Home » Senior 2 » 2.holdets 10 mand slog Hashøj IF uden problemer

2.holdets 10 mand slog Hashøj IF uden problemer

Undløse BKs 2.hold slog her til eftermiddag Hashøj IF med 3-1, til trods for at holdet var en mand i undertal i ca 75 minutter.

Jimmi Vaarskov blev præsenteret for et helt korrekt rødt kort, da han efter små 15 minutter skubbede en modstander i brystet, men hvis kampens dommer havde set hvad der var gået forud, så havde han formentlig givet det røde kort til gæsterne, hvis forsvarsspiller først skubbede Frederik Fischer ned i feltet uden at bolden var i nærheden, og efterfølgende sparkede han også ud efter Frederik Fischer, og da Jimmi Vaarskov så konfronterede ham med det, løb han lettere aggresivt op i hovedet på Undløse BK-angriberen, og råbte idiot til ham, hvor efter Jimmi Vaarskov skubbede ham væk. Det røde kort kan selvfølgelig slet ikke diskuteres, men det kan virkelig lidt urimeligt at gæsterne ikke blev straffet, men deres forsvarsspiller var desværre for hjemmeholdet “klog” nok til at lave sin svinestreg bag dommerens ryg.

Hjemmeholdet var dog på samtlige pladser på banen, mindst en klasse over sin gæstende modstander, og til trods for at de spillede 10 imod 11 i næsten hele kampen, så var der aldrig rigtig tvivl om udfaldet.

Kris Pedersen brugte hjemmeholdet på både 1-0 & 2-1, da han iskoldt satte bolden i målet alene med keeperen to kampe. Gæsterne udlignede direkte på hjørnespark, men havde reelt ikke ret mange åbne chancer i kampen, så blev lukket kort inde i 2.halvleg, da Kris Pedersen arbejdede godt på kanten, og med en perfekt tværbold “forærede” han et mål til en helt fri Frederik Fischer på midten.

Hjemmeholdet kunne og havde formentlig vundet langt større, hvis de havde spillet 11 mod 11, og til sidst var det næsten synd at unge Marcus ?? ikke kom på tavlen, da han flere gange var “lige ved og næsten”. Men 3-1 holdt til slutfløjtet efter en stærk arbejdsindsats hele vejen rundt, mod en modstander, der næppe får ret mange point hen over hele sæsonen.

Efterfølgende var der 8 stemmer til Kris Pedersen, der med sit pågående spil var til evig uro for gæsternes forsvar.

Skriv en kommentar