Home » UB1901 » Månedens Spiller (Herre Senior 2): Lucas Roel Søgaard

Månedens Spiller (Herre Senior 2): Lucas Roel Søgaard

Som noget helt nyt, så vil vi i denne sæson også udråbe Månedens Spiller på Herre Senior 2, valgt af Cheftræner Jonas Olsen & Assistenttræner Mikkel Sode, og vi ligger selvfølgelig ud med den bedste i august måned.

Daniel Rohde havde nogle svære træningskampe i juli måned, men har virkelig været stærk i august, hvor han senest blev noteret for et clean sheet imod Føllenslev Særslev IF. Også unge Jonas Svanebjerg var et emne efter at have udfyldt flere forskellige roller på 2.holdet, og løst dem alle rigtig godt.

Men de blev begge to alligevel slået i kampen om titlen som Månedens Spiller, da LUCAS ROEL SØGAARD simpelthen var umulig at komme udenom.

“Luc” måtte desværre udgå efter 20 minutter i åbningskampen imod Svinninge IF, hvilket gjorde rigtig ondt på holdet, men heldigvis var holdets lille “duracell kanin” tilbage imod Hvidebæk IF & Føllenslev Særslev IF, hvor han høstede henholdsvis 13 & 8 stemmer som kampens bedste spiller.

Lucas Roel Søgaard dækker et ekstremt stort område på banen, og udover at han tegner sig for rigtig mange bolderobringer, så gør hans gode teknik også, at han kan drive bolden frem i banen, og dermed skabe overtal på de offensive linjer. “Luc” er fortsat blot 17 år, men er allerede begyndt at træde i karakter, som den ledertype, hans far, Paw Søgaard, var det på klubbens 1.hold op igennem midt 90’erne & 00’erne. Måske lidt mindre verbalt, men han lader fødderne lade, og så kommer det andet også stille og roligt hen af vejen.

“Luc” kom hjem til Undløse BK ifm corona-genopstarten i juni måned, efter to sæsoner i Holbæk B&I, og han har allerede fået sin uofficielle debut på klubbens 1.hold, og med den august måned han har haft, så ligger der også flere kampe at venter på ham i fremtiden.

Også træner Jonas Olsen giver her Lucas Roel Søgaard et par ord med på vejen:

“Lucas har været ekstremt god for os på den centrale midtbane. Han har været vores bedste mand de seneste to kampe, og jeg er også overbevist om at havde han spillet fuld tid mod Svinninge IF, hvor han desværre måtte udgå med en ankelskade, og med ham på banen havde den kamp måske også set anderledes ud! Lucas er hårdtarbejdende hver evig eneste kamp og leverer også godt til træning.

Det er fuldt fortjent at Lucas bliver Månedens Spiller efter de præstationer han har leveret.

Jeg er sikker på Lucas har en god fremtid i Undløse BK med mange 1. & 2.holdskampe i sigte.”

Tillykke til vores lille motor med prisen. Det er fuldt fortjent! 💙

Screenshot_20200829-180355_PicCollage

Skriv en kommentar