Home » UB1901 » Ny storsejr til U14-drengene

Ny storsejr til U14-drengene

IMG_0715

Undløse BKs U14-drenge var her til aften på besøg i Fårevejle, hvor der ventede dem sæsonens femte kamp, og Kevin Morf Pedersens drenge fortsatte deres sejrsstime, der nu er oppe på fem sejre i fem forsøg efter dagens 6-1 sejr. På de kommende linjer vil vi forsøge at sætte lidt ord på kampforløbet.

Som også nævnt i dagens optakt, så forsøgte Kevin Morf Pedersen sig i dag med Tommy Gotfredsens foretrukne 4-1-4-1 formation, hvilket 1.holdets træner tidligere på dagen udviste stor glæde for, da det på den lange bane vil gøre vejen til 1.holdet kortere, hvis der kan skabes en rød tråd ned igennem ungdomsrækkerne.

Og U14-drengene skulle ikke bruge lang tid til at vænne sig til den nye opstilling, da holdet kom i front allerede i kampens første minut, da Alexander Jensen spillede Oliver Toft fri, og med et fræk træk fandt han plads i feltet, hvor han blev nedlagr, og det efterfølgende straffespark sparkede han selv i kassen til 1-0.

Blot tre minutter senere blev det 2-0, da Alexander Jensen slog et indlæg ind fra højresiden, og på midten snittede Nicolai Nielsen bolden videre til en helt blank Mads Jakobsen, der sikkert sendte bolden i nettet.

Nicolai Nielsen fik en assist mere blot 3 minutter senere, da han stak Emil Skovholm Pedersen fri i dybden, og han afsluttede sikkert til 3-0.

Kevin Morf Pedersen kunne fra sidelinjen glæde sig over, at det nye system fungerede perfekt, og specielt Kenan Mikkelsen var utrolig meget på bolden, og fordelte spillet fantastisk fra sin position som den dybe 6’er, en position der på klubbens 1.hold udfyldes af enten Chano Larsen & Kim Schlicker.

Allerede efter et kvarters spil, og altså ved stillingen 3-0 valgte Kevin Morf Pedersen, at tage Alexander Jensen, Jonas Svanebjerg & Nicolai Nielsen ud, da de dels har spillet rigtig mange kampe på det sidste, men også for at se nogle andre an, og bl.a Max Stormfeldt kom ind og spillede en rigtig fin kamp.

Emil Skovholm Pedersen eller Oliver Toft burde kort efter være blevet dobbelt målscorer kort efter, men hjemmeholdets målmand reddede flot Emil Ps afslutning, og Oliver Toft kom ikke rigtig ind på returbolden, som han sendte højt over mål.

Kort før pausen fik målmand Anders Hansen en assist, da han sparkede bolden langt pp til Emil P, der fangede bolden og tog et langt træk forbi deres sidste mand, og denne gang vippede han iskoldt bolden over hjemmeholdets målmand til 4-0, som forblev stillingen til pausen.

Sebastian Edelved overtog målet efter pausen, og Anders Hansen var hurtig til at få noteret sin anden assist, da han flot spillede Oliver Toft fri, og han sparkede sikkert bolden i nettet.

Efterfølgende sløsede gæsterne lidt i de afgørende situationer i feltet, da først Alexander Jensen brændte alene med målmanden, efter flot 1-2 spil med Oliver Toft, og kort efter var det Oliver Toft selv, der brændte i det lille felt, efter en situation hvor Emil Skovholm Pedersen ellers havde serveret en sukkerbold til ham fra venstrekanten.

Kenan Mikkelsen fortsatte sin flotte stil fra 1.halvleg, og han kunne have fået en flot assist, da han slog en perfekt frisparksold ind til Alexander Jensen, der dog flugtede bolden den over mål. Og det var efter stort set samme opskrift, at Alexander Jensen gik kort efter brændte endnu en stor chance.

Kenan Mikkelsen fortsatte dog ufortrødent med at sætte sine holdkammerater op, men heller ikke Anders Hansen formåede at sende bolden i nettet, og det lykkedes ham heller ikke på Nicolai Nielsens fine hjørnespark midtvejs i 2.halvleg.

Hjemmeholdet fik reduceret, inden gæsterne fik dog omsider deres sjette scoring, da Anker Jensen blev sendt fri i dybden, men han blev taklet i sidste øjeblik, men Mads Jakobsen var hurtigst over returbolden, og satte sin anden scoring i nettet til slutresultatet 6-1.

Kevin Morf Pedersen var efterfølgende meget tilfreds med indsatsen, hvor flere spillere gjorde det rigtigt godt.

Dagens spiller blev Kenan Mikkelsen med fem stemmer, mens en godt spillede Max Stormfeldt fik fire stemmer, mens der var tre stemmer til Alexander Jensen, to til Mads Jakobsen og en enkelt til Nicolai Nielsen.

Og det det generelt glædeligt at se nogle andre spillere, som kom ind og gjorde det rigtig godt, og for Kevin Morg Pedersen car seg fedt at se, at holdet hør efter og følger taktikken, og får brugt Kenan Mikkelsen på midten, som en rigtig 6’er skal bruges.

Skriv en kommentar