC Odsherred (1-6) & Gislinge BK (1-4).

Vi håber selvfølgelig meget at se en masse tilskuere på Hørve Stadion, og vi lover at spillerne i hvert fald ikke er gået på sommerferie, når dommeren fløjter kampen i gang kl 15.30.

Klubbens tre øvrige Herre Senior-hold skal også i aktion i weekenden, når 2.holdet på Stenlille Stadion endegyldigt kan sikre sig endnu en sæson i Serie 4, med blot et enkelt point imod Dianalund/Stenlille, og Jimmi Zachariassen stiller op med et rigtig stærkt hold.

3. & 4.holdet spiller begge søndag, hvor 3.holdet kl 13.00 er gæster på Mørkøv Stadion, mens 4.holdet kl 12.00 tager imod Næstved FC 77 på Undløse Stadion.

Vi ønsker alle i & omkring Undløse Boldklub en god weekend.

Skriv en kommentar