Derfor skal DU vælge Undløse Boldklub….
DERFOR SKAL DU VÆLGE Undløse Boldklub ❌
Vi kan, som klub & forening, tilbyde dig, som fodboldspiller, følgende:
Ungdomsfodbold i næsten alle årgange, hvor U7-U11 betaler 400 kr i kontingent pr halvår, U13-U14 betaler 450 kr, mens U15 betaler 500 kr.
Vi har på U13, U14 & U15-holdene et holdsamarbejde med Jernløse BK, som vi på sigt håber at udvide yderligere. Vi er ligeledes samarbejdsklub med 1.divisionsklubben FC Roskilde.
På seniorplan kan vi tilbyde Serie 2, Serie 5 & Serie 6-fodbold på herre-siden, hvor vi også håber at kunne få stablet et 8-mands Old Boys hold på benene til den kommende sæson, mens vi på dame-siden kan tilbyde Old Girls-fodbold under DGI, i et holdsamarbejde med Tølløse BK.
Vores 1.holdstrup betaler 750 kr halvårligt i kontingent, mens den øvrige seniorafdeling betaler 700 kr, dog ikke vores medlemmer under 18 år, der betaler 500 kr. Old Boys & Old Girls betaler 550 kr.
Klubben støtter hvert år både sociale arrangementer, træningslejre mv, og kører med er relativt stort setup ifm specielt Serie 2-holdets kampe, hvor vi ofte har op imod 75 tilskuere på Tribunen, og gang i både grillen & vores salgsvogn.
Hvert år i uge 26 afholder vi Undløse Cup, hvor vi fra onsdag til lørdag samler hele byen til et brag af en fest med masser af både ungdoms- & seniorfodbold, og en stor byfest lørdag aften, hvor vi i år havde over 100 spisende gæster.
Hvert år arrangere vi, i dagene op til jul, en Juletombola i samarbejde med Dagli Brugsen Undløse, hvor der er mulighed for at vinde nogle rigtig fine præmier.
Vi vil i 2018, i samarbejde med Landlauget, står for at arrangere Sankt Hans-aften i byen, og har også bidraget økonomisk til opførslen af byens kommende Multibane, ligesom vi hen over året arrangere diverse stævner for både børn & voksne, bl.a et større indendørsstævne i uge 1.
Vi håber at I vil vælge Undløse Boldklub, fordi vi står for det bredde fællesskab, og fordi vi ønsker at bidrage til at hele byen får nogle gode oplevelser på vores flotte anlæg.
I kan på vores hjemmeside (www.ub1901.dk) få mange flere detaljer, og er også velkommen til at kontakte bestyrelsen (http://ub1901.dk/bestyrelsen/) med jeres spørgsmål. I kan også møde op på vores generalforsamling d. 30.november kl 19.01.
Klubbens vedtægter (http://ub1901.dk/vedtaegter/) og vores holdansvarlige (http://ub1901.dk/holdansvarlige/) kan ligeledes findes på hjemmesiden.
Besøg desuden vores Facebook side (www.facebook.com/ub1901), som er en af landets mest aktive serie-klub sider med ugentlige reportager, optakter, portrætter mv fra både ungdoms- & seniorafdelingen.
Vi glæder os til at se jer…
Undløse Boldklub á 1901


Skriv en kommentar