Home » UB1901 » Flot udesejr til 1.holdet i Taastrup

Flot udesejr til 1.holdet i Taastrup

Tommy Gotfredsen, Kim Schlicker & Undløse BKs 1.hold var her til eftermiddag gæster på Taastrup Idrætspark, til en tidlig nøglekamp i bunden af Serie 2 pulje 3, hvor værterne kom med en frisk 4-0 sejr over Kalundborg GB, og de grønblusede viste sig også som en rigtig stærk modstander.

Thomas Søgaard var tilbage i startopstillingen, og allerede efter 3 minutter slap han alene igennem i dybden, men hans afslutning sneg sig lige udenom den bagerste stolpe.

Martin Aaberg havde også et frisparksforsøg der gik lige over målet, men ellers var det en meget chancefattig 1.halvleg, hvor Tommy Gotfredsens mandskab stod lidt mere struktureret end vanligt, og specielt defensivt gav de ikke meget væk.

Gæsternes benyttede pausen til at sætte Faton Gjyrevci på banen, og det gav bonus allerede to minutter efter, da Nikolai Holst Nielsen erobrede bolden på banens midte, hvorfra han sendte Thomas Søgaard fri i dybden, og med en perfekt tværbold fandt han Faton Gjyrevci, der frækt lobbede bolden i nettet til 1-0 for gæsterne.

Men 20 minutter igen blev Heric Ema sendte på banen, og i sin første aktion slap han fri i dybden, og han burde have fået en assist, men på midten headede Thomas Søgaard bolden på overliggeren.

Blot to minutter senere lå bolden dog alligevel i målet, efter at Lasse Jensen havde slået en lang bold, som hjemmeholdets midtstopper undervurderede, hvilket gav en friløber til Heric Ema, der iskoldt driblede udenom målmanden og satte bolden i nettet til 2-0 føring.

Gæsterne pressede godt på i slutfasen, men kom ikke tættere på end et hovedstød på overliggeren, da Lasse Jensen ellers tog sig fint af de øvrige muligheder, og han fik et fortjent clean sheet ind på kontoen.

Efterfølgende fik Lasse Jensen & Thomas Søgaard hver syv stemmer, mens der var to stemmer til både Jonas Møllnitz & Tobias Holst Nielsen.

Skriv en kommentar