Home » UB1901 » Ny storsejr til U15-drengene

Ny storsejr til U15-drengene

Undløse BKs U15-drenge slog i sidste uge lokalrivalerne fra Jernløse BK med 7-0, og i dag havde Kevin Morf Pedersens drenge så besøg af Mørkøv IF, til endnu et lokalopgør i Drenge 3-rækken.

Og hjemmeholdet startede også i dag med lyn & torden, og allerede efter 3 minutter blev det 1-0, da Kenan Mikkelsen fandt Oliver Toft på kanten, og med et par hurtig træk, så slap han fri på baglinjen, og på midten stod Emil Skovholm Pedersen rigtig placeret, og prikkede bolden i nettet.

Kevin Morf Pedersen havde bedt sit hold om at spille med god tålmodighed, og med et lidt lavere pres end normalt, og den tålmodighed skabte 2-0 målet blot 3 minutter efter føringsmålet.

Lucas Roel Søgaard & Hjalte Johnsen spillede fornuftigt bolden rundt i mellem sig, og det skabte muligheden for en god bold til Oliver Toft, der igen gjorde sin oppasser rundtosset, og på midten var det denne gang Alexander Jensen der satte bolden i nettet.

Gæsterne fik reduceret efter en uheldig fejl i forsvaret, der førte til et flot lob over en chanceløs Anders Hansen i målet.

De blåklædte drenge lod sig dog ikke slå ud af reduceringen, og øgede også kort efter til 3-1, da Carl Emil Hansen slog en fin bold op til Alexander Jensen, der sikkert sparkede bolden i nettet.

Oliver Toft stod bag mål til 4-1, da han direkte på frispark, overlistede en ikke helt chanceløs målmand, i Mørkøv IF-målet med flot spark til fjerneste stolpe.

Hjemmeholdet lukkede en fremragende halvleg af, med at sparke sin femte scoring i nettet, da Mads Søgaard Jakobsen listede bolden i nettet, efter Alexander Jensens fornemme forarbejde.

2.halvleg blev en lidt mere tam oplevelse, hvor gæsteene trak sit hold lidt længere, formentlig for at begrænse skaderne, og det lykkedes da også kun hjemmeholdet, at score en enkelt gang, da Nicolai Holst Nielsen satte Emil Skovholm Pedersen op på venstrekanten, og på ren fart snød han to forsvarsspillere, og slap igennem alene med keeperen, og her satte han sikkert bolden i nettet til slutresultatet 6-1 til Undløse BK, og dermed har drengene fået den bedst tænkelige start på sæsonen.

Efterfølgende var der fem stemmer til Oliver Møller, tre til Nicolai Holst Nielsen, to til Mads Søgaard Jakobsen, og en enkelt til Alexander Jensen & Oliver Toft.

Skriv en kommentar