Månedens Spiller Maj 2016: Flemming Gotfredsen
Så har vi endnu en gang vendt et blad på kalenderen, og det er derfor igen blev tid til at sætte navn på Månedens Spiller, og cheftræner Tommy Gotfredsen & Holdleder Jimmi Vaarskov har haft fire navne på blokken, i en måned hvor holdet overordnet set har gjort det fremragende, uden at den helt klare kandidat har skinnet igennem, som det var tilfældet med Thomas Søgaard i april-måned.
Rene Hendriksen var på blokken efter nogle rigtig gode præstationer i målet, specielt i de to topkampe imod Fårevejle BK & TFC Odsherred, hvor han havde flere kampafgørende redninger, og han har bare overordnet set leveret på et rigtig højt niveau.
Nytilkomne Martin Aaberg har leveret mål, assist, og flere gode detaljer i det offensive spil, hvilket også gjorde ham til en kandidat, ligesom holdets nyudnævnte anfører, Jonas Møllnitz´, igen igen har været det, efter en måned, hvor han har bidraget med både mål, assist & samt flere ture i hans “drible-karussel” til diverse venstrebacks hos vores modstandere. Men han måtte se sig overgået af ham han overtog anførerbindet fra, da Tommy Gotfredsen & Jimmi Vaarskov, har peget på holdets viceanfører, Flemming Gotfredsen, som maj-månedens bedste spiller.
Flemming Gotfredsen har trods sine 38 år endnu en gang leveret på stabilt meget højt niveau, og til trods for at han måtte forlade banen med en fodskade i sejren over TFC Odsherred, og var yderst tvivlsom til kampen i Fårevejle, så har han spillet igennem, og gået forrest, og ydet en rigtig flot indsats både defensivt, samt i det opbyggende spil, hvor hans bror, cheftræner Tommy Gotfredsen, meget gerne vil have at de centrale forsvarsspillere deltager i den opbyggende fase.
Han har da også i flere situationer været millimeter fra, at score sæsonens første mål, når han har sneget sig meget frem i forbindelse med diverse dødbolde, men de sidste marginaler har ikke lige været på FGs side.
Efter en lang årrække som 1.holdets anfører, så overlod FG som bekendt, før denne sæson anførerbindet til Jonas Møllnitz, og der er da heller ingen tvivl om at FG har en udløbsdato på 1.holdet, men han har bare igen igen vist sig som det bedste alternativ, og det han mangler i fart, har han heldigvis i kløgt, og derfor er det også meget få spillere, der har haft held til at løbe om hjørne med Undløse BKs nr 4.
Flemming Gotfredsen har alle dage, og er fortsat en af truppens mest respekterede & vellidte spillere, og når FG åbner munden, så bliver der lyttet, også selvom han er en af dem, der også godt kan blive give en skideballe, når det er nødvendigt, og selvom han ikke længere løber rundt med anførerbindet om armen, så er han fortsat en af holdets absolutte ledere, og han bliver svær at undvære, når han engang vælger at stille støvlerne på hylden.
Flemming Gotfredsen kan, forhåbentlig, fejre sin tredje oprykning til Serie 2 inden for kort tid – det har ingen andre i klubben tidligere præsteret som spiller.
Flemming Gotfredsen vil i forbindelse med lørdagens kamp imod Hvalsø IF blive præmieret for sin indsats i maj-måned, og vi ønsker ham stort tillykke med prisen.


Skriv en kommentar